Liberal Alliance lægger luft til blåt forslag om asylstramning

Asylpolitik: De blå partier forsøger at signalere enighed om asylpolitikken, men et konkret forslag kolliderer med Anders Samuelsens livssyn. Der er masser af uenighed i blå blok, lyder det fra DF.

Artiklens øverste billede
Anders Samuelsen (LA), Søren Pape Poulsen (K), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Lars Løkke Rasmussen (V) i højt humør ved Venstres Landsmøde i Herning i oktober sidste år. Nu får et forslag om asylstramninger uenigheden i blå blok frem. Arkivfoto: Astrid Dalum

Asylsøgere skal behandles ordentligt, og derfor bør de have mulighed for at bo og arbejde uden for asylcentrene. Det mener i hvert fald Liberal Alliance, som dermed lægger luft til de øvrige partier i blå blok, der ønsker en stramning på området.

Over for Jyllands-Posten gør Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, det klart, at han – modsat Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti – ønsker at fastholde den praksis, som har været gældende siden 2012.

God ved gæsterne

Hvis flertallet skifter ved valget, vil der komme nogle udfordringer.

Martin Henriksen, udlændingeordfører for Dansk Folkeparti.

»Vores udgangspunkt er, at de mennesker, som er kommet til Danmark, skal behandles ordentligt. Det gik vi til valg på sidste gang. Det var et løfte, som vi opfyldte. Jeg tror sådan set, at de fleste danskere er enige med os i, at når folk er her, skal de behandles ordentligt,« siger Anders Samuelsen og understreger, at sagen for ham er principiel.

»Det er jo vores livssyn, at når man har gæster, behandler man dem selvfølgelig ordentligt,« siger han.

Og som udgangspunkt vil partiformanden ikke lægge sig ned på dette punkt, selv om regeringsfarven skulle skifte, og han efter et valg vil blive presset af de øvrige partier i blå blok.

»Dette er vores politik, indtil der kommer en mulighed for at lave en ny samlet udlændingepolitik, og så må man jo tage tingene op. Men vores udgangspunkt vil altid være, at når folk er her, og vi har sagt ja til, at de må være her, skal de behandles ordentligt og med respekt.«

Tilbage på sporet

»Det er ikke noget, som vi er særligt positivt indstillede over for. For vi mener, at der skal strammes op på opholdsvilkårene til Danmark,« siger Inger Støjberg.

Tidligere på ugen fremlagde Venstre et udspil til en asylreform. Her var et af punkterne at »afskaffe asylsøgeres mulighed for at bo og arbejde uden for centrene«. Samme dag indrykkede de fire partier i blå blok en fælles avisannonce med budskabet:

»Du skal sætte krydset ved et af partierne i blå blok, hvis du vil have udlændingepolitikken tilbage på sporet.«

Der er dog grænser for enigheden omkring udlændingepolitikken, erkender Inger Støjberg.

»Dette er et sted, hvor der er nuanceforskelle imellem Liberal Alliance og Venstre,« siger hun.

Spin og taktik

Men der er tale om mere end nuanceforskelle mellem partierne i blå blok, siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen.

»Liberal Alliance har stemt for størstedelen af de lempelser, der er gennemført, mens Dansk Folkeparti har forsøgt at trække den modsatte vej. Så hvis flertallet skifter ved valget, vil der komme nogle udfordringer,« siger han og minder om, at han ofte i folketingssalen har talt dunder imod Liberal Alliances udlændingepolitik, fordi »den har mindet om regeringens«.

Det skal laves om, og retten til at bo og arbejde ude i det virkelige liv bør ophøre, mener Martin Henriksen.

»Der er jo problemer med at finde boliger til de mange flygtninge. Jeg havde egentlig regnet med, at Liberal Alliance kunne se og forstå de problemer. Men jeg ved ikke, hvad der præcist er deres udlændingepolitik,« siger han, der dog har noteret sig, at Samuelsens tropper var med på den fælles avisannonce.

En annonce, der lover lavere ydelser til udlændinge, strammere udvisningsregler, højere krav til danskkundskaber, nej til statsborgerskab til mistænkte terrorister og hjælp til flygtninge i nærområderne.

»Det kan jo ikke være spin og taktik det hele – de må mene noget med det. Når Liberal Alliance går med på sådan en annonce, forpligter det også. Så jeg håber, at de når frem til, at de har været med til at føre en forkert politik, som skal laves om, for Danmark er for attraktivt et land at tage til,« siger Martin Henriksen.

Men at der er kommet flere asylsøgere til Danmark, kan sandsynligvis slet ikke forklares med den politik, som Liberal Alliance har lagt stemmer til, mener Anders Samuelsen, som dermed lægger luft til den kobling, som de øvrige borgerlige partier laver:

»Der er flere flygtninge i verden. Derfor kommer der også flere til Danmark. Men vi skal prøve at lave en samlet udlændingepolitik, som sikrer, at vi har en situation, som vi kan håndtere. En semantisk diskussion om hønen eller ægget går vi ikke meget op i,« siger han og afviser, at hans parti samlet set har været med til at lempe udlændingepolitikken siden det seneste valg.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.