Fortsæt til indhold
Jyske Bank

Dansk realkredit: For godt til at være sandt?

Jyske Bank var først med lån til boligkunderne med negativ rente, og lånet gav reaktioner fra hele verden. Blog fra Jyske Banks boligøkonom Mikkel Høegh.

Denne artikel er sponsoreret af

advertiser

Endnu en gang var der skybrud over Lyngby, og jeg forsøgte at finde lidt læ i mine børns skolegård, da et ukendt nummer ringede.

Jeg løb over i cykelskuret og tog den. Stemmen var ukendt, det viste sige at være Jack fra National Broadcasting Company (NBC), New York.

Han ville gerne høre om dansk realkredit og vores nye 10-årige lån med negativ rente. Han havde læst om det i Washington Post og synes det lød mærkeligt.

Vi talte stadigvæk sammen, da skolen lukkede og mine børn selv havde fundet deres far ovre i cykelskuret. Jack havde brug for udførlige forklaringer – dansk realkredit var for godt til at være sandt, mente han - i takt med at han fik mere og mere viden om det nye lån.

Ny gummi på hjulene

I dansk realkredit har vi det, vi kalder pari-reglen. Det betyder, at man ikke må udstede fastforrentede lån, når obligationen er gået over 100.

Det er en standard-procedure i dansk realkredit at åbne nye obligationer, som når man skifter dæk på en bil. Den samme bil fortsætter, men der er ny gummi på hjulene, så den kan rulle uhindret videre hen over asfalten.

På det 10-årige lån med negativ rente, var hjulskiftet dog mere specielt. Det var første gang nogensinde, at der er blevet udbudt negativ pålydende rente på et fastforrentet lån. Det skabte naturligt en vis interesse og altså også fra udenlandske medier.

Udlandet er imponeret

Netop kontakten fra udenlandske medier og luppen på dansk realkredit giver anledning til refleksion. Det er selvfølgelig meget sjovt, at der har været tv-indslag på nationalt fransk tv, om pølsevogne, Nyhavn og billige lån. Det er om umuligt endnu mere sjovt, at journalisterne ikke tør udtale Høegh, som er umuligt på fransk.

Udlandet er dybt imponeret over, at vi har en så tæt en-til-en- sammenhæng mellem den rente investorerne betaler, og den som kunder har i dansk realkredit
Mikkel Høegh

Men det stikker jo lidt dybere end det. Udlandet er dybt imponeret over, at vi har en så tæt en-til-en- sammenhæng mellem den rente investorerne betaler, og den som kunder har i dansk realkredit. Nogle har sågar fået noget af stoffet galt i halsen, og tror, at lån med negative renter er gratis. Det er det jo ikke på grund af af kurstab og bidrag.

Netop bidrag, som herhjemme er så udskældte, fik Jack fra NBC til at udbryde; at de lave satser kun kunne lade sig gøre, fordi de danske realkreditinstitutter modtager massiv statsstøtte. Så lave marginaler, som er nævnt i vores prisliste, kunne han ikke forestille sig.

Dakolos-teorien

I Danmark har vi noget helt unikt i form af vores over 200 årige realkreditsystem. Nye sider er nu skrevet i denne historie med de negative renter. Selv om jeg godt vidste alt dette, var det alligevel bemærkelsesværdigt ud i det anekdotiske, at vores bank over en weekend fik 80-90 henvendelser fra amerikanere, som da gerne ville have sådan et lån, på grund af en artikel.

Jeg holder meget af den såkaldte Dakolos-teori, som kort går ud på, at de andre kan også læse og skrive, så måske er der noget galt et sted! Den husker jeg altid på, når jeg får en god ide og tænker, hvorfor har andre ikke set dette?

Men dansk realkredit er enestående, og jeg sidder med en fornemmelse af, at udlandet endelig har fået øje på, hvor fantastisk dansk realkredit er.

Hvad kan vi så bruge det til ?

To ting. For det første er det jo bekræftet, at der findes ikke billigere måde at låne på end med dansk realkredit.

For det andet er der måske flere, der har mod på at investere i dansk realkredit, og måske endda kan systemet eksporteres til andre steder end Mexico! - som har taget det til sig.

Vil du være klogere på økonomi, tendenser og samfund? Tilmeld dig Jyske Bank Nyt. Gratis nyhedsbrev - én gang om måneden. Tilmeld dig Jyske Bank Nyt