Fortsæt til indhold
Politik

FAKTA: Det betyder en politisk næse

Udenrigsminister Kristian Jensen får tirsdag ifølge TV2 en såkaldt næse i sag om ulandsbesparelser.

/ritzau/

En næse er den populære betegnelse for en kritik af en politikers handlinger. Udenrigsminister Kristian Jensen (V) får ifølge TV2 tirsdag en næse af Folketingets Udenrigsudvalg.

Det gør han i forbindelse med en sag om ulandsbesparelser, hvor Venstre-regeringen er gået imod i flertal i Folketinget.

Her er fakta om en næse:

* En politiker, en embedsmand eller en myndighed kan for eksempel få en næse for at begå fejl i sagsbehandlinger eller for at tage beslutninger mod bedre vidende.

* Næser får sjældent parlamentariske eller andre politiske konsekvenser. Derimod kan et flertal i Folketinget tvinge en minister til at gå af ved at udtrykke et mistillidsvotum.

* Rekordholderen af næser er tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V), der blev tildelt ikke mindre end 80 næser.

Kilde: Kaare R. Skou, Dansk Politik A-Å.