Britisk avis på valgreportage i "terrorens skygge" på Nørrebro

Billedet viser københavnsk turistidyl i den mest klassiske forstand: et solbeskinnet, menneskefyldt Nyhavn.

Men overskriften på Observer-artiklen bryder idyllen: "Danmarks radikale partier kappes om magten, mens terror kaster en skygge over meningsmålingerne."

Hvordan forfatteren når frem til den konklusion, kan være svært at forstå, al den stund at terrorgerningerne i København den 14. og 15. februar ikke har spillet nogen rolle i valgkampen - indtil videre.

Men The Observers udsendte, Malcolm Brabant, har været på reportagetur på Nørrebro i København og konstaterer på den baggrund, at Dansk Folkeparti og islamister "sætter tonen" for det danske valg.

På det tilsyneladende rå og dystre Nørrebro møder han den socialdemokratiske kandidat Lars Aslan Rasmussen, som har siddet i Københavns Borgerrepræsentation i en årrække, men nu kandiderer til Folketinget.

Han fortæller, ligesom han har skrevet det på sin Facebook-profil, at han blev omringet af en gruppe islamister, mens han uddelte valgmateriale på Nørrebro Station.

"De sagde, at jeg skulle forlade deres område, og at muslimer ikke må stemme. De var meget aggressive og kunne videre fortælle mig, at man ikke kom i paradis, når man deltager i demokratiet," lyder det samstemmende på Facebook og til den britiske journalist.

Lars Aslan Rasmussen tilføjer, at han langt fra er den eneste, som har haft en sådan oplevelse, og at de islamistiske grupper gør meget for at forhindre folk i at stemme.

"Politiet bør være i dette område for at sikre, at folk ikke er bange for at stemme," siger han til Malcolm Brabant, som går over til at fortælle, at Nørrebro Station ligger få meter fra det sted, hvor manden bag terrorangrebene i København i februar, Omar e-Hussein, blev dræbt.

Et terrorangreb, som Brabant konstaterer, skete i det land, der engang blev kaldt det lykkeligste i verden. Ligesom terroristen blev dræbt i en bydel, der er "omringet af barske boligkomplekser, som terroreksperter anser som parallelsamfund".

For bydelen indrammer ifølge forfatteren netop de to store temaer i valgkampen; indvandring og velfærd.

Og billedet af Nørrebro bliver ikke mere positivt, da han tager på en cykeltur med Alternativets folketingskandidat Uzma Ahmed, som har ladcyklen fuld af valgplakater.

Det beskrives, at hun kører forbi den netcafé på Nørrebrogade, hvor politiet anholdt en gruppe mænd, der mistænkes for at have hjulpet Omar e-Hussein.

"Efter terrorangrebene, nu hvor valget er i gang, frygter alle, at vi vil blive stigmatiseret yderligere," siger Uzma Ahmed om muslimerne i Danmark.

Hun var forberedt på, at trusler kunne blive en del af valgkampen og har derfor allieret sig med ejerne af shawarmasteder, kiosker og andre lokale forretningsdrivende.

Men ét sted lød meldingen:

"Søster, jeg kan ikke stemme på dig. Du ved, at det er forbudt, haram. Det siger broderskabet."

Uzma Ahmed triller igennem et Nørrebro, som består af kebabrestauranter, halalslagtere, butikker med overpyntede kjoler og prangende smykker samt kvinder i ankellange gevandter.

Et Nørrebro, som ligger langt fra det, som samme avis beskrev i en artikel fra 2011 under overskriften "Let's move to Nørrebro."

"Sommerens modstand mod at materialisere sig forstærker Nørrebros råhed," lyder det i Malcolm Brabants artikel, som ender med at konkludere:

"Valentinsdag-skyderiet har uden tvivl påvirket Dansk Folkepartis manifest og formet den liberale leders (Lars Løkke Rasmussen, red.) tænkning."

Det er dog ikke en opfattelse alle deler.

"Uden for København er terror ikke et tema i dette valg. Økonomisk politik og niveauet af den offentlige forsørgelse dominerer fuldstændig," skriver Martin Krøger på Twitter.

En anden kalder artiklen "skuffende reaktionær", mens en tredje i en lang række tweets lange ud efter både artiklen og forfatteren, som han mener maler et misvisende billede af Nørrebro.

"Jeg undrer mig over, hvordan tusindvis af professionelle pendlere, som skifter S-tog på Nørrebro Station hver dag, overlever?"