En weekend på spahotel i selvforkælelsens tegn

Allerede da elevatordøren åbner sig ind til spaetagen, rammer en aromatisk duft næseborene. Der lyder en afdæmpet, rolig instrumentalmusik. Lige fremme mødes blikket af et citat:

»Der er mere i livet end at øge dets hast.«

Ordene er Mahatma Gandhis, og de står skrevet på væggen, lige som man kommer ud af elevatoren på etagen. Ved siden af står et bundt røgelsespinde og udsender dufte, på væggene er der malet sommerfugle i lilla nuancer og et par enorme Buddha-hoveder understreger konceptet for stedet.

Selv nøglen til hotelværelset er formet som et Buddha-hoved. Vi låser os ind, og også på værelset går den dyblilla farve, Buddha-hovederne og røgelsespindene igen. Her dufter af æteriske olier og orkideer, og på sengen ligger en lille gave – i en lilla æske naturligvis – med økologiske produkter til hår og krop.

Vi er på Hotel Kong Arthurs nyåbnede spaetage – en hel etage, der er lavet til spagæster, der kommer for at komme i zen. Og dem bliver der stadig flere af.

Det er svært at sige, hvor mange der tager på spaophold, og hvor meget efterspørgslen er steget, for der findes ikke statistikker og ej heller klare definitioner på, hvad spa og wellness egentlig vil sige.

»For nogen er spa defineret ved at indeholde fire elementer: vand, afslapning, behandling og sund mad. Andre opfatter det bare som værende boblebadet,« forklarer Ulrik Sort, der er formand for brancheforeningen Danske SPA og tidligere adm. direktør for Skodsborg Sundhedscenter, som det hed, dengang han blev direktør i 1993.

»I dag er der ganske mange steder, der nævner, at de har spafaciliteter, men man skal være opmærksom som forbruger på, om man kan forvente professionelle behandlinger, eller om der blot er tale om et boblebad og to kondicykler i mørk kælder, der lugter lidt af stald,« fortsætter han.

Der er mange af sidstnævnte, for ”spa” og ”wellness” er ikke beskyttede titler, fortæller han, og grunden til, at der ikke er mere statistik på området er bl.a., at der ikke er en klar branchestruktur, fordi det er så bredtfavnende et begreb.

Men der er ingen tvivl om, at interessen for spa- og wellnessoplevelser kun er gået en vej i løbet af de omtrent tyve år, han har beskæftiget sig med branchen.

En tur i vandtemplet

Hotel Kong Arthur har et samarbejde med Ni'mat Spa, som også er åbent for folk, der kommer ind fra gaden, og her kan man ikke blot komme i boblebad. Der er tilknyttet en række behandlere, og derudover kan man bl.a. komme ind i en udrensningsmaskine, der mest af alt ligner en rumraket og meget mere, kan vi læse i brochuren på værelset.

Vi ifører os badetøj, vores store bløde, lilla badekåber og tøfler og bevæger os ud på gangen igen for at tage en etage ned til spaen. Vi skal opleve "vandtemplet" med aromadampbad, varmes igennem i saunaen og afprøve boblebadet, så vi er godt afslappede, inden vi skal have tempelmassage. Det anbefales nemlig, at man besøger spaafdelingen inden behandlingerne for at få det fulde udbytte, så det gør vi.

Først kommer vi ind i velkomstrummet, hvor vi får en kop ingefærte, mens vi dufter til seks forskellige fine, små flakoner. Vi skal vælge, hvilken af duftene vi vil blive masseret med senere.

Her møder vi hoteldirektør Helle Bisholm, der fortæller, at de tydeligt har kunnet mærke, at interessen for spa og wellness er steget inden for de senere år.

»Vi kan se, at der har været en stigning i antallet af wellness-gæster, og jeg kan positivt mærke, at flere og flere gæster tager på storbyferie og vælger spaen til for at få en kombination af ro og storby,« fortæller hun.

Idéen til at lave en hel etage dedikeret til spa-publikummet kommer fra Heidi Østerby, der er indehaver af Ni'mat Spa.

»Heidi har rejst rundt og set, hvordan man gør den slags i andre lande, og det var hende, der kom med idéen til en spaetage. Vi har taget udgangspunkt i Ni'mat Spa og brugt de samme farver og tapet på værelset for at skabe genkendelse, og så har vi arbejdet med sanser og med udvælgelsen af særlige produkter,« fortæller Helle Bisholm.

Spaværelserne skiller sig ud fra de almindelige værelser ved, at der bl.a. er ekstra håndklæder, orkideer, ingefærte og økologiske kropsprodukter, fortæller hun.

Dem skal vi prøve, så vi takker for teen og begiver os ned i underetagen, hvor spaafdelingen er. Da vi kommer ned i boblebadet, sidder der et mor-datter-par og et venindepar i forvejen, og i de store, asiatiske liggestole, der står rundt omkring spaen, ligger et midaldrende ægtepar og slapper af.

Det stemmer godt overens med Ulrik Sorts beskrivelse af den typiske spa-gæst.

»Typisk er det mor og datter, to-tre veninder eller par, som under sig selv et døgn eller to, hvor de bare kan være sammen og slappe af. Det typiske er stadig, at det er kvinder, men når det er sagt, er der flere mænd, der ikke er bange for det. Yngre mænd har et mere afslappet forhold til det, og flere tager på romantisk weekend, hvor man forkæler hinanden og bruger tid sammen,« fortæller han.

Det må siges at passe som fod i hose på denne eftermiddags fremmøde i Ni'mat Spa.

Vi nyder et koldt glas rosévin i boblebadet, mens vi forsøger at få de sidste rester af stress og jag ud af systemet. Spaen er placeret under en “stjernehimmel” centralt i rummet, hvorfra man kan komme ind i alle behandlingsrum, og man kan se op på en overetage, hvor der er flere af de asiatiske lænestole og flere kander med ingefærte.

Vi får en lille bakke af bambus med noget bodyscrub og noget kropsolie, og igen kan vi vælge, hvilken duft vi vil have med ind i saunaen.

»Når I har siddet lidt og ladet varmen fra saunaen arbejde sig ind i huden, skal I skrubbe jer ind i den hvide creme først, og bagefter smører I jer ind i olien,« får vi forklaret, mens duften bliver hældt ud over de varme sten, og temperaturen begynder at stige samtidig med, at aromaens duft bliver kraftigere.

Et langsomt comeback

For bare 20 år siden var der ganske få muligheder for at tage på spaophold herhjemme, selv om traditionen med at gå i kurbad stammer helt tilbage fra oldtiden.

»Det er jo en gammel romersk tradition, som særligt anvendtes meget i alpelandene. Herhjemme begyndte det bedre borgerskab så at tage på sanatorium f.eks. i Skodsborg eller ved Silkeborgsøerne for at tabe nogle kilo eller blive helbredt for maveonde eller andet,« fortæller Ulrik Sort og fortsætter:

»Men i løbet af 1950'erne og 1960'erne lukkede mange af badesanatorierne herhjemme på stribe i takt med, at Spies begyndte at sende folk til Mallorca.«

Siden lå badetraditionen stille, og ingen tænkte på at tage i kurbad, slet ikke i Danmark, fortæller Ulrik Sort.

Han var en af initiativmændene, der gentænkte konceptet for Skodsborg Badesanatorium, efter det var gået konkurs i 1992. I 1993 genopstod det med ham som leder, og Ulrik Sort så mod udlandet og var med til at udvikle spabegrebet herhjemme.

»De nye spa- og wellness-koncepter var opstået i lande som Frankrig, England, og i den grad USA i begyndelsen af 1990’erne. Nu havde man været ved Gardasøen og på Mallorca,« fortæller Ulrik Sort.

Det nye spabegreb, der opstod herhjemme op gennem 1990'erne, havde mere fokus på velvære end helbred, og spa er i dag forbundet med, at det er et sted, man er for at få det bedre uden medicinsk behandling og for at koble af, fortæller han.

»Spa-og wellnessophold har nok opnået den popularitet, som de har i dag, fordi det moderne, travle menneske så gerne vil nå så mange mål for deres liv, at der ikke altid er plads til bare at slappe af og flade ud. Det kan være fornuftigt nok at unde sig selv, men det er jo også et luksusfænomen, det må vi erkende,« siger Ulrik Sort.

At Hotel Kong Arthur nu åbner en spaetage, som rendyrker konceptet, er i og for sig sent i forhold til resten af Europa og verden, fortæller han.

»Det er først nu, vi rigtig begynder at se de rendyrkede spakoncepter herhjemme, fordi udbyderne har været forsigtige. Det er relativt dyrt at drive et spasted, så det kræver, at man specialiserer sig. Nogle hoteller satser på suiter, selskabslokaler eller konferencefaciliteter, andre satser på gode spafaciliteter som en måde at specialisere sig på,« siger Ulrik Sort.

Det er Hotel Kong Arthur et godt eksempel på.

»Hvis man vil klare sig som spahotel i dag, hvor udbuddet er boomet, skal man kunne noget andet end de andre. Det ekstra. Og det er netop "det ekstra", spaetagen skal give til oplevelsen,« fortæller hoteldirektøren på Hotel Kong Arthur, Helle Bisholm.

Selv om det kan være svært at tjene penge og overleve i den branche, er Helle Bisholm ikke i tvivl om, at vi vil se mere af det.

»Jeg tror, det er kommet for at blive, fordi mange har en travl hverdag, men gerne vil prioritere afslapningen og fokusere på at være et "helt menneske",« siger hun.

»Spa er en følelse«

Tilbage i spaen er det blevet tid til vores første behandling, som er en del af spapakken "Spa Livsnyder". Den indeholder, foruden overnatningen på spaværelset og økologisk morgenmad dagen efter, fri adgang til spaen og halvanden times behandling. Vi skal have fodmassage og bliver placeret ved siden af hinanden lige foran hver vores kar. Her kommer først en slags badesalt i, og hver sin behandler begynder at skrubbe vores fødder ind. En anden kommer med endnu et lille bakke af bambus, denne gang med lidt udskåret frisk frugt. Vi nipper lidt af rosévinen, og helt synkront løfter de to behandlere vores fødder op af karret og begynder at massere dem med en anden velduftende creme. Vores snak forstummer for en stund, mens vi glider ind i næste stadie af afslappethed.

Da fodbehandlingen er slut, bliver vi ført ind i de tilstødende lokaler, hvor der er en massagebriks til os hver.

Det er blevet tid til en times tempelmassage. Vi lægger os på hver vores briks og får et lagen over os. Duften af rosenolie fra den lille flakon spreder sig, som behandleren tager fat i spændingerne, kropsdel for kropsdel, mens den snurrende fornemmelse i hovedet vidner om ultimativ afslapning.

Da behandlingen er overstået, er det som at skulle vågne op fra en tornerosesøvn. Vi kommer i badekåben igen og beslutter os for, at vi skal afprøve endnu en behandling, nemlig "rumraketten", som vi har læst om i brochuren.

Hot pod hedder maskinen, der øger blodcirkulationen og renser for affaldsstoffer. Der er ikke mange andre spasteder, der har sådan en maskine, får vi fortalt.

Maskinen står i et lille, aflukket rum og ligner lidt et solarium. Man skal tage badetøjet af, smøre sig ind i en olie og derefter tage en plastikdragt på, der ligner den slags engangsplastikhandsker, der altid er på tankstationer – bare i fuldfigursstørrelse. Det føles meget mærkeligt kun at være iført en plastikdragt, og den klistrer til olien på kroppen. Når man har fået iført sig dragten, skal man lægge sig ind i maskinen og ringe på en klokke, så kommer personalet og sætter gang i maskinen.

Det bliver hurtigt meget varmt inde i dragten. Men det er også meningen. Affaldsstofferne skal svedes ud. Og det bliver de. Efter 20 minutter i maskinen er det næsten ikke til at holde ud mere, fordi det er så varmt. Men det vænner man sig til, hvis man kommer i et behandlingsforløb, får vi fortalt. Resultatet er tydeligt. De tyve meget varme minutter har resulteret i noget nær en deciliter sved og væske, der har samlet sig i bunden af dragten, der slutter tæt ved fødderne.

Således rene og udrensede både indvendigt og udvendigt føler vi os lettet for hverdagens byrde.

»Spa og wellness er en oplevelse og en følelse. Hvis du efter et ophold føler dig afslappet, er det wellness,« slår Ulrik Sort fast i sit forsøg på at definere det flertydige begreb.

Og afslappede er netop, hvad vi føler os, da vi daffer tilbage på vores spaværelse med de dybe varme farver og den asiatisk inspirerede indretning og smører os ind i duftende cremer på værelset. Vi er i zen.

Tre råd til rejsen

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her.