Uopmærksomhed kan koste dig dyr dobbeltbøde

Det kan være fristende at fylde kufferten med billige varer. Men de billige varer kan i sidste ende blive voldsomt dyre.

Artiklens øverste billede
Er man netop ankommet til Danmark fra et land uden for EU med fly eller skib, skal man være opmærksom på, at der er en beløbsgrænse på 3.250 kr.

Ferien er ved at være slut, og kursen sættes mod Danmark med en proppet kuffert, der knap nok kan lukkes, fordi den er fyldt med billige indkøb.

Men hvis ikke man vil løbe ind i en ubehagelig overraskelse i tolden, når man lander i Danmark, er det vigtigt at være opmærksom på toldreglerne, og hvad man rent faktisk må have med ind over grænsen.

Kommer man fra et land uden for EU med fly eller skib, skal man være opmærksom på, at der er en beløbsgrænse på 3.250 kr.

Er man i stedet med andre transportformer, er beløbsgrænsen på 2.250 kroner.

Overholder du ikke grænserne, koster det en bøde.

Bøden vil som regel være to gange det beløb, man skulle have betalt i told og afgifter, oplyser Preben Buchholtz, underdirektør i Skats toldafdeling.

Ud over at det kan blive dyrt med told og afgifter, kan man også risikere, at ens varer aldrig kommer ud af lufthaven, fordi de bliver konfiskeret.

Rejser man til gengæld inden for EU, kan man se bort fra beløbsgrænsen, da man må indføre varer til eget brug uden at betale afgifter. Dog skal man huske, at der er grænser for, hvor meget alkohol og tobak man må tage med.

Og det kan blive endnu dyrere, hvis man samtidig medbringer kopivarer, som ikke er til personligt brug.

»Køber man for mange kopivarer, eller virker det som om, at det er til videresalg, beslaglægger vi det og kontakter rettighedsindehaveren, for det er ikke tilladt. Samtidig kan det også få retlige konsekvenser,« siger Preben Buchholtz.

Det er som udgangspunkt ikke ulovligt, hvis toldmyndighederne vurderer, at kopivarerne kun er til dig selv, siger Lars Arent, leder af Forbruger Europa.

»I Danmark er det som udgangspunkt ikke ulovligt at eje kopivarer, så længe det er til eget brug. Men der findes lande, som Italien, hvor det at købe kopivarer er ulovligt og kan give store bøder,« siger han.

/ritzau/FOKUS

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.