Ny klimainvestering giver investorerne dobbeltgevinst

Når 35 familier den 1. oktober flytter ind i deres nyopførte rækkehuse i udkanten af Odder, flytter de samtidig ind i en succesfortælling. De 35 rækkehuse er nemlig bæredygtige og klimavenlige, og interessen for fremtidens klimaboliger har været stor. Boligerne er opført af ejendomsinvesteringsselskabet Koncenton, og på blot to timer var det østjyske klimaboligprojekt fuldtegnet.

”Klimabolig Odder er vores første klimaboligprojekt, og selv om vi havde en god fornemmelse, så tyder den store interesse fra både investorer og lejere på, at der er et stort potentiale i at tænke bæredygtigt. Både når det kommer til gode investeringer, og når det kommer til at gøre noget godt for klimaet,” siger John Sloth, der er partner og investeringsdirektør i Koncenton.

Megatrend

Den store interesse for klimavenlige boliger fik Koncenton til at lancere sin første klimaboligfond, Koncenton Klimaboliger I, med investeringer i flere nyopførte ejendomme for mere end en halv milliard kroner. Projektet blev hurtigt fuldtegnet, og Koncenton har efterfølgende udbudt klimafond nummer to, hvor man forventer at kunne levere en gennemsnitlig årlig egenkapitalforrentning på 8 procent over en periode på 10 år.

”Bæredygtighed er en megatrend i hele verden – også i ejendomssektoren. Hos Koncenton har vi åbnet for vores tredje klimabolig-projekt. De to første blev fuldtegnet af investorerne langt hurtigere, end vi havde forventet, og investorerne efterspørger det i stor stil,” siger John Sloth.

Koncenton har på mindre end et år bragt bæredygtige ejendomsinvesteringer for mere end 1,1 mia. kr. i spil, og interessen for klimavenligt byggeri er først lige begyndt.

Fremtiden er bæredygtig

I foråret vedtog Folketinget en national strategi for bæredygtigt byggeri, som skal understøtte den grønne omstilling indenfor nybyggeri og renovering.

”Byggeriet har en afgørende betydning for, at vi når målet om at reducere CO2-udslippet med 70 procent i 2030. Uden byggeriet kommer vi ikke i mål med den grønne omstilling,” siger Torben Liborius, underdirektør i DI Dansk Byggeri.

Den nye klimarapport fra FN’s Klimapanel fastslår, at klimaforandringerne er menneskeskabte, og det haster med at bringe energiforbruget ned, hvis ikke klimasituationen skal forværres.

”Byggeri og boligdrift står i dag for 40 procent af verdens samlede energiforbrug. Det er forventningen, at ejendomme, der allerede nu indtænker bæredygtighed, med større sandsynlighed vil leve op til fremtidens bygningskrav og dermed have en øget værdi på fremtidens ejendomsmarked. Der er næppe tvivl om, at der sker en højere grad af fremtidssikring af boligerne, når man tænker bæredygtighed ind,” siger John Sloth fra Koncenton.

Klimavenligt byggeri bliver en kvalitet

Torben Liborius fra DI Dansk Byggeri forudser, at der fremadrettet vil være virksomheder, der kun vil bo i klimavenligt byggeri, ligesom nogle virksomheder i dag vælger kun at køre i elbiler.

”Det bliver en kvalitet, at en bygning er klimavenlig, og vi ser allerede nu, at nogle godt vil betale mere for det. Derfor kommer klimaaftrykket til at indgå som et parameter, når der skal bygges. Investorerne siger, at de har nemmere ved at sælge bygninger, der har et klimacertifikat,” siger Torben Liborius og tilføjer: ”Vi ser tydeligt, at der er en helt klar markedsdrevet udvikling af grønt byggeri ved siden af lovgivningen.”

Stort potentiale i klimaeffektive boliger

I Odder blev alle 35 klimahuse udlejet, mens de stadig var under opførsel, selv om lejen per kvadratmeter var 50 kroner højere end normalt. Til gengæld kan beboerne se frem til et lavere energiforbrug og dermed en lavere varmeregning. En undersøgelse fra Dansk Byggeri viser netop, at mange lejere er villige til at betale mere i husleje for at bo i en energi- og klimavenlig bolig, fordi det betyder, at de kan spare penge på forbrugsudgifterne.

Klimaaftryk i hele værdikæden

Klimavenligt og bæredygtigt byggeri handler ikke blot om at bygge boliger med optimal isolering eller vinduesrammer af bæredygtigt træ. Klimaaftrykket skal gennemtænkes i hele processen – fra produktionen af cement eller mursten over transporten, strømforbruget under opførelsen og hvor meget CO2, der udledes under byggeriet og fra bygningen, når den tages i brug, og endelig hvordan materialerne kan genanvendes, når byggeriet engang skal rives ned.

”I byggeriets klimapartnerskab har vi vist, at byggeriet kan være med til at reducere CO2-udledningen med 5,8 millioner tons per år. Vi er i Danmark nået over halvvejs i forhold til at nå 70 procent i 2030, men vi mangler 21 tons. Af dem kan byggeriet levere en fjerdedel, hvis alle led i værdikæden bidrager herunder produktionen af materialer, transport, selve byggeprocessen og driften af bygninger,” siger Torben Liborius.