Asyl-rekord i oktober: 3500 flygtninge søgte asyl i Danmark

Omkring 3500 flygtninge søgte asyl i sidste måned. Den tidligere rekord fra september 2014 lød på 3147.

I oktober søgte omkring 3.500 flygtninge asyl i Danmark, bekræfter Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet over for TV2.

Oktober slår dermed den hidtidige rekord, der blev sat i september sidste år, hvor 3.147 personer søgte asyl i Danmark.

Der har været travlt ved den danske grænse på det seneste. I de seneste dage har ekstraordinært mange flygtninge krydset grænserne. Alene mandag ankom flere end 300 flygtninge, erfarer TV2, og i den seneste uge har over 900 flygtninge søgt asyl i Danmark.

I forbindelse med tirsdagens spørgetime kom statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) selv ind på den aktuelle flygtningestrøm i Europa og Danmark.

Og kommunerne skal ikke regne med en økonomisk håndsrækning for at løse problemet med at huse de flygtninge, der kommer til landet. Det gjorde Løkke klart efter spørgetimen på Christiansborg.

Løkke vil i stedet hjælpe kommunerne ved at føre en »fast og fair flygtninge- og asylpolitik«, som han kalder det.

»Min bekymring er, at hvis vi ikke samlet set fører en politik i Europa og Danmark, som gør, at vi har tilstrømningen under kontrol, så kommer vi til at stå med så mange mennesker, at vi ikke kan håndtere det,« sagde han.

Statsministeren vil undgå situationer, som der lige nu ses i Danmarks nabolande. Tyskland er ifølge Løkke "nær sagt løbet tør for idrætshaller". I Sverige er man begyndt at etablere teltlejre for at håndtere situationen.

»De problemer vil vi også få i Danmark, hvis vi ikke holder det under kontrol.«

»Derfor er den første hjælpende hånd til kommunerne, at vi fører en fast og fair flygtninge- og asylpolitik. Hvor vi bidrager i EU til at få gjort noget mere i nærområderne, så vi tager presset af Europa,« sagde Løkke.

Når man taler om asylansøgere er det også relevant at se på, hvor mange der rent faktisk får opholdstilladelse. Det viser grafen her år for år:

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.