Fortsæt til indhold
Sport

Esbjerg henter finsk angriber

<p>Esbjerg fB håber, at man kan løse et akut angrebsproblem i klubben ved resten af sæsonen at tilknytte den finske forward Patrik Forsbacka.</p>

Ritzau

Han skal erstatte sin skadede landsmand Pasi Tuominen i vestjydernes angreb. Forsbacka kommer fra den engelske klub Newcastle Vipers, hvor han har lavet 31 point i 32 kampe.

"Det er en spændende spiller, der hjemme i Finland spillede mest i tredje- og fjerdekæden, men han har fået noget ansvar i England, hvor han senest spillede, og der har han lavet en del point. Han skaber plads til andre, men sætter også selv mål ind, og vi kan sagtens bruge den tyngde, som vi nu tilfører holdet," siger sportschef Peter Gommesen i en pressemeddelelse.