Serie: Kampen om klimaet

175 år efter at klodens opvarmning begyndte, og "den lille istid" stoppede, er kampen om klimaet langtfra forbi. Uenighederne på fløjene træder stadig stærkere frem. Nye problemstillinger banker på. Men det gør løsningerne måske også.

Tre tendenser og tre konferencer fortæller alt om, hvor langt mennesket er fra at få gjort op med klimaforandringerne. Men også om, hvor stor den egentlige udfordring er for fremtiden. Det handler om meget mere end klima.

Forskere, der har kontor blot få meter fra hinanden, peger i hver sin retning, når de skal vurdere, om Danmark er på vej mod en varmere eller en koldere verden. Hvad skal danskerne tro på?

I 1998 sætter Bjørn Lomborg ild til den internationale klimadebat – 20 år senere er det Greta Thunberg. Imens bliver danskerne i stigende grad plaget af tørke og oversvømmelser.

Fra Nordjylland er der et godt råd til danskerne, der kan hjælpe, både når det er rigtig koldt – og når der er hul i ozonlaget. 1980'erne er lidt af et paradoks i kampen mod klimaforandringerne, der nu begynder at tage form.

Din farfar og mormor har ret. I deres barndom var vinteren mere barsk. For selvom verden bliver varmere, oplever danskerne fra 1940'erne og frem stadig ekstremt kolde vintre med børn, der leger på havisen, og skibe, der sidder fast.

De 175 år, der er gået, siden den lille istid sluttede, har været turbulente. Det kunne være endt med, at vi var kommet til at bo i en isfryser, men resultatet er blevet et drivhus, som vi nu kæmper for at begrænse skaderne af. Allerede i 1896 advarede den første forsker.

Klimakatastrofer, klimaangst og klimaflygtninge. Det varmere klima fylder efterhånden alt. Vi taler om det hele tiden. Men uden drivhusgasser havde verden set helt anderledes ud.