Radikale: Højere pensionsalder skal også gælde politikere

Når De Radikale foreslår at hæve pensionsalderen for alle danskere, skal det selvfølgelig også gælde for folketingsmedlemmer.

Det understreger den radikale gruppeformand og finansordfører Camilla Hersom.

"Den kur vi anviser, tager vi også selv. Så når vi beder danskerne generelt om at arbejde lidt længere, så skal det også gælde politikere," siger Hersom.

Folketingsmedlemmer er i dag berettiget til pension, hvis har været medlem af Folketinget i mindst ét år. Politikere, som er blevet medlem af Folketinget før den 1. juli 2007, kan få udbetalt folketingspension, når de fylder 60 år.

efter 2007, får folketingpension, når de når den efterlønsalder, der gælder for dem. Ingen får dog folketingspension, så længe de modtager grundvederlag eller eftervederlag.

Camilla Hersom vil ikke lægge sig fast på, præcis hvordan politikernes pensionsregler skal skrues sammen, men det "klare signal" fra De Radikale er, at hvis befolkningen som helhed skal arbejde længere, må samme krav "selvfølgelig" afspejles i politikernes vilkår, siger hun.

I øjeblikket arbejder den såkaldte vederlagskommission på nye anbefalinger til politikernes løn- og pensionsvilkår.

"Jeg går ud fra, at kommissionen klart opfanger de signaler, der er i samfundet og fra politiske partier," siger Camilla Hersom og kalder "fuldstændig rimeligt", at folketingsmedlemmernes pensionsalder også indgår i kommissionens vurderinger.

Diskussionen om højere pensionsalder er i dag blevet skudt i gang af den radikale leder og vicestatsminister Morten Østergaard. Han åbner for, at befolkningens pensionsalder skal hæves mere, end allerede foreslået. Det sker fordi danskerne generelt lever længere, hvilket på sigt ventes at sende økonomien ud i en nedtur.

Ifølge økonomer vil det være positivt for økonomien.

I forvejen planlægger regeringen og de borgerlige partier hæve pensionsalderen til 68 år fra 2030. Men det er ikke nok, mener Morten Østergaard:

"Jeg er enig med økonomerne i, at det er en oplagt løsning på vores store økonomiske udfordringer efter 2020 at lade tilbagetrækningsalderen følge den længere levetid," siger han i dagens Jyllands-Posten.

Både Socialdemokraterne og Venstre har omgående afvist tankerne. Finansminister Bjarne Corydon (S) er ikke interesseret i at ændre på velfærdsaftalen fra 2006, som sender danskerne senere på pension og efterløn.

"Det er ikke regeringens politik," fastslår han.

"Vi har indgået aftalen i fællesskab. Skal den laves om, kræver det et ja fra de partier, der er med. Det er ikke min indstilling. Det, tror jeg heller ikke, er realistisk," tilføjer Corydon.

Konservative er dog klar til at bakke De Radikale op, fastslår K-gruppeformand Brian Mikkelsen.

Med velfærdsaftalen fra 2006 blev folkepensionsalderen hævet fra 65 år til 67 år i 2027, med gradvis indfasning fra 2024. Derudover aftalte man at hæve efterlønsalderen fra 60 år til 62 år i 2022 med gradvis indfasning fra 2019.

Med tilbagetrækningsaftalen i 2011 fremrykkede man derudover indfasningen af en højere efterløns- og pensionsalder. Folkepensionsalderen bliver 67 år allerede i 2022. Efterlønsperioden reduceres gradvist fra fem til tre år. Efterlønsalderen bliver derfor nu 62 år i 2017 og 64 år i 2023.