Ny type forældrekøb giver flere fordele
Mens mange investerer i en enkelt lejlighed som forældrekøb, er det de færreste private, der har mulighed for at købe en hel ejendom. Nu gør et nyt investeringskoncept det muligt for mindre investorer at købe sig ind i store ejendomme i København og Aarhus og dermed få samme fordele som de største ejendomsaktører.
Lavere kvadratmeterpris, højere afkast og andre stordriftsfordele er nogle af de fortrin, man får ved at investere i en hel ejendom. Og som man omvendt går glip af, når man som privatperson investerer i en enkelt lejlighed, hvilket mange gør. I 2013 var knap 15 procent af de privatejede ejerlejligheder i København eksempelvis erhvervet som forældrekøb, viser tal fra Finansministeriet. I Aarhus vurderer flere ejendomsmæglere, at tæt på halvdelen af byens lejligheder er forældrekøb.
”Der er stor efterspørgsel på boliger i de største danske byer, og især lejligheder på 60 til 100 kvadratmeter er efterspurgte. Det presser prisen på mindre boliger opad," lyder det fra Oliver Peters, investeringsdirektør i ejendomsselskabet Koncenton, der sammen med forvalteren Obton Administration A/S imødekommer behovet for studieboliger ved at tilbyde en ny form for forældrekøb.
Små lejligheder bliver dyrere
Det er nemlig blevet markant dyrere for forældre at sikre deres børn en bolig. Faktisk viser en opgørelse fra ejendomsmæglerkæden Home, at forældre sidste år typisk betalte 2,2 mio. kr. for en lejlighed i København, hvilket var 541.000 kr. dyrere end året før. Prisen for ikke-forældrekøb steg også, men kun med 242.000 kr. i samme periode.
Har man derimod mulighed for at gå på storindkøb på ejendomsmarkedet, er der mange fordele. Det ved de store, professionelle investorer, og for nyligt meldte 12 af Danmarks største pensionskasser ud, at de samlet ville øge deres ejendomsinvesteringer fra 90 mia. kr. i 2014 til 135 mia. kr. i 2017.
”Når vi sammenligner med andre investeringsmuligheder som aktier og obligationer, ser ejendomme mere og mere attraktive ud,” udtalte AP Pensions adm. direktør Søren Dal Thomsen til Jyllands-Posten i den forbindelse.
Som at drive egen virksomhed
Men selvom den lave bankrente kan gøre det ekstra fristende at sætte hele formuen i ejendomme, er markedet komplekst, og det kræver kendskab at lave de bedste investeringer, lyder det fra Erik Andresen, direktør og indehaver af Nybolig Erhverv Aarhus:
”At investere i fast ejendom er ligesom at drive en virksomhed – det kræver indsats og agtpågivenhed. Hvis man ikke har prøvet det før, er det derfor en rigtig god idé at gå sammen med nogle, der har den nødvendige viden og erfaring.”
Det er netop muligheden for at matche kapital med ekspertviden, som forældre får, når de investerer i ejendomme igennem Koncenton Metropol Ejendomme i stedet for selv at købe en enkelt lejlighed. Samtidig får man som investor anvisningsret til flere hundrede boliger og dermed er konceptet en oplagt mulighed for forældre, der vil sikre deres barn en bolig, men ikke ønsker selv at skulle stå for ejendomsadministration og vedligeholdelse.
”Ved at investere i de største danske byer, hvor befolkningstilvæksten og boligefterspørgslen er højest, sikrer vi den laveste risikoprofil kombineret med et attraktivt afkast. 80 procent af vores ejendomme ligger i København, 20 procent i Aarhus, og vi køber udelukkende boligudlejningsejendomme med en stærk drift,” forklarer Oliver Peters.
Interessen for det nye koncept er stor, hvilket en række fuldtegnede projekter i Aarhus C, Søborg og på Nørrebro i København vidner om.
