Smid tøjet og stress af

Skulle man tage alt tøjet af?«

»Ja«

»Gør du det? Også underbukserne?«

»Ja, det sagde damen jo, vi skulle.«

»Jeg gør det ikke, ikke det hele. Det er da for underligt at gå rundt sådan. Jeg beholder underbukserne på…«

Fem minutter efter vi er trådt ud fra det hvidflisede omklædningsrum, er trusserne alligevel røget af og ligger i lommen på den hvide badekåbe, som hænger ovre på knagen, halvanden meter fra den briks, hvor jeg er havnet. Med to håndklæder til at dække henholdsvis den ene og den anden side af kroppen. På den måde er en halvdel hele tiden dækket, mens den anden bliver masseret, skrubbet og smurt ind i olie. Og selv om min behandler sikkert har set mange gæster, som Vor Herre har skabt dem, så slapper jeg af i ideen om, at jeg aldrig bliver helt blottet. Når jeg skal vende mig, skylles af for sukkerscrub eller have lagt de ovnvarme lavasten til rette under min ryg, holder den mørkhårede kvinde et håndklæde op, så vi begge kan tænke, at hun ingenting ser.

Blufærdigheden blegner

Efterhånden forsvinder blufærdigheden og heldigvis for det. For der er ikke mange centimeter på min krop, der ikke bliver skrubbet og onduleret under den behandling, som er stedets signatur på Comwell Kellers Park spahotel. Når man sådan bliver rørt ved, trykket på og masseret, så ender man faktisk med at bundfælde sig helt ned i fødderne på den krop, som man kom susende nogle timer tidligere her til Comwell Kellers Park spahotel med. Det er sådan set også filosofien bag stedet, fortæller hotellets spachef Gita Grauslund, da hun øverst oppe under stedets skrånende lofter guider min veninde og jeg igennem det, der bliver mit livs første yogatime.

»Vi skal være i nuet, vi skal være nærværende, og det gør man her ved at mærke sin krop og blive rørt ved,« siger hun, mens hun bøjer sig meget langt til siden ud over sit venstre ben.

Vi andre følger trop. Og ganske som hun har lovet, giver yogaen sved på panden. Venindens gravide mave tillader ikke ”De fem tibetanere”, som ellers skulle virke gevaldigt foryngende, men det handler heller ikke om at tonse rundt. Det handler om at lave noget, hvor man koncentrerer sig om sin krop, fortæller Gita Grauslund. På den måde kan man ifølge hende bedre være i nuet, hvilket mange af os ellers går og kæmper med i vores stressede hverdag.

Gita Grauslund har stået for at bygge spakonceptet op på hotellet, som sidste år vandt prisen som årets feriehotel. Det fire år gamle hotel rykkede for to år siden velværen ind i de hvide, smukke gamle bygninger, der oprindeligt lagde rum til datidens åndssvageforsorg og som i renoveret tilstand nu huser det femstjernede spahotel. Det ligger i Brejning med ryggen til skov og bakker, smukke, store villaer og udsigt ned til Vejle Fjord. Tanken er i dag, at omgivelserne også kan bruges til enten gåture eller løb og cykling, og et spaophold giver ud over yogatimerne også mulighed for aquafitness eller fri leg i det veludstyrede motionsrum med panoramaudsigt til vandet. For i dag, hvor enhver større svømmehal med respekt for sig selv indeholder et spaområde, vil mange mennesker have noget mere ud af deres spaophold. De vil også selv arbejde for velværen og ikke bare ligge passive hen og blive skrubbet, gnubbet og masseret, fortæller Gita Grauslund.

Det gør vi også tilbage ved yogaen. Spachefen faldt pladask for yoga for nogle år siden og er derfor nu som 53-årig ved at færdiggøre den tre-årige uddannelse til Iyengar-yogalærer, fortæller hun, mens vi forsøger at sidde nogenlunde behageligt med vores underben krøllet sammen under os på gulvet. Sådan sidder Gita Grauslund hver aften og slapper af derhjemme, forsikrer hun os, mens vi ømbenede forsøger at vikle os tilbage til vores normale, stivbenede ståsted.

Nærhed er nødvendigt

Mange andre deler åbenbart hendes forkærlighed for selv at arbejde for den indre velvære med de østligt inspirerede kropsøvelser, åndedræts-

teknikker og udstrækninger, for netop yoga- og meditationstimerne er der stor efterspørgsel på at krydre velværeopholdet med. Det fortæller den slanke kvinde, der med sine lange, grå Gunbritt-lignende lokker og smækre lemmer i uldne strikshorts og træningsgamacher ligner en, den slags træning virker godt på.

Her på stedet kommer unge som gamle, når de vil slappe af og forkæle sig selv og hinanden. Efterdønningerne af den økonomiske krise er ved at fortage sig, men mens hr. og fru Danmark stadig holder igen med de store hus- og bilkøb, sparer de gerne op til at forkæle sig selv, fornemmer man på hotellet.

»Åh, jeg hader egentlig det ord 'forkæle' i den her sammenhæng,« udbryder Gita Grauslund.

»Det er ikke forkælelse, det er nødvendigt at gøre sådan noget for os selv. I Tyskland, hvor man har lang tradition for kur og spaophold, kan man jo ligefrem få spa på recept. De ved, at det virker. Vi har alle sammen brug for at blive rørt ved og føle nærvær, så vi er til stede i os selv. Der er jo en grund til, at man taler så meget om mindfulness i øjeblikket. Det er det, vi mangler, fordi vi altid styrter sådan rundt.«

Derfor bliver man også set i øjnene, når personalet taler med en, og behandlinger afsluttes med et fast håndtryk, som lige varer lidt længere end et almindeligt goddag.

Vi afslutter dagen i bassinerne i spaafdelingens poolområde. Der er et bassin til alle temperamenter fra varmtvandsbassiner, det kolde gys og et med plads til at få rørt svømmemusklerne. Vi sørger for at plaske hen til vinduet, hvorfra vi har udsigt ud over Vejle Fjord - og det udendørs spabassin, eller det såkaldte hot tub, hvor en herre med gråmeleret manke netop haster op af vandet og gelejder fruen hen over de isglatte fliser i raskt tempo.

Spa i sneen

»Så er det nu!«

Ægteparret er smuttet tilbage til badstuens hede, og vi løber, så godt vi kan i de hvide tøfler, får viklet badekåberne af i farten og ser, hvordan frostgraderne får vores varme, våde kroppe til at dampe og øjeblikkeligt blive iskolde. Vi når bassinet før de to topmavede mænd, som ellers også stod på lur. Her, helt nede i vandet, så kun næsen er over overfladen og med nakken tilbage, gider vi ikke engang snakke.

Et øjeblik ligger vi bare og kigger op i den frostklare stjernehimmel, løfter hovederne og følger lysene ude fra fjorden og kigger på de oplyste vinduer i de mere end almindeligt store villaer, som pryder området og den hvide sne, som dækker jorden.

Den stille stund afbrydes brat af et skrig. Veninden har rejst sig og er trukket i badekåben, som er iset til indvendigt. Det samme er tøflerne. Så med isen klirrende ned om fødderne går turen gennem hotellet, hvor pænt klædte mennesker trækker mod restauranten. Igen føles det at tøffe rundt i badekåbe og sutter lidt akavet. Ikke som i spaafdelingen, hvor krebserøde mennesker hviler ud i de bløde kurvestole efter en omgang badstue, som er en del af programmet i dag. Med frisk frugt, nødder og de obligatoriske glas vand, som behandlerne insisterer på, at man skal drikke efter behandlingerne.

»Affaldsstofferne skal ud. Og dem, du ikke kan svede ud, skal tisses væk,« som en midaldrende kvindelig behandler fortæller en ung mand, da han lettere omtumlet bliver fulgt ind i hvileområdet.

Hun rækker ham et glas vand og ser til, at det hele bliver drukket, før hun slipper hans arm med en formaning om, at dette ikke bliver det sidste glas for i dag. Han nikker og kigger sig lidt febrilsk omkring. Hans søgende blik stopper lettet ved en ung, lyshåret kvinde, som ligger og spiser nødder i en liggestol. Han tager sit glas vand og haster hen til hende.

»Kunne du lide det?,« spørger hun med et spændt udtryk i ansigtet og klapper på madrassen ved siden af sig.

»Joeh, jeg forstår bare ikke, hvorfor der skal lugte sådan her alle steder,« siger han og sætter sig.

»Det er jo sådan noget røgelse.«

»Jamen, hvorfor skal der lugte af det?«

»Sådan lugter wellness,« bliver der konkluderet.

Der er hverken røgelse eller andre lugte næste morgen til meditationstimen. Kun underviseren Karen Ravn, som har mediteret i snart tyve år. Lang tid før det blev moderne, som hun siger.

At meditationen er en af stedets mest eftertragtede aktiviteter, ses på antallet af morgenfriske mennesker, som myldrer ind og fylder lokalet op.

Her er både de pensionerede veninder på dametur, det unge par på kæresteweekend og flere ældre par fra den runde fødselsdag, som en herre har valgt at afholde i spaens tegn for hele familien.

»I skal ikke prøve at undgå, at sindet flyver. Den kamp vinder I ikke. Men send tankerne videre, og kom tilbage til din krop,« siger Karen Ravn akkompagneret af fløjterne fra den klassiske afslapningsmusik.

»Jeg troede faktisk, at det var de rige og den kreative klasse, der tog på spa. Men det er jo alle sammen helt almindelige mennesker, ligesom os,« hvisker veninden, inden vi pakker os ind i tæpper, stabler hovederne op på lilla hynder og tager kampen op med at jage tanker på flugt og holde sindet beskæftiget med at mærke indersiden af knæet, låret, maven og hovedet.

LÆS OGSÅ: Sved, damp og velvære