S prioriterer godt miljø over privatisering af vand og varme

Vand- og varmeværker skal først sikre lave priser, miljø og udvikling, mener forsyningsordfører Jens Joel (S).

Socialdemokraterne afviser ikke at privatisere vand- og varmeværker, hvor der kan effektiviseres for op mod 7,1 milliarder kroner ifølge en rapport fra konsulenthuset McKinsey. Men først prioriterer partiet lave priser, godt miljø og ny teknologi.

Det mener Socialdemokraternes forsyningsordfører Jens Joel om rapporten, som Jyllands-Posten beskriver i tirsdagens avis. Energiminister Lars Christian Lilleholt (V) er ifølge avisen åben for at privatisere vand- og varmeværker.

- Hvad er det, forsyningssektoren skal levere? Den skal levere tre ting: Lave priser til forbrugerne, høje miljøstandarder som rent drikkevand og teknologiudvikling, som vi tjener rigtig mange penge på at eksportere, siger Jens Joel.

Så det er vigtigere end at tjene penge på at privatisere?

- Man skal ikke spare så hårdt, at man sætter miljøstandarder over styr eller ødelægger muligheden for at sælge ny teknologi. Men vi har ikke nogen firkantede holdninger til, hvordan man bedst organiserer forsyningssektoren, siger Jens Joel.

Regeringen fremlægger snart sin strategi for forsyningsområdet. Brancheforeningerne Dansk Fjernvarme og Danske Vandværker er imod privatisering.

Desuden har regeringen lige lavet en ny regulering af vandsektoren, siger Jens Joel.

- På vandområdet er der helt centralt fastsat krav til, hvad det må koste. Det sikrer, at vi hvert år sparer flere penge, og at vi får en mere effektiv forsyningssektor. Det er en klog måde at regulere det på, siger han.

Nyrup-regeringen solgte og privatiserede i årene 1993 til 2001 for 37 milliarder kroner offentlige virksomheder som Tele Danmark, Giro Bank, Københavns Lufthavne og Datacentralen. Aktiesalget i Goldman Sachs skræmmer ikke, mener Jens Joel.

- Det handler om, hvordan man laver den mest effektive forsyningssektor, uden at man mister kontrollen? siger han.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.