250-årige Werther var influencer, feberfremkaldende og lyden af ethvert bristet hjerte
Denne artikel er sponsoreret af
Kan du genkende lyden af dit hjerte, der brister? En følelse så stor, at det suser igennem dig? Denne artikel kommer omkring et af litteraturhistoriens største kultfænomener inden for ulykkelige kærlighedsfortællinger. Fortællingen begyndte som en roman, hvorefter den udviklede sig til en mani blandt unge i Europa – og siden dannede den grundlag for én af de mest følende og elegante operaer i historien.
Vi gør opmærksom på, at artiklen også omhandler selvmord – både fiktive og reelle. Har du har selvmordstanker, kan du kontakte Livslinjen for rådgivning og støtte.
Idolet og influenceren fra 1774
Det hele begynder med Goethe. I 1774 udkom den tyske forfatter og videnskabsmands anden bog: Brevromanen Den unge Werthers lidelser, som skabte så stort postyr og idoldyrkelse i sin samtid, at den affødte en selvmordsbølge bl.a. unge mænd i Tyskland og resten af Europa.
Læs mere om Goethe i Peter Kennebos biografi her.
Historiske rygter går på, at op mod 2000 unge mænd kopierede Werther og tog livet af sig selv efter samme metode som i Goethes roman og med ulykkelig kærlighed som begrundelse. Selv i dag taler man i fagkredse om begrebet ”Werther-effekten”, der også kan beskrives som ”selvmordsmitte” eller ”kopi-handlinger”.
Den unge Werthers lidelser blev verdens første kultroman, og foruden at kopiere Werthers ulykkelige udgang på livet, kopierede unge mænd hans tøj med blå frakke og gul vest. En idoldyrkelse som er 250 år gammel, men minder meget om den vi kender i dag.
Husker du f.eks. den norske hitserie Skam fra 2015, hvor der pludselig var rød læbestift og pagehår allevegne i bedste Noora-stil, mens vi gik og sagde ”dritkul” og ”serr”? Eller ser du også, hvordan influencere på YouTube, Instagram og TikTok – f.eks. Fie Laursen, der postede sit selvmordsbrev på sin profil – påvirker deres følgere med mere eller mindre alvorlige konsekvenser? Det hele kan siges at være gammeldags idoldyrkelse på nye medier.
Kærlighed, had, jalousi, desperation og håb
Ganske kort handler Goethes roman om den følsomme og passionerede Werther, der forelsker sig dybt og ulykkeligt i Charlotte, der gifter sig fornuftigt med den gode og rolige Albert. Knust af kærlighed tager Werther sit eget liv og dør i armene på Charlotte, der til sidst indser sine følelser for ham, og når frem til ham i hans sidste stund. Samtidig med denne ulykkelige handling oplever Charlottes unge søster Sophie sit livs første forelskelse – og afvisning.
Altså kærlighed, had, jalousi, desperation og håb. Det lyder både følelsesfuldt og dramatisk. Derfor udgør Den unge Werthers lidelser også den perfekte operahandling. Det vidste den populære franske 1800-tals komponist Jules Massenet, og han brugte Goethes roman som forlæg til operaen Werther i 1892.
Operachef og instruktør på Den Jyske Operas opsætning af Werther, Philipp Kochheim, har som enhver anden tysk skoleelev læst Goethes brevroman i skolen. Han mener, at romanen, der i dag betragtes som lidt af en tysk nationalskat, endte i gode hænder hos franskmanden Jules Massenet: ”Goethe skriver så poetisk og bruger sproget så smukt, og Massenet formår at transformere denne sproglige genistreg til musik.”
”Selvom operaen stammer fra Goethes udødelige klassiker ’Den unge Werther lidelser’ fra 1774, behøver operaen hverken historiske rammer eller kostumer for at tale til publikum eller røre os til tårer: for den ER os! Og enhver, der nogensinde har gennemlevet fornøjelserne, illusionerne og skuffelserne ved at stå på kærlighedens herlige højder og dens bitre afgrund, vil kunne høre lidt af sig selv i Werther.”Philipp Kochheim, operachef og instruktør på Den Jyske Operas opsætning af Werther
Katalysator for verdens første ungdomsoprør
Tilbage i 1700-tallets Tyskland satte Goethes roman Den unge Werthers lidelser brand i de unge læseres hjerter. Den blev udgivet i sidste del af oplysningstiden, hvor ægteskab var et fornuftsforetagende, ikke et rum for kærlighed og individuelle følelser. Så da en hyper-individualistisk og inderligt følende figur som Werther blev populær blandt unge, satte det skred i litteraturen og tidsånden – og måske var den ”Werther-feber”, som kirken dengang advarede imod, i virkeligheden en del af verdens første ungdomsoprør?
Ifølge Philipp Kochheim rammer Werther stadig tidsånden, hvorfor det heller ikke er svært at opsætte en moderne version af Werther. Han fortsætter:
”Selvom operaen stammer fra Goethes udødelige klassiker ’Den unge Werther lidelser’ fra 1774, behøver operaen hverken historiske rammer eller kostumer for at tale til publikum eller røre os til tårer: for den ER os! Og enhver, der nogensinde har gennemlevet fornøjelserne, illusionerne og skuffelserne ved at stå på kærlighedens herlige højder og dens bitre afgrund, vil kunne høre lidt af sig selv i Werther.”
