Skive har sat helt særlige mål

Samlet bidrag og fælles gevinst.

Det er tanken bag andelsbevægelsen, som opstod i England, hvor nogle arbejdere i 1844 gik sammen om at danne en brugsforening. Herfra bredte idéen sig til Danmark, hvor den første brugsforening blev oprettet i 1866 i Thisted.

59 kilometer derfra, i Skive, 151 år senere, blev der i 2017 etableret en grøn energipark ud fra samme idé: Alle virksomhederne i GreenLab-parken bidrager med grønne ressourcer til fællesskabet – og får noget igen:

En virksomhed producerer f.eks. grøn strøm fra solceller og vindmøller til parkens power-to-x-anlæg, hvor den grønne strøm via elektrolyse omdannes til brint. Den grønne strøm bruges desuden af en anden virksomhed, når den omdanner plastaffald, der ikke kan genanvendes, til olieprodukter, som kan bruges i produktion af ny plast. Overskudsvarmen fra den såkaldte pyrolyseproces bruges til at tørre søstjerner i parkens søstjernefabrik, hvor søstjernerne knuses til pulver, der bruges som erstatning for protein i f.eks. dyrefoder – som ofte er soja, dyrket i Brasilien eller Kina, der nu kan erstattes af råvarer hentet lige i nærheden.

”Alle deler deres overskydende ressourcer, så intet går til spilde. Heller ikke rest-CO2 fra biogasanlægget, som vi blander med den brint, vi har lavet i power to x-anlægget, så vi får metanol, som er et grønt alternativ til benzin og diesel. Til gengæld kan alle virksomhederne bruge løs af den hjemmebryggede strøm,” fortæller CEO hos Greenlab, Christopher Sørensen.

Omsætter teknologi til kommerciel værdi

Men udover at andelstanken lever mellem virksomhederne i parken, så lever den også ved, at den overskydende strøm kan sælges til resten af Danmark. Og ved at Greenlab sammen med parkens virksomheder og dens eksterne teknologi- og innovationspartnere, som f.eks. DTU, Brintbranchen og Norlys, bidrager til en klode, som vi kan blive ved at bo på.

”Vi tror på, at CO2-reduktion og udvikling af grønne energikilder ikke kun er et teknologisk problem men et samfundsproblem. Derfor integrerer vi alle sektorer – transport, landbrug, industri og energi – i vores cirkulære økonomi. Og forsøger at vise, hvordan grøn udvikling både kan være godt for samfundet og rentabelt for virksomhederne, når man sætter hele værdikæden sammen på den her måde,” siger Christopher Sørensen.

Grønne valg i dagligdagen

Fællesskabet om udviklingen af grønne løsninger optager ikke bare folkene bag Greenlab, men også danske familier.

En af dem er 40-årige Signe Refsgaard Bech, der bor i Aalborg med sin mand Christian Lindholst og deres to børn på 6 og 4 år. Familien kerer sig om klima og miljø og forsøger at træffe grønne valg i dagligdagen, hvor det kan lade sig gøre og giver mening. F.eks. cykler de til næsten alt og har også en eldrevet ladcykel, som de bruger til både daglige indkøb og cykelferier.

”Men vi har også en bil og bruger den, når det ikke giver mening at cykle, eller når jord og himmel står i et,” fortæller hun.

Grøn udvikling er nødvendigt

Familien forsøger at skære ned på indtaget af kød ved at tage kødfrie dage og reducere mængden af kød på andre dage. De prøver at spare på energien, hvor de kan - for selv om det måske er mindre indsatser som f.eks. at sørge for at slukke lyset, når de forlader et rum, så tror de på, at hvis vi alle gør de små ting, så kan det alligevel få en betydning i det store billede. De har også ladet en del af deres græsplæne springe i eng for at give plads til flere bier og andre insekter, der har gavn og glæde af det. Og så prøver de at købe færre nye ting.

”Verden er ved at drukne i alt det, vi køber, og derfor er det vigtigt, at vi skruer ned for forbruget og i øvrigt bruger de lokale ressourcer. F.eks. har jeg svært ved at forstå, hvorfor jeg hele året rundt skal kunne købe hindbær og avocado,” siger Signe Bech, der godt kan tvivle på, om Danmark når sit mål om 70 procent CO2-reduktion, fordi politikerne efter hendes mening er lidt for forsigtige med at træffe upopulære valg.

Gør en forskel lokalt

F.eks. har familien en gammel benzinbil fra 2007, som de kører i så længe som muligt i håbet om, at udviklingen er kommet så langt, at de kan lave et miljørigtigt valg, næste gang de skal købe bil – f.eks. med grønt brændsel eller stærkere batterier, der som alle andre miljøtiltag skal ses i et cirkulært perspektiv.

”Det kan godt være, at batterier nu er ved at være nede i en pris, hvor almindelige familier kan købe dem, men hvis batterierne til vores elbiler og -cykler betyder, at vi driver rovdrift på mineraler, så har vi skabt et nyt problem. Men kan man udvikle batterier, der kan leve længere og være endnu stærkere, eller gøre bæredygtigt grønt brændsel alment, vil det være rigtigt positivt,” siger Signe Bech.

Og indtil teknologierne modnes og kommercialiseres, kan man jo begynde med sig selv.

”Vi bor på en villavej, hvor det ikke giver mening, at vi hver især har f.eks. en trailer og alle remedier til at passe en have. Det kunne være interessant at bruge andelstanken nye steder, så man f.eks. helt naturligt deles om tingene, hvor man bor. Det har man f.eks. gjort i nogle nye mikrolejligheder i Aalborg, hvor kvadratmeterne er godt udnyttet, og hvor der så er fælles Tesla, værksted og værelse til teenagere, der er ved at flytte hjemmefra. Dét giver så god mening,” siger hun.

Fremtiden er i gang

Hvis børnefamilierne gik rundt hos Greenlab i Skive, håber CEO Christopher Sørensen, at de ville glæde sig over det arbejde, der allerede er i gang i forhold til at finde lokale kilder til forbrug, opfinde nye muligheder for at omfordele energi til de rigtige anvendelser – og se, at andelsbevægelsen sagens kan passes ind en kommerciel tilgang til gavn for både miljø, forbrugere og Danmark.

”Jeg håber, at det bliver muligt at videreføre Greenlab på kryds og tværs af Danmark, og at eksportere konceptet på samme måde som vind-industrien allerede dygtigt har gjort det. Det vil skabe en indtægtskilde til den nationale økonomi og bane vejen for en generel adfærdsændring, hvor alle parter bidrager – og får del i den fælles gevinst.”

Læs mere her