”Vi kan se os selv i manifestet”

Arbejdsgiverforeningen KA har lavet et manifest, der skal gøre det nemmere for SMV’er at omsætte klimamål, grøn omstilling og socialt ansvar til deres virkelighed. Hos SkatePro i Hinnerup er manifestet en påmindelse og forpligtelse til at følge den vej, som virksomheden allerede er på.

Artiklens øverste billede
Foto: Carsten Schmidt, CEO og medejer af SkatePro
Denne artikel er sponsoreret af

Hvordan implementerer man FN’s klimamål, den grønne omstilling og ønsket om at tage socialt ansvar i sin virksomhed?

Det kan virke uoverskueligt i en travl hverdag. Derfor har Arbejdsgiverforeningen KA udarbejdet et manifest, som skal hjælpe SMV’er - små og mellemstore virksomheder - med at gøre målsætningerne til brugbare redskaber. 

”Mange SMV’er vil gerne påtage sig et samfundsansvar og gør det også, men de mangler viden om, hvordan de konkret arbejder med det. Verdensmålene kan godt blive lidt svævende i forhold til deres hverdag, og derfor har vi med manifestet gjort det mere konkret i forhold til SMV’ernes hverdag,” siger Karsten Høgild, der er direktør i Arbejdsgiverforeningen KA.

En af de virksomheder, der har tilsluttet sig manifestet, som kom på gaden i marts, er SkatePro i Hinnerup. SkatePro har 150 ansatte og sælger udstyr til aktionsport online og i en fysisk butik.

”Manifestet kommer med en række gode råd, som vi som mennesker og virksomhed kan købe ind på. Vi gør i forvejen meget for unge i vores lokalsamfund og mennesker, der har udfordringer, så vi kunne med det samme se os selv i manifestet,” siger CEO og medejer Carsten Schmidt. 

Pligten til at hjælpe

SkatePro har fem medarbejdere ansat i flexjob og har ofte borgere i virksomhedspraktik Manifestet har været med til at sætte endnu mere fokus på dette område. 

”Social trivsel er også en del af FN’s verdensmål, og det passer med vores værdier. Dem, der har evnen, har også pligten til at hjælpe. Personligt giver det også mig meget, at jeg er med til at give et ungt menneske, der har udfordringer, indhold i tilværelsen, og mange af dem, som vi har givet en chance, er blomstret op og er blevet til gode medarbejdere,” siger Carsten Schmidt.

Med manifestet i hånden har SkatePro nu sat mål for alle afdelingerne i forhold til at ansætte sårbare mennesker. Ligesom virksomheden, som eksporterer til hele verden, har fokus på genanvendelse og minimere klimaaftrykket. 

”Vi vil gerne tage ansvar for, at verden bliver et bedre sted, og vi stiller de samme krav til vores leverandører,” siger han. 

Respekt, ansvar og omsorg

Manifestet fra KA omsætter FN’s verdensmål, så de giver mening for en dansk SMV.

”Vi definerer bæredygtighed som gode og sunde måder at behandle sine medmennesker, miljøet og de svage i samfundet. Respekt, ansvar og omsorg er grundlæggende elementer, og hvis man efterlever dem i en virksomhed, kan man også løfte den store dagsorden,”

Karsten Høgild, direktør i Arbejdsgiverforeningen KA

Blandt værktøjerne er blandt andet samtalekort, som kan danne grundlag for en samtale blandt medarbejdere eller bestyrelse om, hvordan virksomheden kan arbejde bæredygtigt. 

”Målet med manifestet er at inspirere, informere, motivere og kvalificere SMV’ernes samfundsbevidsthed. En samfundsbevidsthed, som mange har i forvejen, og måske kan vi løfte dem op på et højere niveau,” siger Karsten Høgild.

Manifestet hedder ’SMV Manifest – Ansvar er ikke noget, man får – det er noget, man tager.’ Titlen skal tages helt bogstaveligt, for KA oplever, at rigtig mange af deres medlemmer tager et stort ansvar i lokalsamfundet.

”Det kan være svært som SMV’er at tænke i regnskove og ørkener, men de er aktive i lokalsamfundet og har en stor lyst til at gøre noget lokalt. De fylder meget i lokalsamfundet, fordi de skaber arbejdspladser, netværk og uddannelsesmuligheder. Virksomhederne er optagede af lokalsamfundet og derfor påtager de sig den personlige forpligtelse og bæredygtighedstanke,” siger Karsten Høgild. 

Foto: Karsten Høgild, direktør i Arbejdsgiverforeningen KA

Socialt ansvar i Hinnerup

I Hinnerup har SkatePro taget socialt ansvar og været med til at facilitere en skatehal, som skal få børn og unge til at vælge en aktiv livsstil fremfor skærmen. 

”Der er skabt et sted, hvor de unge kan mødes og være aktive. Vi vil gerne være med til at give dem en aktiv livsstil,” fortæller Carsten Schmidt. 

Firmaet tager også et globalt ansvar ved at støtte velgørenhedsorganisationen ’Make life skatelife’ med fem procent af overskuddet fra Black Friday. Organisationen bygger skaterparker i 3. verdenslandene. 

”Som mange andre virksomheder er vi også berørte af krisen, og det kunne da være fristende at beholde hele overskuddet, men manifestet er med til at fastholde vores engagement,”

Carsten Schmidt, CEO og medejer af SkatePro

KA’s arbejde med at udarbejde manifestet har været undervejs i et par år og er lavet i samarbejde med blandt andet CBS og en række eksperter. Arbejdet har også omfattet en analyse af de udfordringer, som SMV’er oplever i forhold til at tænke bæredygtighed, grøn omstilling og klimamål ind i virksomheden. 

”Hovedparten af virksomheder i Danmark er små og mellemstore virksomheder, så hvis vi skal rykke på den grønne omstilling, skal vi have dem med. Når virksomhederne tilslutter sig manifestet, får de mulighed for at sætte ord på og synliggøre det ansvar, de påtager sig lokalt,” påpeger Karsten Høgild. 

Ansvarlighed er fremtiden

Alle SMV’er kan tilslutte sig manifestet, og KA’s egne medlemmer har mulighed for at få besøg af arbejdsgiverforeningens udviklingskonsulent, der hjælper med at implementere manifestet i virksomheden. 

”Vi er ikke kun sat i verden for at vejlede vores medlemmer i juridiske spørgsmål. Vi vil også gerne inspirere dem til at tage fat på arbejdet med bæredygtighed. Endelig tror vi også på, at det at tage et ansvar og kunne dokumentere det er med til at fremtidssikre en virksomhed,” siger direktøren fra KA.

Han er ikke i tvivl om, at den grønne omstilling, kunder og samarbejdspartnere fremadrettet vil stille endnu flere krav til SMV’erne om at tage ansvar.

”I fremtiden bliver det et væsentligt konkurrenceparameter, og det bliver et vigtigt parameter i forhold til at kunne rekruttere dygtige medarbejdere. Og fremtiden er her allerede,” understreger Karsten Høgild. 

Med tilslutningen følger et bevis, der kan hænges op i virksomheden, og Karsten Høgild tror, at synliggørelsen har en positiv effekt på kunder, medarbejdere og leverandører. 

”Det viser, at man har forpligtet sig til at tage et ansvar. Og jeg tror på, at det arbejde bliver en vigtig del af DNA’et hos mange virksomheder,” siger han. 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.