Kriseår? Huset RÅ har mere succes end nogensinde
God timing, en stor portion held, et par kreative idéer og viljen til at forny. Sådan lyder opskriften på den mangedobling af omsætningen, som Huset RÅ har formået at skabe det seneste år.
Få meter fra folkemødets festplads i Allinge og med den bornholmske klippekyst i baghaven har Jesper Vollmer og Annette Heick skabt Huset RÅ. En drøm, parret så småt begyndte at brygge på, da han stadig var køkkenchef for Kongehuset, og som de siden har bygget op fra grunden. Med rene linjer, stilsikkerhed og et blik for at skabe noget særligt.
RÅ er ikke en restaurant, men et gastronomisk univers, showroom og koncepthus, som virksomheder kan booke til arrangementer, teambuilding eller vores kokkeskole, hvor de laver mad sammen med Jesper,”
Det koncept har vist sig at være guld værd det seneste år. Mens andre oplevelses- og spisesteder er blevet hårdt ramt af krise og nedlukninger, har Huset RÅ klaret sig bedre end nogensinde.
”Vi har haft det vildeste år, og det skyldes ikke mindst Jespers enorme indsats og en stor portion held. RÅ er eksklusivt og for de få – og det er netop det, man har måtte være i år. I lange perioder af nedlukningen kunne vi fortsat køre vores kokkeskoler, fordi man måtte være 10 samlet, og kokkeskolerne i forvejen kun er for 8-12 personer,” fortæller hun.
Simre hver for sig
I en af de perioder, hvor man slet ikke kunne mødes, udtænkte parret ”Mad & Musik”. Et koncept, som gjorde det muligt for virksomheder at gøre noget særligt for deres kunder eller medarbejdere uden at mødes fysisk.
”Råvarerne blev leveret ud til folk på forhånd, og så sendte vi kokkeskolen live fra Bornholm via et eksklusivt link til deltagerne. Når noget skulle simre eller stege, havde vi forskellige musikere til at spille live imens. Det har fungeret helt fantastisk og været en kæmpe succes,” fortæller Annette Heick.
Klubben boomer
Et andet eksempel på heldig timing er Klub Vollmer. Et koncept, hvor klubmedlemmerne hver uge får en opskrift på hverdagsmad og en video, hvor Jesper Vollmer tilbereder ugens ret og giver tips undervejs.
”Klubben har egentlig levet sig eget stille liv siden 2017, men i februar sidste år følte vi, at den var klar til at blive ordentlig markedsført. Og – bum! – så gik alle pludselig derhjemme og interessen for at lave mad steg fuldstændig vildt. Det kunne vi virkelig mærke, og jeg tror faktisk, den interesse er kommet for at blive,” konstaterer Annette Heick og fortæller, at næste skridt for klubben faktisk også matcher det behov for fællesskab, der følger efter nedlukninger og afsavn.
Vi vil udvide det community, der er skabt, så man også kan mødes fysisk, f.eks. for at plukke hyldeblomster, gå på svampejagt eller besøge en østersfarm.”
Fornyelse for alle sanser
Allerede under den første nedlukning i foråret 2020, hvor ingen vidste, hvor længe krisen ville vare, eller hvor hårdt den ville ramme, besluttede Jesper Vollmer og Annette Heick sig for at benytte stilheden til at forny og optimere huset.
”Vi vil gerne vise vores stamkunder, at vi ikke går i stå, og at der altid er noget nyt at opleve hos os. Funktionalitet og design er i højsædet, og der skal være noget at opleve for alle sanser,” siger hun med et smil.
En af fornyelserne er nemlig douchetoilettet Geberit AquaClean Mera, som gør selv toiletbesøg til noget særligt. Med det højteknologiske toilet er toiletpapir overflødigt. I stedet bliver man vasket blidt med lunt vand og derefter lufttørret.
”Da vi fik det, var Jesper den første, som prøvede det – og imens var vi andre flade af grin, fordi der kom så mange overraskede lyde derudefra!”
Blandt gæsterne er badeværelset nærmest blevet en attraktion i sig selv.
”Vi er begyndt at pynte badeværelset med stearinlys og blomster, fordi gæsterne bliver hængende så lang tid. Jesper er begyndt at joke med, at de snart skal have servering derude. Så det er allerede godkendt blandt gæsterne, og jeg må indrømme, at vi også overvejer at få et herhjemme,” siger Annette Heick, som glæder sig til at kunne vise de nye rammer frem for endnu flere – og allerede nu kan se frem til en travl sommer på Bornholm.
Denne artikel er sponsoreret af Geberit
Geberit AquaClean er et douchetoilet, der giver ren velvære fra start til slut. Du behøver ikke at tænke på toiletpapir, for med et tryk på fjernbetjeningen bliver du vasket nænsomt med lunt vand og lufttørret. Det er både behageligt og hygiejnisk.
Læs mere om Geberit AquaClean her