Bauhaus - En rejse gennem moderne design og arkitektur

Denne artikel er sponsoreret af

Af VIBEKE C. LARSEN

En vision om at forene kunst, arkitektur og teknologi

Sådan begynder historien om Bauhaus-bevægelsen. En bevægelse, som har skabt nogle af det 20. århundredes mest indflydelsesrige kunstnere, arkitekter og designere, hvis tanker stadig inspirerer den dag i dag. Mange af de kendte bygningsværker er udråbt til verdensarv af UNESCO og spændende seværdigheder for alle med kærlighed til smukt design og arkitektur.

”Bauhaus-bevægelsen var utrolig dygtige og originale i deres tankegang, og samtidig designede de ting, der let skulle kunne masseproduceres til billige penge,” siger Henrik Skorá, som er arkitekt, billedkunstner og holder foredrag om bl.a. Bauhaus.

Bauhaus tog det elitære ud af design og arkitektur, ophævede grænserne mellem fagene og tilsatte teknik og masseproduktionens muligheder.

”Bauhaus-bevægelsens tanker fik stor betydning for den måde, som man genopbyggede Europa efter 2. verdenskrig. De tyske byer lå i ruiner, og der var behov for en masse bygninger, som udover at give folk tag over hovedet også skulle indgyde en tro på fremtiden blandt andet gennem godt design og håndværk,” forklarer Henrik Skorá.

I dag er mange af bevægelsens bygningsværker blevet arkitektoniske ikoner, hvor mange er optaget på UNESCO’s liste over verdensarv og et besøg værd.

Tilbage til håndværket

Bauhaus blev grundlagt i 1919 af den tyske arkitekt Walter Gropius, som havde kæmpet i 1. verdenskrig og modtaget jernkorset for sin heroiske indsats.

”Bauhaus opstod som Fuglen Føniks efter 1. verdenskrig. Tyskland havde lidt et æreløst nederlag, og landet var i kaos,” beretter Henrik Skorá.

I 1918 udråbes Weimar-republikken og Weimar blev også hjemsted for den første af tre Bauhaus-skoler.

”Man ville begynde forfra med en ny republik, en ny hovedstad og en ny skole for bygningskunst

Visionen var at forene kunst og design med den moderne industris muligheder for masseproduktion og dermed gøre kvalitetsprodukter tilgængelig for almindelige mennesker,” fortsætter han.

I sit manifest skrev Walter Gropius

”Endemålet for alt kunstnerisk skabelse er byggeriet. Arkitekter, billedhuggere, malere, vi må alle tilbage til håndværket.”

”For Gropius var bygningsværket det primære, og kunstarterne skulle forenes, så de kunne tilføre bygningen noget særligt. Alt blev lavet, så det kunne gøre bygningen smukkere og bedre at bo i,” forklarer Henrik Skorá.

Weimar er i sig selv en charmerende by, der emmer af historie og kultur. Her er mere end 20 museer, som det gamle Residenzschloss, som indeholder et fint kunstmuseum med blandt andet en stor samling af Lucas Cranachs billeder. Weimar var også hjemby for kulturpersonligheder som Goethe og Schiller, som sammen grundlagde Weimar Theater, samt Nietzsche og Bach.

Lighed mellem kønnene, mest for mændene

Bauhaus-skolen havde blandt andet værksteder for keramik, væveri, stenhuggeri, maleri og metalsløjd. Lærerne blev kaldt ’mestre’ for at komme væk fra elitære betegnelser som professorer, og blandt dem var navne som Wassily Kandinsky, Paul Klee og Josef Albers.

”Gropius mente ikke, at kunst var noget, man kunne lære, men man kunne lære håndværket. Hvis man var en mester indenfor sit håndværk, kunne man så tilføje den kunstneriske dimension,” siger Henrik Skorá.

Bauhaus-skolen havde et internationalt perspektiv og var i princippet åben for alle med talent uanset køn og alder, og den tankegang tiltrak studerende fra hele verden.

”Det var dog mest mændene, som var lige. I begyndelsen arbejdede kvinderne kun med vævningen, men vævningen blev en stor del af skolens indtægtsgrundlag, og det blev kvindernes held,” fortæller Henrik Skorá.

Væveren Gunta Stölzl fik tilkæmpet en plads som ’mester’ og blev leder af væveværkstedet. Hun spillede en stor rolle i udviklingen af skolens væveværksted fra individuelle værker til moderne industridesign.

Smukt byggeri i Dessau

Med sin moderne og eksperimenterende tilgang til kunst, design og arkitektur stod Bauhus-bevægelsen i skarp kontrast til den voksende nazisme og blev en torn i øjet på nazistpartiet, som hyldede nationalromantikken og konservatismen.

Skolen i Weimar blev lukket på grund af politisk modstand, men genopstod i Dessau i 1925.

Skolen og de tilhørende Meisterhäuser – mesterhuse, der husede skolens lærere, blev opført på cirka et år som en del af undervisningen. Skolen blev opført og betalt af byen Dessau, som ligger i delstaten Sachsen Anhalt, og tegnet af Walter Gropius’ tegnestue. Den har siden dannet inspiration for arkitekter verden over.

”Det er et meget smukt byggeri og en ny måde at bygge huse på. Hvis man interesserer sig for arkitektur, er det de bygninger, man skal se,” understreger Henrik Skorá.

Den bærende konstruktion blev trukket ind i huset, hvorpå man ’hængte’ bygningens andre elementer – blandt andet ydervæggene. Konstruktionen fik navnet ’curtain walls’, som også ses i et af Walther Gropius tidligere værker, nemlig skofabrikken Fagus Fabrik i Alfeld, som Gropius havde tegnet i samarbejde med Adolf Meyer. Fabrikken, som var opført i glas og stål, dannede inspiration for skolen i Dessau og anses for at være et eksempel på banebrydende industriarkitektur.

Området lå tidligere i det tidligere DDR og er kendt for sine gamle industriområder og vilde natur.

Fagus Fabrik er i dag ligesom Bauhaus-bygningerne i Weimar og Dessau opført på UNESCO’s liste over verdensarv. Fabrikken er i dag museum og et besøg værd.

Bauhaus udbredt til hele verden

Skolen i Dessau mødte også politisk modstand og rykkede i 1932 til Berlin. Den fik til huse i en nedlagt telefonfabrik, som ikke findes mere. Den senere verdensberømte arkitekt, Mies van der Rohe, blev den sidste rektor, for efter kun et halvt år i Berlin tvangslukkede nazisterne skolen, og mange af lærerne flyttede til udlandet. Med sig bragte de idealerne fra skolen, og Bauhaus blev udbredt til hele verden, ikke mindst i USA, hvor Gropius slog sig ned.

I Danmark blev arkitekter som Poul Henningsen, Arne Jacobsen og Edvard Heiberg inspireret af Bauhaus-bevægelsens principper om funktionalisme, minimalistisk design og integration af kunst og arkitektur. Sidstnævnte blev i 1930 udnævnt til mester på Bauhaus-skolen i Dessau, som på daværende tidspunkt blev ledet af Hannes Meyer.

”I nyere tid er mange danske arkitekter som eksempelvis Johan Otto von Spreckelsen og ikke mindst Henning Larsen inspireret af Bauhaus,” siger Henrik Henrik Skorá.

Af andre kendte arkitekter kan nævnes Le Corbusier og Alvar Aalto.

Bauhaus i Celle

Bauhaus-bevægelsens filosofi bredte sig til andre egne af Tyskland. Blandt andet til den gamle residensby Celle, som mest er kendt for sine 500 historiske bindingsværkshuse. Her satte en af pionererne i Bauhaus, arkitekten Otto Haesler, sit præg på Celles arkitektur.

Otto Haeslers varemærke var brugen af primære farver og integration af rørformede stålmøbler, og han nåede at tegne syv bygninger – herunder den berømte Glasschule – og to boligkvarterer, før nazisterne forbød Bauhaus. I dag regnes hans bygninger for nogle af de vigtigste eksempler på Bauhaus-arkitektur. På Haesler Museum kan man se flere eksempler på Bauhaus i design og arkitektur blandt andet se en original Bauhaus-lejlighed fra 30’erne, der giver et unikt indblik i et arbejderliv i datidens Tyskland.

Også i Weimar og Dessau er Bauhaus-skolerne åbne for offentligheden, og i Dessau kan man overnatte i de gamle elevbygninger. Bauhaus-museet i Dessau udstiller over 1.000 genstande og viser, hvor stor udbredelse Bauhaus-bevægelsen fik. Ikke bare indenfor design og arkitektur, men også på det moderne liv på. Museet har rundvisninger, hvor man bliver guidet gennem historien.

På museet i Weimar ligger fokus på den tidlige periode af Bauhaus, mens museet i Berlin er et arkiv over Bauhaus-bevægelsens virke. Alle museer giver et godt indblik i den tankegang, som gør, at Bauhaus stadig sætter spor i design, kunst og arkitektur mere end 100 år efter sin tilblivelse.