Moderne seniorhjem er en samfundsgavnlig og lukrativ investering

Duften af hjemmelavet mad breder sig fra Fælleshuset midt i den fælles have. Snakken går lystigt, nogle beboere plukker blomsterbuketter til aftenens langborde, andre småsludrer på bænkene, og den liflige duft fra fælleskøkkenet afslører, at dagens madhold er i fuld sving.

Copenhagen Windows, der er specialiseret i ejendoms- og kvarterudvikling, har over flere år undersøgt, hvad seniorerne ønsker af deres boliger, og særligt ét konkret ønske går igen: Fællesskab.

”Det at være en stor del af et socialt fællesskab vægter mere end for tidligere generationer. Der sker en enorm stor udvikling i øjeblikket blandt seniorerne i forhold til at søge en fællesskabsorienteret bolig. Det område har et meget stort potentiale,” lyder det fra Thomas Fokdal, stifter og ejer af Copenhagen Windows.

Det store potentiale ses også hos investorerne. Ejendomsinvesteringsselskabet Koncenton har netop lanceret sit fjerde seniorboligprojekt. Det første projekt i Albertslund står klar til indflytning til sommer, og stort set alle 82 boliger er allerede lejet ud.

”Det bekræfter blot vores forventning om, at der er et kæmpe marked for seniorbofællesskaber. Der er lange køer til fællesskaberne, og som investor er det en oplagt mulighed for at lave en stærk og perspektivrig investering,” siger investeringsdirektør John Sloth.

Aktivt fællesskab

Ruth Goth og hendes mand har allerede byttet huset i Odsherred ud med et seniorbofællesskab i Valby. Første stop var dog en almindelig lejlighed i København.

”I en lejlighed er der grænser for, hvor meget man lærer sine naboer at kende. Vi ville gerne have kontakt med vores naboer på et andet niveau uden, at det skulle være et kollektiv, og det var vores motivation for at finde ud af, hvad seniorfællesskaber var for noget,” siger 72-årige Ruth Goth.

I marts 2019 flyttede ægteparret ind i det nyopførte Kamelia Hus i Valby, der er opført af PKA og Realdania. Kamelia Hus bliver præsenteret som ’et grønt storbyfællesskab for aktive mennesker på plus 60 år.’

”I begyndelsen skulle vi træffe mange beslutninger om bl.a. fællesarealerne. Der var mange forskellige holdninger til og forståelse for, hvad et fællesskab er, men vi fik udstukket nogle retningslinjer fra bygherrerne, som var interesseret i, at fællesskabet skulle lykkedes, og det hjalp. Det er vigtigt med en struktur, når man er så mange forskellige mennesker, der skal fungere sammen,” siger Ruth Goth.

Kamelia Hus rummer 49 lejligheder fordelt på fem etager, og de 60 beboere har adgang til bibliotek, motionsrum, computerrum, atelier, værksted, sy-og hobbyrum udover fælleskøkkener og en tagterrasse med køkkenhave.

”Der opstår grupper, som får nye ideer, og det er noget af det, som jeg synes, er sjovt ved at bo her. Vi har f.eks. afholdt loppemarked, hvor pengene er gået til en fælles kasse,” siger Ruth Goth.

Mistet tillid til velfærdssystemet

Kigger man på statistikken, lever kvinder typisk længere end mænd, og udsigten til at side alene i en stor, utidssvarende bolig er en af bevæggrundene for, at flere seniorer søger seniorbofællesskaberne.

”Det handler også om vores velfærdssystem, der tidligere løste en stor del af industrialiseringens seniorboligbehov, hvor mange var nedslidte. Det er ikke i lige så udstrakt grad tilfældet i dag, og samtidig har mange mistet tilliden til, at velfærdssystemet vil hjælpe dem,” siger Thomas Fokdal fra Copenhagen Windows og tilføjer, at den nære familie for nogles vedkommende også er langt væk.

Flere og flere seniorfællesskaber er skudt op af jorden rundt i Danmark, og Thomas Fokdal understreger vigtigheden af, at den kommende generations seniorbofællesskaber skal stå på skuldrene af dem.

”Når du ved, hvad seniorerne vil have og bygger efter det, rammer du et fremadrettet behov, som vi ved, bliver større de kommende år,” påpeger Thomas Fokdal.

Den generelle efterspørgsel på seniorbofællesskaber er stor og er ifølge Realdania steget de seneste år. Man forventer, at flere ældre i årene frem mod 2044 vil øge den efterspørgsel yderligere.

Investorerne har set potentialet

Realdania udgav i 2019 en rapport om seniorbofællesskaber. Den viser, at der er en tæt kobling mellem seniorbofællesskaber og ældres livskvalitet:

”Det er tydeligt, at vi nu og fremadrettet vil se en anden type seniorer, end vi har gjort tidligere. Hvor det at være en stor del af et socialt fællesskab vægter mere end for tidligere generationer. Netop nabofællesskabet omkring boligen er en vigtig del af filosofien bag seniorbofællesskaber, og forskning inden for livskvalitet viser, at gode, sociale relationer har en betydelig positiv effekt på den samlede opfattelse af personlig livskvalitet hos mennesker uanset alder, helbred og socioøkonomiske forhold. På den baggrund kan vi konkludere, at seniorbofællesskaber alt andet lige forbedrer de ældres oplevede livskvalitet,” konkluderer Realdanias rapport.

Hos ejendomsinvesteringsselskabet Koncenton arbejder man løbende på at skabe boliger, der matcher seniorernes behov og ønsker. Her er fællesskab nøgleordet for den måde, man bygger og indretter seniorboligerne på.

”Vi ved fra undersøgelser, at mange ældre frygter ensomhed, og det er netop seniorbofællesskabernes styrke, at de med fælleshuse, fritidsklubber og andre former for sociale tiltag gør det muligt at møde andre seniorer. Det giver tilfredsheden et kæmpe boost og medvirker til at sikre en lav tomgang,” siger John Sloth.

Koncenton insisterer på, at økonomien i hvert projekt skal baseres på vedvarende, stabile indtægter. Det fjerde seniorboligprojekt, Seniorbolig IV, er netop lanceret. Ambitionen er at bygge op til seks seniorboligfællesskaber. Investorerne får et afkast på 8 til 18 procent afhængig af, hvor længe de vælger at være med.

”På ganske kort tid fik vi fuldtegnet de tre første store seniorboligprojekter med en samlet porteføljeværdi på mere end 1,6 mia. kr. Det viser, at investorerne har set potentialet. Samtidig får vi masser af henvendelser fra potentielle lejere, der ønsker at høre mere om vores seniorboliger,” fortæller John Sloth.