Flertal afviser at forringe ministerpension

Med et sandt bombardement af forslag havde Enhedslisten fredag lagt beslag på folketingssalen det meste af eftermiddagen. Formålet med partiets i alt seks forslag var klart: At forringe politikernes – ifølge Enhedslisten – alt for lukrative løn- og pensionsvilkår.

Blandt andet skal politikeres pensionsalder hæves så den kommer til at følge den øvrige befolknings, foreslog partiet.

"Enhedslisten vil skære det øverste fedtlag af politikernes gyldne vilkår," sagde retsordfører Pernille Skipper, som tilføjede, at forringelserne næppe ville sende nogen politikere på fattiggården.

”Det er hamrende hyklerisk, når man hører politikere tale om, hvordan almindelige mennesker skal arbejdere mere og længere, samtidig med at de selv kan gå på pension 60-årige,” uddybede hun over for Jyllands-Posten med henvisning til, at folketingspolitikere, som er valgt før 2007 kan gå på livslang folketingspension, når de når efterlønsalderen på 60 år, mens den øvrige befolkning må vente mindst fem år længere. Politikere valg efter 2007 kan modtage pension, når de fylder 61 år.

Under maratondebatten i folketingssalen måtte de øvrige partiers ordførere igen og igen en tur på talerstolen for erklære, at de – for de flestes vedkommende – ikke støttede Enhedslistens forringelser.

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti bakkede dog op om at nedsætte det eftervederlag, som ministre får udbetalt i halvandet til tre år, med fem procent. Der var også opbakning fra de to nævnte partier til at lade folketingsmedlemmers pensionsalder følge folkepensionsalderen og om at fjerne muligheden for, at forhenværende ministre kan hæve ministerpension samtidig med, at de få løn som MF’er.

Men flertallet var imod Enhedslistens forslag.

Årsagen er, at den såkaldte vederlagskommission, som blev nedsat af regeringen, Venstre, Konservative og SF sidste år, endnu ikke er færdig med at granske politikernes løn- og pensionsvilkår.

Først når kommissionens anbefalinger ligger klar, vil regeringen, V, K, DF og SF træffe de endelige beslutninger om eventuelle ændringer.

"Den store diskussion er, hvad man skal sammenligne politikere og ministres pensioner med. Derfor er det sundt og bedst og mest retfærdigt at bede en kommission om at udrede dette her," sagde finansminister Bjarne Corydon (S).

Det usædvanlige ved sagen er imidlertid, at aftalepartierne på forhånd har givet hinanden håndslag på, at støtte kommissionens anbefalinger – næsten uanset hvad, kommissionen når frem til, må man forstå. Som det hedder i aftaleteksten, er der en "gensidig forståelse" om, at kommissionens indstilling skal følges.

SF's Steen Gade medgav i folketingssalen, at aftalen er usædvanlig og lovede samtidig, at SF ikke vil "koble hjernen helt fra" den dag, hvor anbefalingerne skal laves om til reel politik.

"Selvfølgelig har vi holdninger til dette her, men vi står ved den aftale, vi har indgået," sagde han, mens Lone Loklindt fra De Radikale anbefalede, at politikerne forsøger at skubbe kommissionen i den ønskede retning, mens den endnu arbejder.

"Vi sender et klart signal til kommissionen om, at vi politikere skal arbejde længere og dermed også pensioneres senere," sagde hun eksempelvis og udtrykte dermed opbakning til at forringe politikernes vilkår.

Men ifølge Enhedslisten er vederlagskommissionen en politisk håndvask designet til at holde løn- og pensionsdiskussionen på sikker afstand af politikerne selv. Enhedslistens bekymring går på, at kommissionen ender med at foreslå lønforhøjelser, og at partierne dermed skal bruge endnu flere skattekroner på dem selv samtidig med, at de kan holde beslutningen ud i strakt arm.

Faktisk var Pernille Skipper så skråsikker på netop dét udfald, at hun var klar til at ”vædde en omgang”, som hun sagde.

Om retsordføreren skal en tur i byen efter pilsnere, må vi vente lidt endnu med at finde ud af. Vederlagskommissionen har indtil årsskiftet til at afslutte dens arbejde.

Hvad mener du? Er ministrene og folketingsmedlemmernes løn- og pensionsvilkår rimelige? Deltag gerne i debatten nedenfor.