Cykler du for motionen eller inspirationen?

Danskerne er en nation af cyklister, og Corona-krisen har fået flere i sadlen, men når det kommer til cykelturisme, er vi stadig lagt bag efter vores tyske naboer. I Tyskland venter der cykelturisten 200 forskellige ruter, masser af natur- og kulturoplevelser og en ikke mindst en venlig cykelkultur.

Artiklens øverste billede
Foto: PR. Berlin: Brandenburger Tor ved Pariser Platz ©visitBerlin/ Dagmar Schwelle
Denne artikel er sponsoreret af

Lukkede fitnesscentre, bekymring for at tage offentlige transportmidler og muligheden for at være sammen på afstand har fået flere til at hoppe i sadlen under Corona-pandemien.

”Der er mange flere, der cykler nu, end normalt,” siger Birger Kjærbye, der er cykelentusiast og har arbejdet med cykler de sidste 12-14 år, senest i rejseselskabet One Way Bike Tours.

Gevinsterne ved at cykle er mange

Motion, naturoplevelser og frisk luft, og flere holder også ferie på jernhesten. ”Alle danskere får deres første cykel, når de er tre år, og vi er rigtig gode til at bruge cyklen som transportmiddel. Vi er blevet bedre til at bruge den rekreativt, men cykelferie er meget mere udbredt i f.eks. Tyskland, hvor man ser langt flere cykler med bagagetasker eller campingvogne med cykler,” siger Birger Kjærbye.

Hans firma, One Way Bike Tours, udlejer cykler og elcykler, som kan hentes ét sted og efterlades ved destinationen, så man f.eks. kan tage den populære rute København-Berlin, der er ca. 700 kilometer lang, og efterlade cyklen i Berlin, hvis man ikke ønsker at cykle retur.

”Tyskland er et fantastisk cykelland. Turen til Berlin går uden om de trafikerede veje, men snor sig gennem et smukt landskab,” siger Birger Kjærbye.

Foto: PR. Nienhagen Mecklenburg-Vorpommern: Cykelpause ved vandet © TMW/Felix Gänsicke

Kultur og natur

Turen København-Berlin er en del af ruten EuroVello7, som strækker sig fra Nordkap til Malta og går under navnet ’solskinsruten’. Den tyske del snor sig gennem marker, skove, langs floder og er populær blandt danske cykelturister. En af dem, der har prøvet turen, er Troels og Bodil Laier fra Vanløse, der kørte ruten i efteråret.

”Nordtyskland, som vi cyklede gennem, har virkelig fokus på cykelturisme. Vi kørte ad store asfalterede veje, hvor der kun kørte cykler, fortæller Troels Laier, der er pensionist.

Undervejs var der også tid til kulturelle oplevelser som slottet i Güstorw, hvor Christian den 4.’s mor voksede op, og koncentrationslejren Sachsenhausen, som var den første lejr, der blev grundlagt efter, at Henrich Himler blev udnævnt til leder af det tyske politi i 1936.

”Turen var en fin afveksling mellem natur og kultur,” siger Troels Laier.

Ruten langs floden Spree førte ægteparret forbi kolonihaver og forstadskvarter, før de ramte hjertet af Berlin.

”Tænk, at man kan komme helt ind til Brandenburger Tor på cykel. Det var først lige før, vi kom til Unter den Linden, at vi kom ud på det almindelige vejnet. Jeg har været cyklist i København i mange år, og det er meget fredeligere at cykel rundt i Berlin,” understreger han.

På cykel langs Berlinmuren

Cyklen er et godt transportmiddel i en storby som Hamborg eller Berlin, hvor der er en anderledes og mindre højtråbende cykelkultur end i København. Cyklisterne kører på fortovene, som er delt i to, så man undgår at blande sig med bilisterne.

”Jeg kunne ikke forestille mig at opleve Berlin uden en cykel. På en cykel kan man nå rundt i alle bydelene på én dag, men det går ikke hurtigere end, at man kan lugte maden fra en restaurant eller stoppe, hvis man ser en plakat fra et spændende arrangement,” siger Birger Kjærbye fra One Way Bike Tours.

I Berlin er der masser af ting at opleve på cyklen. Man kan f.eks. følge resterne af den gamle Berlinmur – den såkaldte Mauerweg. En tur på 160 kilometer, hvor man bliver ført forbi Check Point Charlie, East Side Gallery og mindesmærket for de østtyskere, der ikke klarede flugten over Berlinmuren. Ruten er delt op i 14 individuelle ture, hvor nogle går gennem naturskønne områder uden for byen.

Foto: PR. Berlin: East Side Gallery ved Berliner Mauerweg © visitBerlin / Philip Koschel

Skønne cykeloplevelser

Turen til Berlin er blot én af de 200 cykelruter, som Tyskland har at byde på. Her er alt fra store bjergstigninger i Harzen og det sydlige Tyskland til den ambitiøse cykelrytter til de mere familievenlige ruter langs de mange floder som Rhinen, Mosel og Donau.

Foto: PR. Bernkastel-Kues: Cykling i vinmarkerne i Moseldalen © DZT/ Günter Standl

”Floderne er perfekte at cykle langs, for man kan ikke fare vild. Der er ingen stigninger, til gengæld er det nemt lige at slå et slag ind i landet, hvis man får øje på et slot i det fjerne eller en vinmark,” siger Birger Kjærbye.

Selv elsker han at cykle på mountainbike i Harzen, som han har besøgt 30-40 gange.

”Halvdelen af området er naturpark, så man kan cykle hele dagen uden at møde andre, men der er også små idylliske landsbyer, hvor man kan stoppe op og nyde en øl på den lokale knejpe,” fortæller han.

Når dagen går på held, kan man overnatte på et af de knap 6.000 ’Bett and Bike’ certificerede overnatningssteder, som bl.a. tilbyder et sikkert sted at stille cyklen.

Så det er bare at få pumpet cykel og komme af sted, når verden åbner op igen.

Foto: PR. Thale: Udsigten fra Hexentanzplatz i Harzen © DZT/Florian Trykowski

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.