Ole Birk efter krisemøde om PostNord: Jeg har beklaget

På et krisemøde tirsdag morgen har transportminister Ole Birk Olesen (LA) beklaget sin håndtering af forløbet om krisen i Postnord.

»Det har ikke været godt nok tidligere. Og derfor skal det være bedre,« siger Ole Birk Olesen og konstaterer, at et klart flertal af postordførerne er utilfredse med hans måde at inddrage dem i forløbet på. Ministeren har fortalt for lidt for sent, lyder det.

Den kritik tager Ole Birk Olesen nu »ad notam«.

»Når et flertal i Folketinget - en forligskreds - siger, at jeg har gjort noget forkert, så har jeg gjort noget forkert,« siger han.

På mødet, som foregik i Finansministeriet, stod Ole Birk Olesen skoleret over for både post- og finansordførerne, der har udtalt massiv kritik af den liberale minister for blandt andet at tilbageholde oplysninger om, hvor store vanskeligheder PostNord befandt sig i.

Det han konkret beklager er, at han ikke gav postordførerne i Folketinget samme oplysninger om Postnord-krisen, som finansordførerene fik under en fortrolig gennemgang 13. januar.

»På det tidspunkt skulle postordførerene også have haft besked, og det beklager jeg, at de ikke fik,« lyder erkendelsen fra Ole Birk Olesen.

Han vil endnu ikke spå om sin egen fremtid som minister, men på Dansk Folkepartis post- og transportordfører Kim Christiansen lyder det til, at han akkurat kan få lov til at fortsætte:

»Det ligner en meget stor næse til ministeren,« siger Kim Christiansen, som dog ikke vil fælde endelig dom i sagen, før DF har holdt gruppemøde.

»Jeg hører det som en beklagelse fra ministeren af forløbet,« siger Kim Christiansen.

Siden november har det stået klart for regeringen, at Postnord var i alvorlige økonomiske problemer. Den 19. december understregede Postnords ledelse over for Ole Birk Olesen, at selskabet manglede omkring 3,5 milliarder svenske kroner (ca. 2,7 mia. danske) for at kunne gennemføre en større redningsplan.

Partierne uden om regeringen mener dog, at regeringen - i form af transportminister Ole Birk Olesen - har tilbageholdt oplysningerne for Folketinget. Hvad motivet for dette skulle være står uklart, men partierne kritiserer højlydt ministeren for, at de først den 9. februar i år fik en orientering om, at Postnord var afhængig af en statslige pengeindsprøjtning i milliardklassen.

I mellemtiden havde finansordførerne altså fået besked - i fortrolighed.

I sidste uge bad Postnord så officielt ejerne (Sverige og Danmark) om 2,3 milliarder danske kroner til en redningspakke, der skal omlægge og forhåbentlig redde selskabet. Da den svenske stat ejer 60 procent, skal skatteborgerne i Sverige stå for cirka 1,4 milliarder kroner, hvis de nuværende ejerforhold fastholdes.

Ud over den statslige kapitalindsprøjtning ser Postnord sig nødsaget til at skille sig af med 3.500-4.000 medarbejdere over de kommende fire år.

Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht bekræfter, at finansordførerne i januar fik oplysninger om Postnords krise, men de blev givet under skærpet fortrolighed. Derfor kunne de ikke deles med partifællerne, som ellers har skreget på info.

»Der er ting, man ikke kan og må sige under skærpet fortrolighed,« forklarer Engelbrecht.

»På dagens møde blev der spurgt, om informationen kunne være givet videre til postordførerkredsen, og til det svarede finansministeren klart og entydigt nej.«

Det er ikke første gang, at postvæsnet har haft brug for en redningskrans. Så sent som i maj 2016 indgik forligskredsen i Folketinget (alle partier undtagen Enhedslisten og Alternativet) en aftale, der skulle sikre PostNords overlevelse i en tid, hvor antallet af breve styrtdykker. Kuren var en klar forringelse af servicen og en betragtelig nedjustering af de krav, som postvæsnet skulle leve op.

Blandt andet blev de hurtige A-breve skrottet således, at det som udgangspunkt var slut med dag-til-dag-levering af breve. Nu kan det tage op til fem dage, før et brev når frem.

På morgenens møde, hvor også finansminister Kristian Jensen (V) deltog, blev den videre redningsplan for Postnord diskuteret. Sagen rykker nu over i Finansministeriet og bliver et anliggende mellem den danske og den svenske regering.

»Vi skal have skabt en situation, hvor danskerne kan være trygge ved, at de fortsat får leveret pakker i hele landet,« siger Kristian Jensen.

Næste skridt er, at den danske og svenske regering vil drøfte, hvordan omstruktureringerne af Postnord konkret skal foregå. En opsplitning af den danske virksomhed kan komme på tale, rapporterer Finans.dk.