Prestige ved en fræsemaskine: Flere unge skal opleve virkeligheden væk fra skolebænken

Denne artikel er sponsoreret af

Når studenterhuen er sat på, vognkørslen er overstået og de sidste studenterfester har slukket lyset, står unge gymnasieelever over for en bred vifte af uddannelsesmuligheder.

Og det kan være svært at se skoven for bare træer, især hvis de nyudklækkede ikke kender alle mulighederne. Det er noget, som specielt industrien i Danmark døjer med.

Her sulter man efter arbejdskraft, og man har svært ved at rekruttere nok inden for landets grænser.

En analyse lavet af Dansk Industri viser, at Danmark halter bagefter de lande, vi normalt sammenligner os med, når det kommer til at uddanne tilstrækkelige antal studerende til videregående STEM-uddannelser - det vil sige teknologi, IT, ingeniørkundskab, naturvidenskab og matematik.

Det skal et nyt samarbejde mellem gymnasier og virksomheder i Trekantområdet ændre på.

Initiativet sigter efter at åbne dørene til produktionshallerne og byde tusindvis af unge, der står på kanten af deres fremtid, indenfor. På den måde kan de unge blandt andet få indblik i en dagligdag med robotter, 3D-scanninger og fiskefoder.

Giver nye synsvinkler

Et af de deltagende gymnasier er Kolding Gymnasium. Fiskefoderprodcenten Aller Aqua hjælper med at bringe kemi- og biologibøgerne til live, når en af gymnasiets 2.g klasser er på besøg.

2.g’erne har biologi på a-niveau og deres opgave er at udvikle en fiskefoderopskrift, som Aller Aqua afprøver på deres researchanlæg i Nordtyskland. De har været på besøg i virksomhedens danske afdeling og skal senere på besøg i Tyskland og se resultaterne af opskriften.

»Det giver eleverne en helt anden forståelse af, hvad det, de lærer i undervisningen, skal bruges til og nogle synsvinkler, som de slet ikke får ellers. Også nogle synsvinkler vi undervisere mangler, fordi vi ikke har haft fingrene nede i det pulserende erhvervsliv,« siger Jette Levison, der underviser i kemi og matematik på Kolding Gymnasium.

Hun har sammen med biologikollegaen Anders Ejlskov Jensen været med eleverne på ekskursion.

»Det er uhyre givtigt,« siger Jette Levison.

Hverdag og virkelighed kobles sammen

Aller Aqua var også med i det første projekt, hvor folkeskoleelever kom på besøg. Fabriksdirektør Lars Juhl vil gerne påvirke de unge, så flere søger i retningen af de naturvidenskabelige uddannelser, som danske virksomheder mangler arbejdskraft indenfor.

»Vi håber, at vi kan være med til, at flere vælger en uddannelse inden for det naturvidenskabelige, fordi vi ved, at i vores industri er der et kæmpe behov i fremtiden.«

Jette Levison har ikke lavet en endelig evaluering med eleverne, men hendes umiddelbare fornemmelse er, at de har fået rigtig meget ud besøget hos Aller Aqua.

Gymnasielæren har også lavet en aftale med en stålvirksomhed, som en anden klasse, der har matematik på a-niveau, skal besøge.

»Vi gør det for at åbne deres øjne og nedbryde nogle fordomme. På den her måde får de et bredere input til, hvad man kan lave, og hvilke muligheder der er. Det hjælper, at de får sat nogle ansigter på de her mennesker,« forklarer Jette Levison.

Aller Aqua har været med til at planlægge forløbet, så besøget rammer lige ned i elevernes pensum.

»Det er en kobling med, hvad de sidder med til hverdag, og hvordan det faktisk kan gå direkte ud og blive værdiskabende i en industri. Det giver en masse god sparring for både dem og os,« siger Aller Aquas fabriksdirektør, Lars Juhl.

»Det, gymnasiet ikke har så meget fokus på, er, hvordan du kobler alt det, du har lært ud til erhvervet, og hvordan man omsætter det hele - det er ikke så synligt. Og det håber vi, at vi kan være med til at vise,« siger han.

Meningen er, at Jette Levisons klasse og samarbejde kan fungere som en skabelon, så langt flere gymnasieelever kan få glæde af et industribesøg. Projektet er nemlig i en håndterbar størrelse, så det ikke bare strander og dør.

Den anden side af skolemuren

Koblingen mellem gymnasier og virksomheder bygger på et initiativ, der nu har kørt et par år, hvor folkeskoleelever på nært hold oplever de karriereveje, der eksisterer i industrien.

Anne Kjærgaard underviser i dansk på BillundSkolen og har i et samarbejde med Zebicon, der blandt andet laver industriel måleteknik, givet sine elever et perspektiv til den virkelig verden.

Det første hold elever var på besøg på femte- og sjetteklassetrin, hvor undervisningen i dansk og matematik kom i spil. Allerede nu har parterne aftalt, at en ny klasse skal på besøg.

»Vi meldte os til, fordi børnene skal have et indblik i, hvad der foregår hos en virksomhed. Og på sigt hvilke uddannelsesmuligheder de har. Vi vil give dem et indblik i, hvordan virkeligheden ser ud på den anden side af skolemuren,« siger Anne Kjærgaard.

Ifølge læreren kan det nemlig være svært at forklare eleverne, hvordan det, de arbejder med på et teoretisk niveau på skolebænken, bliver brugt i virkeligheden.

Aviser og målestoksforhold

Anne Kjærgaard og Zebicon har sammen skræddersyet et forløb til eleverne, så besøget tog udgangspunkt i undervisningen.

De har arbejdet med målestoksforhold som en del af matematiktimerne og har interviewet Zebicons ansatte til en selvproduceret avis i danskundervisningen.

»Det var virkelig en hurra-oplevelse for flere af børnene. Eleverne har fundet det lærerigt at bruge de ting, de lærer i skolen, ude i virkeligheden. Undervisningen bliver nærværende på en anden måde,« siger Anne Kjærgaard. Hun uddyber:

»Første gang, vi var på besøg, kan jeg tydeligt huske, at nogen sagde: ‘sådan et sted vil jeg gerne være’. Besøgene har sat nogle tanker i spil. Om de så rent faktisk søger ind, det er ikke til at sige. Men de har fået øjnene op for noget, de ikke kendte til,« fortæller dansklæreren.

Hos Zebicon har man haft stor glæde af besøget fra de unge mennesker, fortæller Jeppe Hebsgaard Laursen, der er direktør i virksomheden. Han er rigtig glad for at deltage i initiativet og forhåbentligvis hjælpe til med at nedbryde nogle fordomme.

»Som virksomhed vil vi gerne være med til at bryde en tradition, hvor virksomheder lukker sig sammen om sig selv og har mere travlt med at drive virksomhed og ikke interagere med omverdenen,« siger han.

Direktøren vil gerne være med til at gøre det mere prestigefyldt at være dygtig til at styre en fræsemaskine, som han siger.

»Hvis de unge mennesker skal have en chance for at finde os spændende og vælge os som retning, så må forudsætningen være, at vi fortæller, hvorfor vi er spændende. Vi skal inspirere dem.«