Regeringen vil lade flygtninge vente tre år på familiesammenføring

Flygtninge på midlertidig beskyttelse skal vente længere på at få deres familie til Danmark, mener regeringen, som samtidig giver grønt lys til at indkvartere flygtninge i teltlejre.

Artiklens øverste billede

Regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen har fredag præsenteret en ny pakke med i alt 34 initiativer på asyl og flygtningeområdet.

Et af de mest opsigtsvækkende forslag går ud på, at flygtninge med såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus fremover skal vente tre år på at kunne blive genforenet med deres familie. I dag skal de som udgangspunkt vente ét år.

Begrebet midlertidig beskyttelsesstatus blev indført af den tidligere SR-regering. Det gives til flygtninge, der er flygtet fra generel uro i hjemlandet, eksempelvis en familie, der er flygtet fra borgerkrigen i Syrien.

På Udlændingestyrelsens hjemmeside kan man læse, at den midlertidige beskyttelsesstatus gives til asylansøgere, som »har behov for beskyttelse på grund af en særlig alvorlig situation i deres hjemland præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile.«

Står det til regeringen skal denne gruppe altså have tre års ophold i Danmark, før familiesammenføring kan komme på tale. Lars Løkke Rasmussen mener, at forslaget holder sig inden for de internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt:

»Det er vores bestemte vurdering, at det er i overensstemmelse med konventionerne. Vi har arbejdet med disse spørgsmål i længere tid, og det vi lægger frem i dag, mener vi respekterer vores internationale forpligtelser,« sagde han på et pressemøde i Statsministeriets spejlsal.

Her åbnede regeringen også – som noget nyt i Danmark – for at indkvartere flygtninge i teltlejre. I første omgang skal der opstilles en teltlejr i Thisted i løbet af næste uge, hvor yngre, enlige mænd skal bo.

Røde Kors' generalsekretær Anders Ladekarl reagerer med forfærdelse på forslaget:

»Jeg tror ikke mine egne øre – skal vi have flygtningeteltlejre i Danmark? – der mangler jo ikke lokaler med fast tag. Er vi blevet et uland?« skriver han på Twitter.

Regeringen vil også give politiet lov til at visitere asylansøgere og ransage deres bagage, ligesom udlændinge i særlige situationer skal kunne tilbageholdes i op til tre døgn uden en domstolsprøvelse. Det skal samtidig være muligt at tage penge og værdigenstande, som kan dække asyludgifter under opholdet.

Lavere ydelser til flygtningene og hurtigere hjemsendelse hvis man er blevet afvist er ligeledes med i pakken. Det samme er forslag om at alle flygtninge skal vente længere tid på at få permanent opholdstilladelse og at asylansøgere ikke må bo og arbejde uden for asylcentrene.

Formålet er, at gøre Danmark til et mindre attraktivt valg for flygtninge.

Regeringen vil blandt andet forkorte varigheden af opholdstilladelser til konventionsflygtninge fra fem til tre år. Konventionsflygtninge er flygtninge i klassisk forstand - det vil sige, at de er individuelt forfulgt i deres hjemland på grund af race, religion, nationalitet, politisk holdning eller lignende.

Baggrunden for stramningerne er, at der nu kommet flere asylansøgere til Danmark i år end hele sidste år.

Den »holdbare løsning« på flygtningesituationen er en international løsning, understregede statsminister Lars Løkke Rasmussen på et pressemøde fredag. Men da Danmark hverken kan standse krigen i Syrien, kontrollere EU's ydre grænser eller afskaffe fattigdom i Afrika, ser statsministeren nationale asylstramninger som vejen frem.

»De internationale svar er der ikke endnu. Tingene bevæger sig måske i den rigtige retning, men det går langsomt. Og mens vi venter, er det vores opgave at passe på Danmark,« sagde han flankeret af udlændingeminister Inger Støjberg og justitsminister Søren Pind.

Forud for pressemødet havde de otte partiledere været til møde hos Løkke. Regeringen skal nu forhandle stramningerne på plads i Folketinget.

Venstrefløjen, Alternativet og De Radikale tager skarp afstand fra stramningerne, som beskyldes for at være alt fra uværdige til hjertløse.

I blå blok får regeringsudspillet imidlertid en mere positiv modtagelse. Liberal Alliance byder eksempelvis pakken velkommen og vil gå konstruktivt til forhandlingerne, oplyser partiet.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.