Regeringen vil købe amerikanske kampfly for 20.000.000.000 kr.
Regeringen vil købe 27 kampfly af typen F-35, bekræfter statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Så er det officielt. Danmark bør købe 27 amerikanske F-35 Joint Strike Fighter-kampfly.
Indkøbspris: Omkring 20 milliarder kroner.
Totalomkostning: Ca. 56,4 milliarder kroner.
Sådan lyder den officielle indstilling fra regeringen, som statsminister Lars Løkke Rasmussen netop har præsenteret på et pressemøde i Statsministeriet forud for de afgørende politiske forhandlinger.
Dermed anbefaler regeringen som ventet storfavoritten fra Lockheed Martin til at afløse Forsvarets aldrende F-16-fly.
»Med de nye fly kan vi udføre de samme opgaver, som hidtil. Vi kan overvåge vores luftrum, afvise krænkelser herhjemme, og vi kan modvirke, at krige og konflikter ude i verden spreder sig,« sagde Løkke og understregede nødvendigheden af at have moderne kampfly for at Danmark kan »passe på sig selv«.
Behovet for de nye, flyvende dræbermaskiner understreges af et nyt verdensbillede med en stribe dybt komplicerede konflikter og terrorisme, tilføjede statsministeren.
Forsvarsminister Peter Christensen beskrev F-35’eren som et fremtidssikret valg, der vil kunne tjene Danmark i adskillige årtier.
»Alle parametre peger entydigt på F-35 som det bedste valg for Danmark,« sagde han med henvisning til den rapport, som Forsvarsministeriets kampflykontor har udarbejdet. Her er de tre kandidater, som også tæller Boeings F-18 Super Hornet og Eurofighter Typhoon fra Airbus, blevet vurderet på fire parametre: Strategiske, militære, økonomiske og industrielle forhold. På alle fire parametre vinder F-35, fremgår det af evalueringen, som kan læses her (pdf).
»F-35 har det største potentiale til at fremme danske interesser både sikkerhedspolitisk og militærstrategisk. F-35 kommer til at være rygraden i det amerikanske flyvevåben og allierede som blandt andre Holland, Norge og Storbritannien har også købt flyet,« sagde Peter Christensen.
Den samlede pris for indkøb og vedligeholdelse med videre ventes at blive 56,4 milliarder kroner over en 30-årig periode, men i værste fald kan omkostningerne vokse til 71,5 mia. kr., anslår Forsvarsministeriet. Pengene til det historisk store militærindkøb skal ifølge regeringens udspil findes inden for Forsvarets egen ramme over de næste ti år.
»Det er min ambition, at det skal ske, uden det går ud over Forsvarets operative kapacitet,« sagde Peter Christensen.
Han nævnte på pressemødet, at F-35 samlet set er det billigste valg, fordi flyets egenskaber og udstyr betyder, at man kan nøjes med færre fly end hos konkurrenterne.
Udfasningen af F-16-flyene og den gradvise overgang til de nye fly betyder dog, at Danmarks luftvåben ikke vil kunne løse internationale opgaver i perioden 2022-2024. I årene dérefter vil luftvåbnet gradvist oparbejde kapaciteten til igen at kunne gå i luftkrig ude i verden. Først i 2027 vil den nye fly-flåde være fuldt operativ, forventer forsvarsministeren.
Allerede i eftermiddag kl. 16.00 mødes partierne bag forsvarsforliget (alle undtagen Enhedslisten og Alternativet) i Forsvarsministeriet for at tage hul på forhandlingerne om flyvalg, antal og finansiering. På forhånd spænder ønskerne vidt – fra De Konservative, som har krævet mindst 30 kampfly, til SF og De Radikale, der mener, at Forsvaret kan nøjes med væsentligt færre.
Om antallet sagde Løkke, at 27 kampfly hverken er en oprustning eller nedrustning, men en »helt neutral« forlængelse af Forsvarets nuværende kampflykapacitet. I dag har Forsvaret 30 operationelle F-16-fly ud af en samlet beholdning på 44.
F-35’eren har længe været udset som favoritten til at vinde den danske milliardkontrakt, da flyet er det mest moderne af kandidaterne.
Flyet produceres af amerikanske Lockheed Martin og udvikles i et samarbejde mellem ni partnerlande (USA, Storbritannien, Holland, Italien, Tyrkiet, Canada, Australien, Norge og Danmark).
Ifølge Peter Christensen vil flyet være færdigudviklet i 2018. Den højteknologiske stealth-maskine er dog i forvejen kraftigt forsinket og er blevet dyrere end ventet at udvikle. Samtidig er flyets avancerede software-systemer stadig ikke færdigudviklede, og jageren er derfor fløjet ind i en stribe problemer, før den overhovedet er sat ind i aktiv tjeneste.
Derudover har der været nævnt tekniske problemer såsom varmeudvikling i lastrummet, problemer med at åbne våbenlemmene og risiko for nakkeskader hos lette piloter, der benytter katapultsædet.
Samtidig larmer flyet mere end de to andre, og Norge – som har valgt at købe op til 52 F-35’ere – er nu ved at ekspropriere 175 støjplagede huse omkring flyvestationen Ørland.
Flere af Danmarks nære allierede har dog allerede investeret i det såkaldte 5. generations jagerfly, herunder Storbritannien, Holland, naturligvis USA og som nævnt Norge.
Enhedslisten beskriver imidlertid valget af favoritten som vanvittigt. Flytypen vil ”låse” Danmark i fejlslagen aktivistisk udenrigspolitik, hvor vi følger USA i ny angrebskrige i stedet for at nøjes med at forsvare dansk territorium, mener Eva Flyvholm, Enhedslistens freds- og forsvarsordfører.
»F-35 er et bombefly, der er udviklet til at foretage offensive angreb ude i verden. Jeg mener ikke, at det er en rolle, Danmark skal spille. Vi binder os til en helt forkert udenrigspolitik med de her fly,« sagde hun onsdag til Jyllands-Posten, da det var kommet frem, at regeringen ville anbefale F-35’eren.
Flyet er et »flyvende IC4-projekt,« mener Eva Flyvholm, med henvisning til DSB skandaleramte tog fra Italien.
Peter Christensen afviste på pressemødet bekymringen:
»Det er hverken mærkeligt eller problematisk, at vi oplever risikomomenter i forbindelse med udviklingen af et nyt og meget højteknologisk fly,« sagde han uden at uddybe nærmere.
Også professor Mikkel Vedby Rasmussen fra Københavns Universitet har nedtonet faren for et »flyvende IC4-tog«. Han mener, at F-35 er et indlysende valg, hvad enten Danmark skal deltage i internationale operationer eller håndhæve egen suverænitet over for eksempelvis Rusland.
Våben og udstyr:
F-35 er udstyret med en række sensorer og systemer, blandt andet et varmefølsomt målsøgningssystem, systemer til elektronisk krigsførelse, en avanceret luft-til-luft- og luft-til-jord-radar samt en maskinkanon.
Måludpegningssystemet kan både bruges til at indsamle billeder, udpege bombemål på landjorden og til at styre laser-guidede bomber.
F-35 kan være en drabelig modstander med op til 11 våbenstationer på inde i flykroppen og under vingerne. Der er plads til seks luft-til-luft-missiler, mens seks af flyet våbenstationer kan udstyres med luft-til-jord-våben såsom GPS- eller laserstyrede bomber.
Se de tre kampfly-kandidater i luften:
Boeing F-18 Super Hornet
Eurofighter Typhoon