Brugte barndommen på at spotte fly i Kastrup. Nu er hun verdens yngste luftfartsdirektør
32-årige Tatevik Revazian kom som femårig til Danmark fra et forarmet Armenien, der netop var blevet uafhængigt af Sovjetunionen. Nu er hun taget tilbage for at hjælpe med at skabe forandring i sit gamle hjemland.
Da Tatevik Revazian i 2018 blev ansat som direktør for luftfartsstyrelsen i Armenien, vakte det vild opsigt. Ikke nok med, at hun kun var 30 år gammel, hun var også vokset op i et andet land, nemlig Danmark, og så var hun den første kvinde nogensinde på posten.
Kritikere kaldte hende for “et barn” på grund af hendes alder og “ikkearmensk” på grund af…