Fortsæt til indhold
Celle Tourismus

Caroline Mathilde året – Byen Celle inviterer til jubilæet

Denne artikel er sponsoreret af

advertiser

2025 bliver et helt specielt år i byen Celle. Den 10. maj 2025 er det 250 år siden, at dronning Caroline Mathilde af Danmark døde. Hun tilbragte sine sidste år i eksil i Celle. Til minde om denne specielle kvinde byder jubilæumsåret med sine forskellige events for kulturinteresserede, familie og turister på et omfattende program i den historiske by.

Celle fejrer historie og fortid

Residensbyens hyggelige atmosfære, bindingsværksstil og historisk prægede kultur tiltrækker hvert år mange turister. Mindeåret byder på et mangfoldigt program, som omhandler Caroline Mathilde, Kong Christian VII og Johann Friedrich Struensee. Der vil blandt andet blive arrangeret slotsfest-hygge, virtual-realitiy-byrundture og kunstudstillinger med kunstneren og billedhuggeren Ottmar Hörl. Der er også planlagt mindre arrangementer som oplæsninger, koncerter, open air-biograf og samarbejde med danske venskabsbyer. Herudover fejrer Celles slotsteater 350-års jubilæum og opfører stykket ”Dronningen og livlægens besøg”, baseret på romanen af Per Olov Enquist.

Caroline Mathilde er en fascinerende person, som vi troede at vide meget om. Originale skrifter er dog svære at finde. Der er mange forskellige fortællinger om Struensee-affæren. Men ved vi i virkeligheden, hvad der skete dengang? En ting er sikkert: Caroline Mathilde er én af de vigtigste historiske kvinder på slottet i Celle.
Juliane Schmieglitz-Otten, direktør for residensmuseet på slottet i Celle
Monument til ære for dronning Caroline Mathilde ved det lille palads i Den Franske Have. Foto: Stadt Celle

En forbindelse der knytter bånd til i dag

Som et gennemsigtigt bånd spændes den fælles historie mellem Celle og Danmark og beskriver en kongelig forbundenhed. Begge kongehuse er en del af begivenheden, der vakte opsigt i hele Europa i det 18. århundrede. Kampagnemotivet lyder: Opbrud, lidenskab og kultur. Caroline Mathilde-året i Celle giver et specielt indblik i historien og livet af den daværende danske dronning og hendes rolle i hele Struensee-affæren. Mange af emnerne er stadig relevante den dag i dag. Det private og offentlige liv, kvindebilledet og kønsroller, natur og havekultur såvel som medier, den offentlige mening og fake news. Alle turister og besøgende kan derfor hele året rundt glæde sig til en rejse gennem fortiden.

Den unge danske dronning Caroline Mathilde. Foto: Stadt Celle

Struensee-affæren og Caroline Mathilde

Prinsesse Caroline Mathilde fra England blev som ung pige gift med sin fætter kong Christian VII fra Danmark. Kongen var psykisk syg og ustabil, hvilke førte til at ægteskabet ikke var præget af kærlighed. Da Johann Struensee vandt Christian VII´s tillid, blev han udnævnt til kongens personlige læge. Caroline Mathilde og Struensee påbegyndte en affære og Struensee udnyttede sin gunstige position hos kongen til at blande sig med revolutionære reformere i politiske beslutninger.

Det fik dog fatale konsekvenser. Grundet sin affære med dronningen og sin politiske holdning, hvilket var en trussel for adelen, blev Struensee hængt. Kongen og hans kone blev boykottet og Caroline Mathilde blev sendt til Celle i eksil. Kurfyrstendømmet Braunschweig-Lüneburg blev på det tidspunkt regeret af hendes bror kong Georg III. Hun blev varmt modtaget i Celle, tog sig af de fattige, holdt en tæt kontakt til befolkningen og fremmede det kulturelle liv i byen. I en alder af 23 år blev hun alvorligt syg, døde og blev begravet i Mariakirken i Celle. I dag står der et monument i den franske have til minde om hende.

Den store dam i den franske have er det perfekte sted at slappe af og nyde tiden. Foto: Stadt Celle

Museer i Celle

Ud over en international særudstilling i den gotiske sal på Celles slot er Caroline Mathildes tidligere bolig også ved at blive gjort klar til jubilæet. Som afdeling af Bomann-museet i Celle har Residenzmuseum sat et særligt fokus med erhvervelsen af den københavnske bibliotekar Svend Aage Meyers samling fra 1959. Den omfatter litteratur, grafik og andre genstande med relation til Struensee-affæren. Sammen med Bomann-museet og 24-Stunden-Kunstmuseum byder residensmuseet på en mangfoldighed inden for kunst og kultur, som også indeholder mange moderne komponenter.

Hingsten Wohlklang foran residenspaladset i den blomstrende Celle Slotspark. Foto: Stadt Celle

Verdens største sammenhængende bindingsværksensemble

Farverige facader, skæve gavle, træbjælker, gyldne indskrifter, ornamenter og træsnitterier: Oplev charmen ved den smukke bindingsværksby Celle. Omkring 500 restaurerede og fredede bindingsværkshuse udgør et af de største sammenhængende bindingsværksensembler i Europa.

Den gamle by Celle med sine farverige bindingsværkshuse - her på Kleiner Plan. Foto: Stadt Celle
I Celle kan vores gæster føle sig hjemme og byen byder på masser af oplevelser. Fra en afslappet gåtur gennem små gyder og forbi bindingsværkshuse, imponerende historiske bygninger, kulinariske lækkerier og naturområder kun få minutter uden for byens centrum. Celle er livlig, åben, historisk og ærlig.
Johanna Crolly, leder af offentlighedsarbejde og turisme.

Mange bindingsværkshuse er ægte kunstværker, som for eksempel Hoppener Hus, der blev bygget i 1532. Ved siden af den 700 år gamle barokke bykirke St. Mary’s med sine tårnvinde og det imponerende gamle rådhus, et mesterværk af weserrenaissance, har Celle også mange grønne og fredelige områder. Direkte ved udkanten af den gamle by ligger slotsparken, den franske have, Trift Parken og naturparken Damaschwiesen langs Aller. Cykel- og gåture langs Aller og de omkringliggende naturreservater i Celle er det perfekte sted for spændende opdagelsesture. Her kan du vandre, cykle, ride og dyrke vandsport. Det populære ferieområde Lüneburger Heide nær Celle er også et besøg værd.

Læs mere om mindeåret og Celle her.