Ny måling sender Alternativet i Folketinget – og varsler tæt løb om magten

Rød blok æder sig ind på blå bloks forspring i ny måling foretaget for Jyllands-Posten. Alternativet står til at få fem pladser i Folketinget.

Artiklens øverste billede
Ny måling spår Uffe Elbæk og fire af hans partifæller fra Alternativet en plads i Folketinget.

Alternativet med den tidligere radikale kulturminister Uffe Elbæk i spidsen kan være på vej i Folketinget – og er samtidig med til at indsnævre forskellen mellem rød og blå blok.

En ny måling, foretaget af Wilke for Jyllands-Posten, måler det nye parti til 2,7 procent af stemmerne og dermed over den afgørende spærregrænse på to procent. Også hvis man tager højde for den statistiske usikkerhed, er det dermed sandsynligt, at Alternativet kommer i Folketinget.

”Selvfølgelig er det dejligt med så god en måling, men vi tager alle de her forskellige tal med et stort gran salt,” lyder reaktionen fra Alternativets politiske leder Uffe Elbæk.

”Der er målinger, som er gode, og målinger, som er mindre gode. Men vi er meget fortrøstningsfulde – og vi kan se, at vi ligger på et fast niveau omkring 1,7 procent eller lidt over, hvis man tager et gennemsnit. Og hvis dét er afsættet til en valgkamp, så tror vi nok, at vi skal nå at få overbevist tilstrækkeligt mange danskere om, at vi skal i Folketinget.”

Alternativet støtter Helle Thorning-Schmidt (S) som statsminister, og dermed er det ikke kun det nystiftede parti – men hele rød blok – der kan glæde sig over målingen. For samlet set står rød blok dermed til 84 mandater – svarende til 48,2 procent af stemmerne, når der tages højde for det stemmespild, som Kristendemokraterne skaber. Blå blok står til 91 mandater, svarende til 51,8 procent. Altså er der stadig flertal blandt de partier, der peger på Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister, men blå bloks forspring er det mindste Wilke har målt i 2015.

Målingen illustrerer, hvor afgørende Alternativet kan vise sig at blive på valgdagen, når det skal afgøres, hvilken blok der kan sætte sig på statsministerposten. Og fra Uffe Elbæk er opfordringen til Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og Radikale da også klar:

Socialdemokraternes politiske ordfører Maja Panduro ønsker Alternativet tillykke med den gode måling, men hun har ikke umiddelbart planer om at følge Uffe Elbæks opfordring.

"Jeg tror trods alt, at jeg vil koncentrere mig om at få folk til at stemme på Socialdemokratiet, og så kan Uffe Elbæk bruge sine kræfter på at få folk til at stemme på Alternativet. Det er vist en fin arbejdsfordeling," siger Panduro.

Men problematikken om rødt stemmespild, hvis Alternativet ikke kommer ind, er vel noget, I er opmærksomme på?

"Det er heldigvis noget, som vælgerne bestemmer. Og det er bedst sådan. Men det er klart, at hvis man gerne vil sikre, at det fortsat er Helle Thorning-Schmidt, som står i spidsen for Danmark efter valget, så skal man stemme på Socialdemokratiet," siger hun og erkender, at der er et stykke vej endnu til målet.

Meningsmålingen viser, at Socialdemokraterne fortsat står til at blive det største parti i Folketinget – med 23,5 procent af stemmerne.

Værd at notere sig er det også, at 18,4 procent af vælgerne er i tvivl om, hvad de skal sætte deres kryds.

I blå blok er det bemærkelsesværdigt, at Konservative fortsætter med at falde og nu blot kan notere sig opbakning fra 3,5 procent af stemmerne. Liberal Alliance kan derimod glæde sig over opbakning fra 8,3 procent – det højeste, meningsmålingsinstituttet Wilke nogensinde har målt.

De seneste dage har budt på en lang række meningsmålinger fra forskellige institutter – og ikke alle målinger peger i samme retning. Mandag viste en måling, foretaget af Epinion for DR, et større forspring til blå blok. Samtidig blev Alternativet målt til 1,4 procent – altså ikke nok til at komme i Folketinget.

En måling, foretaget af Nordstat for Altinget.dk, viste også et markant blåt flertal og Alternativet lige under spærregrænsen.

Der skal senest afholdes valg til Folketinget 14. september.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.