Kvartertjek: Praga i Warszawa
Med jævne mellemrum zoomer vi ind på et bestemt kvarter i en storby. Hvad kendetegner det, og hvad er værd at opleve? Her er det Østwarszawas gamle arbejderkvarter, Praga, der er blevet trendsætternes tilholdssted med sin gode bystrand, spændende smågallerier og hippe designershops.
Praga er det gamle arbejderkvarter i Østwarszawa, hvor murene stadig er mærket af skudhuller fra Anden Verdenskrig, og man stadig kan fornemme, hvordan Warszawa så ud engang.
Praga undgik, i modsætning til resten af Warszawa, den systematiske destruktion, som fulgte efter Warszawa-opstanden under Anden Verdenskrig. Derfor står de gamle huse endnu og…