Spar penge, og få overblik ved at samle dine lån ét sted
Har du gæld flere forskellige steder, kan det være vanskeligt at få overblik over økonomien. Ved at samle dine lån i ét samlelån, får du bedre overblik over din økonomi, og du sparer desuden penge.
Mulighederne for at låne penge er efterhånden blevet uendelige, og stadig flere danskere benytter sig af de mange muligheder for at optage lån, f.eks. gennem kreditkort, kassekreditter, ting købt på afbetaling og kviklån. Det betyder samtidig, at du kan have gæld, som er optaget forskellige steder, hvilket hurtigt kan blive uoverskueligt - og desuden dyrt, da mange af disse lån kan have en høj rente.
Har du selv flere lån, bør du undersøge mulighederne for et samlelån, hvor du ganske enkelt får samlet alle dine lån i ét enkelt. Her kan der være mange penge at spare, og så er der også kun en enkelt faktura hver måned, som du skal forholde dig til.
Der er mange fordele ved et samlelån
Anders Gullestad er credit analyst hos Bank Norwegian, hvor du kan få samlet alle dine lån i et samlelån, og han fortæller, hvorfor mange vælger at samle deres lån hos Bank Norwegian.
»Man kan hurtig miste overblikket, hvis man har optaget gæld flere steder over en længere periode. Det kan gøre det vanskeligt at gennemskue, hvad din samlede gæld faktisk koster,« siger han og fortsætter:
»Generelt kan man sige, at et samlelån kan give dig en lavere rente, da al gælden er samlet i ét lån. Samtidig vil du komme til at betale færre administrationsgebyrer, da du kun betaler til én kreditor fremfor flere. Når du kun har én kreditor, er det også lettere, at der bliver afviklet på gælden, da du kun skal huske at betale én faktura. Kort sagt giver et samlelån dig flere penge i hverdagen. Med et samlelån er det også lettere at have overblik over din gæld, hvilket gør det nemmere at lave et månedligt budget.«
Det skal du være opmærksom på
Når du vælger at samle dine lån ét sted, er der flere ting, du skal være opmærksom på, forklarer Anders Gullestad.
»Den bedste måde at vurdere et samlelån på er ved at sammenligne ÅOP-satserne, som viser, hvad lånet koster i renter og gebyrer om året i procent. Hvis lånet har oprettelsesgebyr, skal man være opmærksom på, at det bliver fordelt ud over hele lånets løbetid. Dermed kan lån med en lang løbetid have en lavere ÅOP, men totalt kan det koste dig mere end et lån med en kortere løbetid og højere ÅOP.«
Anders Gullestad forklarer desuden, at det er fornuftigt at se på, hvad banken opkræver af gebyrer, for her kan der virkelig være penge at spare. Nogle banker tager f.eks. et gebyr ved tilmelding af lånet til Betalingsservice, og du kan også risikere at skulle betale 10.000 kr. i oprettelsesgebyr for et større lån hos nogle banker. Og så skal du i øvrigt være opmærksom på, at du ikke skal lade et lån, som er billigere eller har en lavere rente - det gælder f.eks. boliglån, lån med pant og studielån - være en del af et samlelån.
Sådan gør du
For at blive godkendt til et samlelån i Bank Norwegian, skal du som minimum være over 23 år, bo i Danmark og ikke have betalingsanmærkninger. Efter ansøgningen er indsendt, bliver der foretaget en kreditvurdering, og hvis du godkendes som ansøger, bliver lånet udbetalt – en ganske enkel proces.
Anders Gullestad fortæller:
»Vi benytter flere kilder, til at bekræfte informationen, som ansøgeren angiver i ansøgningen. Derfor er det altid en god idé, at ansøgeren er præcis når han/hun f.eks. udfylder oplysninger om gæld. Desuden er det jo sådan med et samlelån, at man indfrier eksisterende gæld og dermed ikke optager et nyt lån som f.eks. skal dække forbrug. Skal ansøgeren bruge lånet til at nedbetale eller indfri eksisterende gæld, vil det være en fordel for kunden at ansøge om et samlelån.«
Danskerne er dårligst til at forholde sig til gæld
Danskerne er de mest prisbevidste i Norden. Alligevel er vi dem i Norden, som er dårligst til at tage bevidste valg om vores gæld og undersøge, om vi kan få et bedre tilbud med et samlelån. Men Anders Gullestad spår, at samlelån vil blive mere populært i Danmark.
»Hvis man sammenligner med vores kunder i de andre nordiske lande, er det langt mere udbredt at samle sin gæld i de øvrige lande. Vi gennemførte en spørgeundersøgelse blandt vores norske kunder, hvor 44 procent af kunderne svarede, at de brugte deres samlelån fra Bank Norwegian til at refinansiere anden gæld. Men i takt med, at der er kommet øget fokus på, at de store traditionelle banker tager mange gebyrer og har indført negative renter, tror jeg også, at vi vil se en øget bevidsthed blandt danskere omkring, hvordan man kan reducere og afbetale sin gæld hurtigst og bedst muligt.«
Du kan ansøge om et samlelån hos Bank Norwegian her.