Støjberg bryder sig ikke om udtalelse fra svensk kollega

De svenske myndigheder kan ikke længere garantere alle flygtninge tag over hovedet. »Sverige har selv bragt sig i den situation,« lyder det fra Inger Støjberg.

Artiklens øverste billede
Udlændingeminister Inger Støjberg : - Jeg mener, at presset mod Europa er meget stort, og også for stort.

Det er hverken nogen god løsning eller ”på sin plads”, at Sverige opfordrer flygtninge til at overveje at rejse tilbage til Danmark eller Tyskland, fordi det svenske asylsystem simpelthen er ved at nå grænsen.

Sådan lyder reaktionen fra udlændingeminister Inger Støjberg (V) torsdag aften, hvor hun afviser at hjælpe svenskerne med at håndtere flygtningetilstrømningen:

»Sverige har selv bragt sig i den situation, det er i nu, ved at føre en ekstrem lempelig udlændingepolitik på alle måder.

Inger Støjberg (V).

Tidligere i dag meddelte den svenske justits- og migrationsminister Morgan Johansson, at Sverige ikke længere kan garantere alle flygtninge tag over hovedet. Den massive tilstrømning til vores naboland betyder simpelthen at pladsen er ved at være brugt op.

Nyankomne flygtninge må derfor træffe et valg om enten selv at finde bolig eller vende tilbage til eksempelvis Danmark eller Tyskland, sagde Morgan Johansson på et pressemøde.

»De kan beslutte selv at arrangere indkvartering eller vende tilbage til Tyskland eller Danmark,« sagde han og opfordrede flygtninge til at blive dér, hvor de er sikret indkvartering.

»Det er bedre at have tag over hovedet i Tyskland end at risikere at havne uden tag over hovedet i Sverige.«

Adspurgt om udtalelserne vækker bekymring i den danske regering, svarer Inger Støjberg:

»Sverige har selv bragt sig i den situation, det er i nu, ved at føre en ekstrem lempelig udlændingepolitik på alle måder. Det er ikke en løsning at begynde at henvise flygtninge til andre lande. Men kan håbe, at svenskerne er ved at få en lidt mere realistisk tilgang til situationen.«

Men vækker det bekymring hos dig, når den svenske regering taler om at flygtninge skal overveje at søge tilbage til Danmark?

»Det er jo bestemt mit udgangspunkt, at vi skal have begrænset tilstrømningen til Danmark. Igen – svenskerne har selv bragt sig i den situation, de står i.«

Men gør det dig bekymret, at flygtninge opfordres til at overveje at rejse tilbage til Danmark?

»Jeg kan i hvert fald sige, at det ikke er en udtalelse, jeg synes er hverken god eller på sin plads,« lyder det fra udlændinge-, integrations- og boligministeren.

Den danske regering har jo i noget tid tilladt flygtninge at rejse igennem Danmark for at komme til Sverige. Er det ikke bare den samme slags taktik, som Sverige nu benytter?

»Jeg ved, at man i Finland modtager mange asylansøgere, som er rejst igennem Sverige. Så den svenske og den danske måde at registrere asylansøgere på er fuldstændig ens mig bekendt,« siger Inger Støjberg og afviser at spekulere i om den nye situation i Sverige vil medføre flere asylansøgere i Danmark.

Siden flygtninge og migranter i hundredvis pludselig vandrede langs danske motorveje i begyndelsen af september har danske myndigheder i vid udstrækning ladet flygtninge og migranter rejse igennem landet mod Sverige og dermed set igennem fingre med den normal vis påkrævede registrering. EU's Dublin-regler siger, at flygtninge skal have behandlet deres asylsag i det EU-land, de først bliver registeret i, men systemet kræver, at landene rent faktisk registrerer flygtningene og asylansøgerne og her er særligt de sydeuropæiske lande udfordret.

I oktober satte antallet af asylansøgere her i landet rekord med omkring 3.600 ansøgninger. Det er flere end på noget tidspunkt under den tidligere regering, selvom Venstre-regeringen ellers har lovet en såkaldt »straksopbremsning.«

Knap 14.000 mennesker har søgt asyl i årets første ti måneder, hvoraf de fleste er flygtet fra krigen i Syrien og derfor er berettiget til beskyttelse.

Til sammenligning forventer Sverige op mod 160.000 flygtninge i 2015 oven i de 80.000, der kom sidste år.

Ifølge Støjberg bør det være en fælles indsats at få begrænset flygtningestrømmen til Europa.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.