Regeringen: Danske kampfly skal bombe Islamisk Stat i Irak

Allerede fra næste uge ønsker Danmark at sende syv F-16-fly ind i kampen mod terrororganisationen Islamisk Stat. Det meddeler statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på et pressemøde fredag.

"Terrororganisationen IS er en rædselsfuld organisation, som Danmark skal være med til at bekæmpe. IS udgør en trussel mod Danmark og mod vores allierede. Hvis vi lader stå til i forhold til IS, bliver det kun værre. Så det er ikke en mulighed for os at lade som ingenting og vende hovedet væk," siger statsministeren.

De danske kampfly skal være aktive i luftrummet over Irak – ikke Syrien, fastslår Thorning. Torsdag aften modtog regeringen en formel anmodning fra USA om at bidrage med kampfly i den internationale koalition, som bekriger IS.

”Regeringen mener, at Danmark skal imødekomme den anmodning. Regeringen er derfor parat til hurtigt at udsende syv danske F-16-fly til operationen,” siger statsministeren, som hæfter sig ved, at der internationalt tegner sig en ”udsædvanlig bred” opbakning til indsatsen mod IS – både militært, politisk og humanitært.

Foreløbig lægger regeringen op til, at de danske F-16-jagere skal være udsendt i op til 12 måneder.

”Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er en farlig og krævende mission. Forholdene er vanskelige, og terrororganisationen IS er en slagkraftig og skånselsløs organisation,” siger Helle Thorning-Schmidt.

Adspurgt om Danmark nu går i krig, svarer hun:

”Teknisk set er vi ikke i krig, for IS er ikke et land. Men vi er i en kamp imod terrororganisationen IS, som vi gerne vil vinde," som understreger, at den irakiske regering selv har bedt om hjælp til at bekæmpe IS.

USA har også bedt Danmark om at hjælpe med træning af irakiske og kurdiske sikkerhedsstyrker, men de nærmere detaljer i den opgave er endnu ikke på plads. Regeringen er dog som udgangspunkt positivt indstillet over for opgaven, siger Thorning.

Udenrigspolitisk Nævn samles klokken 13.45 for at drøfte sagen nærmere. En dansk militærindsats kræver Folketingets godkendelse, og allerede i næste uge ventes beslutningen at blive endeligt behandlet. På forhånd tegner der sig dog et klart flertal for at anvende militær magt.

Kun Enhedslisten og Uffe Elbæk er imod beslutningen.

De Konservative og Venstre har på forhånd opfordret regeringen til at stille danske F-16-fly til rådighed for den amerikansk-anførte militæroperation – både i Irak og Syrien – og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og SF bakker op om missionen.

Enhedslisten kan dog ikke støtte endnu en dansk krigsindsats:

"Vi er helt enige i, at ISIL (Islamisk Stat, red.) skal bekæmpes. Der er tale om en fascistisk og morderisk bevægelse. Men Danmarks erfaringer med militære operationer er mildest talt dårlige," siger forsvarsordfører Nikolaj Villumsen og henviser til, at de militære operationer i Libyen, Irak og Afghanistan har skabt kaotiske tilstande, og styrket de ekstremistiske kræfter.

Enhedslisten tager desuden afstand fra, at Danmark skal indgå i en alliance med "de vanvittige diktaturer" i Saudi-Arabien og Golfstaterne, der ifølge Enhedslisten ligner IS på mange måder i deres undertrykkelse af befolkningen.

"Kampen mod ISIL burde ledes af FN og ikke af en selvudnævnt og meget tvivlsom koalition," siger Nikolaj Villumsen, som foreslår at give våbenstøtte til de sekulære kurdere, som kæmper en desperat forsvarskamp mod IS i det nordlige Syrien og Irak.

Det Radikale Venstre har holdt fast i at, det danske krigsbidrag kun skal gælde i Irak.

"Vi kan godt legitimere at sende fly til Irak. Vi får straks større problemer, når det er til Syrien," siger udenrigsordfører Zenia Stampe til Jyllands-Posten og tilføjer, at de radikale ikke mener, at det folkeretslige grundlag for at angribe i Syrien er klart nok, da der hverken foreligger et FN-mandat eller en anmodning fra det syriske regime.

Da danske F-16-kampfly indgik i Libyen-krigen i 2011 var opgaven at opretholde en flyveforbudszone og dermed forhindre Muammar Gaddafis luftvåben i at bombe befolkningen og de trængte oprørsstyrker i landet. I de syv måneder operationen varede, fløj seks danske F-16-fly 600 missioner og kastede 923 præcisionsbomber – svarende til næsten hver ottende bombe, der blev kastet under operationen. Libyen-krigen kostede de danske skatteydere 600 mio. kr.

Hvad angår kampen mod Islamisk Stat i Irak har præsident Obama indtil videre samlet opbakning fra over 40 lande i en koalition mod de islamistiske ekstremister – heriblandt de fem arabiske lande Saudi-Arabien, Jordan, Bahrain, Qatar og Forenede Arabiske Emirater.

8. august begyndte USA at bombe IS-mål i Irak, og onsdag i denne uge udvidede USA sammen med de arabiske koalitionspartnere bombekampagnen til også at omfatte Syrien.

Mens Tyskland fortsat holder sig til at yde humanitær hjælp gik fransk kampfly torsdag på vingerne og bombede mål i Irak. Luftangrebene var de første fra fransk hold, siden landet den 19. september tilsluttede sig den amerikansk anførte militæraktion i Irak.

Holland og Belgien vil hver i sær stille med seks F-16 fly til kampen mod IS, og fredag skal det britiske underhus stemme om at gå i krig med Islamisk Stat.

"Det står klart, at Storbritannien nu bør tage hul på en ny fase. Jeg beder derfor på fredag det britiske parlament om godkendelse til, at vi deltager i de internationale luftangreb mod ISIL (Islamisk Stat, red.)," sagde premierminister David Cameron, da han talte til FN's Generalforsamling i New York natten til torsdag.

Danmark bidrager allerede aktivt til Irak-operationen med et Hercules-transportfly, som fragter våben, nødhjælp, ammunition og andre forsyninger til det nordlige Irak, hvor irakiske regeringsstyrker og kurdiske peshmerga-tropper kæmper mod IS.

Det danske Hercules-bidrag blev vedtaget med opbakning fra alle partier i Folketinget 27. august.

Hvad mener du? Er det den rigtige beslutning, at Danmark igen er på vej ind i en militær konflikt i Irak? Deltag i debatten nedenfor.