Pas på derude – du kan miste din bolig-kompensation

Denne artikel er sponsoreret af

2020 bliver på mange måder et vanvittigt spændende år for boligmarkedet. Det skyldes flere forhold. Et af dem er, at Skat efter planen begynder at sende de nye ejendomsvurderinger ud. Ejendomsvurderingerne er vigtige, for selv om det i og for sig ”kun” er papirpenge, bliver boligejerne beskattet af dem.

Forudsætter vi at planen ellers holder efter de seneste forsinkelser, vil de nye vurderinger betyde, at boligejerne stille og roligt kan få sat kroner og øre på, hvad den nye boligskattereform betyder for dem. På den måde kan markedet også tilpasse sig de nye forhold.

Men når de ejendomsvurderinger kommer på gaden fra andet halvår af 2020, og frem til 2022, er der lagt op til, at det blive overordentligt vanskeligt at klage over vurderingerne. Det er et demokratisk problem.

Man kan miste sine penge

Omkring 800.000 danske boligejere står til at få penge tilbage fra Skat, fordi de har betalt for meget i boligskat. En form for kompensation.

Men vælger de at klage over Skats nye vurdering af deres bolig, fordi de synes, den er for høj eller for lav, eller fastholde en tidligere klage, så får de ikke den kompensation. De mister den.

Jeg måtte også pudse brillerne en ekstra gang, da jeg læste lovforslaget – men den er god nok.

I min optik rokker det ved noget af den troværdighed, der gerne skal bygges op om Skat. Så det er ærgerlig læsning.

Kan man gamble på det?

Det man kan gamble på er; at få medhold i sin klage. Så mister man godt nok sin kompensation, men man kommer til at betale mindre i skat fremadrettet. Den mindre skat skal med andre ord overstige det beløb, man mister ved at klage.

Mit råd: Det betyder, at hvis man skal klage, skal man have planer om at bo der længe.

På den ene side er det nemt at forstå, at Vurderingsstyrelsen gerne vil værne sig mod klager, men metoden virker noget besynderlig i et moderne retssamfund.

Diktatoriske principper hjælper næppe på opbygningen af troværdighed. Den økonomiske teori vil sige, at hvis man gerne vil begrænse noget, så indfør et gebyr. Det findes der talrige eksempler på, at den slags virker.

Så kære medborgere, der har modtaget en prøve-vurdering, gå ind i dialogen, det er nu og ikke senere, at Vurderingsstyrelsen kan få indrettet sigtekornet, og det er til gavn for os allesammen.

Er man bedst stillet med en høj eller lav vurdering?

Man skal tænke over, hvad man er bedst stillet med – en høj vurdering eller en lav vurdering.

Det er ikke så lige til.

Naturligvis skal man håbe på en høj vurdering, hvis man gerne vil føle sig mere værd end sine naboer, men der er faktisk et fornuftigt økonomisk element i, udover snob-effekten, at gå efter en høj vurdering:

Det forholder sig sådan, at den samlede effekt af de nye boligskatter skal være provenuneutral, det betyder i denne sammenhæng, at satserne i lovgivningen ikke er endeligt fastlagte.

I praksis betyder det, at vi ikke kender de nye satser i ejendomsbeskatningen endnu. SKAT har meldt ud, at satserne forventes at blive 0,55 pct. af ejendomsvurderingen op til 6 mio. kr. og 1,4 pct. af vurderingerne, der er højere.

Så er vurderingerne på vores boliger samlet set højere end ventet, vil det give ekstra indtægter for staten og så sænkes satserne. Er vurderingerne lavere end ventet, så vil satserne blive højere.

Hvad skal man håbe på?

Umiddelbart hælder jeg derfor mest til høje vurderinger og lave satser. Håb på en høj vurdering. For jeg tror, boligpriserne vil blive ved med at stige, ikke mindst som følge af de meget lave renter, og derfor vil man være godt stillet med lave satser.

Vil du være klogere på økonomi, tendenser og samfund? Tilmeld dig Jyske Bank Nyt. Gratis nyhedsbrev - én gang om måneden. Tilmeld dig Jyske Bank Nyt