Jyllands-Posten modtog sportsjournalistikkens fornemmeste pris

Jyllands-Postens sportsredaktør Thomas Møller Kristensen har vundet prisen som Årets Sportsjournalist 2020. Også avisens journalist Thomas Lund Hansen hjemtager en pris til hovedkvarteret i Aarhus.

Artiklens øverste billede
Jyllands-Postens sportsredaktør Thomas Møller Kristensen fik branchens hyldest fredag aften. Foto: Søren Vendelbo

Jyllands-Postens sportsredaktør Thomas Møller Kristensen kunne fredag aften løfte Den Gyldne Pen som bevis på, at han er kåret som Årets Sportsjournalist 2020.

Prisen modtog han for en artikelserie, hvor han afslørede en mistrivselssag i dansk orienteringssport – med den bemærkelsesværdige krølle, at hovedpersonen, den fyrede sportschef, blev renset for alle anklager, og orienteringsforbundet og Team Danmark i stedet endte med at modtage hård kritik.

I sin takketale fortalte redaktøren, at hans historier bør stå tilbage som et eksempel på, at det kan betale sig at følge sine journalistiske instinkter frem for alt.

Formuleringer vakte opsigt

For da han i første omgang spottede Dansk Orienterings-Forbunds pressemeddelelse om afskeden med forbundets sportschef, var det langtfra givet, at han fra en landsdækkende avis’ redaktørpost skulle lægge så mange kræfter i en historie om et mindre forbunds personaleudskiftning.

Men en undren over nogle få formuleringer i pressemeddelelsen fik ham til at holde fast, og efter måneder med graverarbejde og vedholdende kildekontakt begyndte han at trevle historien op i avisens spalter.

»Thomas Møller Kristensen blev bestormet med henvendelser fra begge lejre og måtte konstant træde varsomt for at bevare balancen og udelukkende beskrive udviklingen objektivt – hvilket lykkedes i sådan en grad, at orienteringsforbundets formand, Walther Rahbek, i en mail roste ham for ikke at vælge side. En stor ros, da Walther Rahbek mere end nogen anden person stod for skud i artiklerne,« bliver det opsummeret af Jyllands-Postens journalist Thomas Lund Hansen i indstillingen til prisen.

Et stærkt felt

De øvrige indstillede til Årets Sportsjournalist 2020 var Morten Glinvad for sin bog ”Fodbolddrømmer” om Kasper Hjulmand som person og fodboldtænker samt makkerparret Jeppe Laursen Brock og Christian Heide Jørgensen fra Politiken for serien ”Overgreb i Idræt” om, at nordiske trænere og ledere kan drive deres gerning videre i andre lande trods krænkelsesdomme i et land.

Også i 2010 modtog Thomas Møller Kristensen branchens gyldne pen. Dengang var han endnu menig journalist på Jyllands-Postens redaktion, men selv om han siden er steget et hak i graderne, har han altså fortsat hænderne på tastaturet og kilderne i røret.

Foruden Thomas Møller Kristensens to triumfer har også Troels Henriksen (2013) og Dan Philipsen (2009) hjemtaget titlen som Årets Sportsjournalist for Jyllands-Posten inden for de senere år.

Fortællelyst hædret

Titler var der flere af til Jyllands-Posten ved Danske Sportsjournalisters samling fredag. Før redaktør Møller Kristensen modtog sin pris, var journalist Thomas Lund Hansen således også blevet hyldet som Årets Fortæller af sine kolleger.

Thomas Lund Hansen modtog blandt andet prisen for sin reportage om ultraløbet Great Dane Backyard i Silkeborg.

Her tilbragte Lund Hansen og fotograf Joachim Ladefoged 27 timer i streg for at få alle sanseindtryk og observationer med – blandt andet den svidende fornemmelse mellem en ultraløbers baller efter et halvt døgns blanding af sved og vand fra nedkølende dyser.

Indstillingen af Thomas Lund Hansen rummer også mange andre eksempler på hans karakteristiske, men alligevel vidt varierede fortællemetoder i adskillige reportager og interviews såsom den mindeværdige fødselsdagsomtale af Kurt Thyboe.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.