Annonce
Politik

Udfordring fra Uber splitter partier i syn på ny taxilov

Christiansborg forhandler om en moderniseret taxilov, men partierne er uenige om krav til chauffører og biler.

Skal den danske taxilov lirkes op for at give plads til kørselstjenesten Uber? Det spørgsmål splitter Christiansborgs transportordfører, som torsdag har taget hul på forhandlingerne efter sommerferien.

Transportminister Hans Christian Schmidt (V) lægger op til en liberalisering og afbureaukratisering. Men ikke nok, mener både Liberal Alliance og De Konservative, der efterlyser endnu færre krav og regler og en friere konkurrence.

På den anden side af bordet danner Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti fælles front i kampen mod Uber.

- Der er meget forskellige positioner i forhold til, hvordan loven skal favne nye teknologier. Jeg er bange for, at vi ikke får så fleksibel en lov, som vi godt kunne tænke os, konkluderer Liberal Alliances transportordfører, Villum Christensen, efter mødet.

Taxibranchen kritiserer, at Ubers chauffører ikke er uddannede, mangler forsikring og ikke lever op til kravene om udstyr i bilen, så vilkårene dermed er ulige. Omvendt afviser Uber kritikken med, at appen er led i den nye deleøkonomi.

Villum Christensen pointerer, at han ikke vil lave en lov for Ubers skyld alene.

- Vi skal lave en lov, der kan rumme og favne de enorme perspektiver, der er i teknologien på området. Her tænker jeg ikke kun på Uber, men også på førerløse biler, som fuldstændig vil vende op og ned på de rammer, vi skal lægge for personkørsel.

De Konservatives transportordfører, Rasmus Jarlov, sigter mod øget konkurrence, så det kan blive billigere at køre i taxi.

- Det tegner til et skridt i den rigtige retning med lidt mere konkurrence. Men der er stadig lagt op til, at der skal være rigtig mange barrierer for personkørsel.

Hos DF vil transportordfører Kim Christiansen gerne være med til at slække på en række krav til personkørsel. Eksempelvis er han åben for at indføre en universaltilladelse frem for det nuværende system med flere opdelte tilladelser til personkørsel.

Men han vil under ingen omstændigheder åbne markedet for Uber.

- Uber kan jo køre, hvis de kører under de regler, vi fastsætter i den nye taxilov. Men det bliver ikke en lov, hvor Dansk Folkeparti på nogen måde imødekommer Ubers forretningskoncept.

- At fjerne taxameter og videoovervågning er at åbne ladeporten for Uber-kørsel, og det vil vi simpelthen ikke acceptere. Det er en sort, ukontrolleret økonomi.

Partierne mødes igen om forhandlingsbordet i slutningen af september.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
Politisk analyse
Den politiske hitliste
Her ser du de politiske statusopdateringer, der hitter mest på Facebook lige nu. Se flere

Blog: DR kan »næsten være lige meget«

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her