Vand har fået ny status i hjemmet

For mange danskere hænger drømmeboligen tæt sammen med vand. Vi betaler gerne for havudsigt og indretter os med badekar, tempelbruser og douchetoilet. Forskning viser da også, at vand giver psykisk ro og velvære.

Artiklens øverste billede
Danmark er et kystland, hvor ingen har længere end 52 km til vandet. Især boliger i første række er eftertragtede, og i boligindretningen bliver vand også brugt som et luksuselement.
Denne artikel er sponsoreret af

Da Boligsiden sidste år undersøgte danskerne boligdrømme, svarede hver tredje, at de har lyst til at bo på en husbåd, og i det hele taget er boliger tæt på vandet enormt eftertragtede.  

”Et knapt gode kommer ofte i høj kurs, og der er et begrænset antal pladser i første række. Vi oplever sommetider, at det kan være meget sværere at sælge et hus i anden eller tredje række end et langt dyrere hus i første række til vandet,” siger Hans Lilienhoff fra ejendomsmæglerkæden Lilienhoff, der har specialiseret sig i liebhaverboliger i hele landet og på sin hjemmeside har et menupunkt dedikeret til boliger ved vandet.

”At bo med udsigt til vandet er noget, næsten alle drømmer om. Det er som at have et levende maleri foran sine vinduer, hvor motivet og farverne hele tiden ændrer karakter,” siger han.

Ud over den smukke udsigt har flere forskningsundersøgelser vist, at lyden af vand virker psykisk beroligende.

Vand giver indre ro

Også i boligindretningen vinder vandet frem, og ifølge fagmediet Installatør oplever sanitetsproducenterne lige nu, at flere investerer i et badekar fra den dyre ende af kataloget.

”Når mange prioriterer vand højere i boligen, er det tegn på, at vi generelt vil i bedre kontakt med vores vandelement og ønsker at forbedre vores kommunikation, intuition og følelser,” siger Rebekkah Leve.

”I feng shui står vandelementet blandt andet for følelser, intuition og kommunikation. Er der ubalance i vandelementet kan det give angst og frygt. I en verden præget af frygtbaseret politik, kan vi afhjælpe angsten og forbedre vores kommunikation ved at skabe mere balance i vores vandelement,” forklarer hun.

Alt, hvad der leder tankerne hen på vand, hører til vandelementet. Lige fra springvand, vaser med vand og billeder, der forestiller havet eller vanddråber, til glas, spejle og transparente gardiner.

”Jeg kan gå ind i et hjem og aflæse, hvad der sker i folks liv, og hvad de har af udfordringer. Alt hænger sammen. Så når mange prioriterer vand højere i boligen, er det tegn på, at vi generelt vil i bedre kontakt med vores vandelement og ønsker at forbedre vores kommunikation, intuition og følelser,” siger Rebekkah Leve. 

Praktisk og hygiejnisk

Samtidig er der en rent lavpraktisk grund til, at mange prioriterer vand i boligen. Vandhaner, der leverer kogende vand på sekunder, og douchetoiletter, som gør toiletbesøg langt mere hygiejniske, gør nemlig også hverdagen lettere.

”Vi sælger et par Quooker-vandhaner om dagen, og det er ofte de samme, som vælger at få installeret kogende vandhane i køkkenet og douchetoilet på badeværelset. De er firstmovers og prioriterer eksklusivitet og teknologiske løsninger i boligindretningen,” fortæller Cecilie Falsing fra Falsing VVS, som har specialiseret sig i badeværelser og tilbyder alt fra rådgivning og design til indretning og montage.

Her har kunderne mulighed for at prøve et douchetoilet, som vasker blidt med tempereret vand og tørrer med lun luft.

”Men mange kender dem allerede, når de træder ind ad døren. De senere år er kendskabet til douchetoiletter og de fordele, de giver både hygiejnisk og praktisk, steget markant,” forklarer Cecilie Falsing.

Faktisk benytter 70 procent af verdens befolkning vand og ikke papir efter toiletbesøg. Så også her forventes det, at vand for en ny betydning i de danske hjem i fremtiden.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.