EU-kritisk tænketank vil give modspil til dem, der »klapper, hver gang Ursula von der Leyen har vedtaget ny lovgivning«
Den nye EU-kritiske tænketank Heimdal vil bryde med det billede, etablerede eksperter og Tænketanken Europa maler af EU.
I nordisk mytologi er Heimdal gudernes vogter.
Med sit gode syn har han øje for de trusler, der kunne være på vej. Spotter han en jætte i horisonten, blæser han i Gjallarhornet.
Sådan vil Danmarks nye EU-kritiske tænketank også gerne være:
Altid opmærksomme og på vagt, og derfor har netop Heimdal lagt navn til projektet.