Online betalingsudbydere i Danmark og hvordan de adskiller sig
Driver du en webshop eller en digital service i Danmark, så er valget af betalingsudbyder en beslutning, der faktisk kan få stor betydning for både kundeoplevelsen samt virksomhedens drift og salg.
Denne artikel er sponsoreret af Damefrokosten.com
Når en virksomhed vil sælge produkter eller services online i Danmark, så er det næsten umuligt at komme uden om en velkendt betalingsudbyder. Kunder forventer en hurtig og tryg betalingsoplevelse, og samtidig skal betalingen kunne håndteres sikkert.
Du har måske selv oplevet, hvor vigtigt det er, at betalinger fungerer uden problemer, for hvis en kunde møder en fejl i betalingsvinduet, så vælger mange ganske enkelt at forlade siden igen.
Derfor kan det virkelig betale sig at forstå de forskellige online betalingsløsninger i Danmark, da der findes flere forskellige udbydere med hver deres styrker, tekniske muligheder og ikke mindst integrationsformer.
Hvorfor betalingsudbydere spiller en central rolle
Online betalinger virker måske enkle set fra kundens side, fordi man bare indtaster sine kortoplysninger og trykker godkend. Men bag kulissen foregår der faktisk en ret avanceret proces, hvor flere systemer arbejder meget sammen på få sekunder.
Når en kunde f.eks. gennemfører en betaling i en webshop, sendes betalingsinformationen først til betalingsgatewayen, som derefter kommunikerer med kortnetværket og kundens bank. Hele denne proces skal derfor ske hurtigt og sikkert for at godkende transaktionen i øjeblikket.
Nets som en af de mest etablerede løsninger i Danmark
Nets er en af de mest kendte betalingsaktører i Danmark, og virksomheden har da også i mange år været en central del af infrastrukturen bag digitale betalinger i Norden.
En af grundene til at Nets fortsat spiller en stor rolle, er faktisk, at systemet er tæt knyttet til Dankortet, som stadig bruges af rigtig mange danskere. Derfor giver integrationen virksomheder mulighed for at modtage betalinger fra en betalingsform, som kunderne altså allerede kender og dermed stoler på.
Mange virksomheder vælger derfor også Nets, fordi løsningen er stabil og velkendt i Danmark.
QuickPay og fleksible integrationsmuligheder
QuickPay er en anden betalingsudbyder, som mange danske webshops også bruger. Især fordi systemet er kendt for at være fleksibelt og relativt nemt at integrere med forskellige ecommerce-platforme.
Hvis man f.eks. driver en webshop på platforme som Shopify, WooCommerce eller Magento, kan QuickPay ofte implementeres ret så hurtigt. Det betyder helt konkret, at virksomheder kan komme i gang med at modtage betalinger uden en lang teknisk, besværlig proces.
En vigtig funktion ved QuickPay er rollen som ”betalingsgateway”, hvor systemet faktisk fungerer som bindeled mellem webshoppen og indløseren.
Paysafe og internationale betalingsløsninger
Paysafe er en global betalingsplatform, der tilbyder flere forskellige løsninger til online betalinger, og virksomheden er især kendt for at arbejde med digitale betalinger i mange forskellige lande.
For virksomheder, der har kunder uden for Danmark, f.eks. Tyskland, USA og England, kan internationale betalingsudbydere være relevante, fordi de ofte understøtter flere valutaer og betalingsmetoder. Det gør det så meget lettere at gennemføre køb på tværs af landegrænser.
Paysafe arbejder blandt andet med digitale wallets og alternative betalingsformer, hvilket kan være interessant for virksomheder, der ønsker at tilbyde mange flere måder at betale på.