Venstre ville sætte turbo på asylsager: Nu forlænges ventetiden markant

Mens Venstre før valget foreslog at sænke tiden, det tager at behandle en asylsag, så sker der nu det stik modsatte.

Hidtil har Udlændingestyrelsen haft som mål, at en asylsag skulle afklares inden for fem måneder. Det bliver nu forlænget til syv måneder, oplyser styrelsen.

Det er mere end dobbelt så lang tid, som Venstre gik til valg på. Før valget lød det i et udlændingeudspil fra partiet, at sagsbehandlingstiden skulle være »så kort som mulig« for at »nedbringe udgifterne til indkvartering af asylansøgere.« På den baggrund foreslog Venstre, at en normal asylsag som udgangspunkt skulle være afgjort efter tre måneder.

Men det gælder ikke i den nuværende situation, konstaterer udlændingeordfører Marcus Knuth (V).

»Havde vi vidst, at der ville komme over 1 mio. flygtninge til Europa, så havde virkeligheden i vores valgprogram måske set lidt anderledes ud. Meget havde nok set anderledes ud, hvis vi havde vidst, at Merkel ville sige ”bare kom” til titusindvis af flygtninge, der sad ophobet i Ungarn. Det havde vi aldrig forestillet os i vores vildeste fantasi,« siger han.

Fra femte- til niendeplads

Direkte adspurgt om Venstre fortsat har som mål at nedbringe sagsbehandlingen til tre måneder, svarer Marcus Knuth, at »for nuværende er vi nødt til at agere i situationen, som den er«:

»På sigt er det et fint mål. Hvis vi når tilbage til de normale forhold inden flygtningekrisen, så vil det klart være et mål igen. Men så længe vi står i en tid med så mange eksterne faktorer – grænserne i Balkan, grænserne i Tyrkiet, flere hundredetusinde mennesker i Tyskland, som ikke er registreret – så gælder den nye målsætning (på syv måneder, red.).«

Den forlængede ventetid sker, på trods af at Udlændingestyrelsen er ved at ansætte nye medarbejdere, ligesom et større antal ansatte er flyttet, så de netop skal behandle asylsager. Omrokeringen betyder til gengæld, at flygtninge fremover skal vente 10 måneder på at få afgjort en sag om familiesammenføring. Hidtil har målet været fem måneder.

»Det gør vi, fordi vi vil prioritere, hvor hurtigt en asylansøger kan få den første samtale med myndighederne. Vi så, at det begyndte at trække ud. Det er altafgørende for både asylansøgere og rigets sikkerhed, at vi hurtigst muligt får afklaret, hvem den enkelte person er, og om den person er til fare rent sikkerhedsmæssigt. Vi har kun de ressourcer til rådighed, som vi har,« siger Marcus Knuth, der afviser at sætte flere midler ind på at få nedbragt ventetiden.

Det er vel det stik modsatte, end det I lagde frem for vælgerne?

»Ja, det var også en anden situation. Sådan er det. Jeg ville ønske, at vi ikke stod i vor tids største flygtningekrise. Men de tiltag, vi er kommet med, har gjort, at vi er rykket fra en topplacering og ned mod midten af de lande, der modtager flest asylansøgere i Europa. Vi arbejder alt, hvad vi kan for at få antallet ned – og dermed også sagsbehandlingstiderne,« siger Knuth.

Han henviser til, at Danmark i 2014 lå på en femteplads på listen over europæiske lande, der modtog flest asylsøgere i forhold til indbyggertal. I 2015 indtog Danmark en niendeplads.

Venstre havde under valgkampen et mantra om, at man ikke ville se partiet gå i den modsatte retning af det, man gik til valg på. Er det her ikke et eksempel på det?

»Vi så også gerne, at antallet af asylansøgere var lavere end året før. Men det er fuldstændig urealistisk, taget i betragtning af at der er kommet 1 mio. asylansøgere til Tyskland og 200.000 til Sverige. Danmark har så kun fået omkring 20.000. Der har vi jo virkelig forskånet danskerne i forhold til Sverige.«

I alt 21.225 personer søgte om asyl i Danmark i 2015, det højeste antal siden krigene i eks-Jugoslavien i begyndelsen af 1990’erne. I sidste uge blev der registreret blot 80 asylsøgere, hvilket er det laveste antal, siden grænsekontrollen blev indført.

Regeringens prognose for hele år 2016 er, at 25.000 personer vil søge asyl.