Folketinget hejser regnbueflaget trods ballade. Det blev besluttet af et smalt flertal

Folketinget kommer til at flage med regnbueflaget, når den store Copenhagen Pride-parade lørdag eftermiddag løber af stablen.

Men det er ikke en enstemmig beslutning. Faktisk blev det vedtaget med det smallest mulige flertal.

Og det er ikke nødvendigvis noget, der skal vare ved.

Sagen om regnbueflaget ved Folketingets velkendte hovedtrappe er dermed endnu et eksempel på den splittelse, der i år har ramt Copenhagen Pride og ført til afbud fra både borgerlige, jøder og et stort antal sponsorer.

Regnbueflaget er et flag for homoseksuelle og vajer flere steder i København i forbindelse med denne uges Copenhagen Pride-arrangement for homo- og biseksuelle m.v. Priden kulminerer lørdag med en parade gennem byen.

Derfor skulle Folketingets Præsidium før sommerferien beslutte, om det ville hejse flaget igen i år. Præsidiet er parlamentets ledelse og består af repræsentanter for de fem største partier i Folketinget.

Både Danmarksdemokraternes og Moderaternes præsidiemedlemmer oplyser, at de stemte imod.

»Christiansborg er et parlament, og jeg mener ikke, at flagstængerne skal være et sted, hvor bestemte politiske budskaber vajer,« lyder det i et skriftligt svar fra Danmarksdemokraternes Karina Adsbøl.

»For mig bliver beslutningen kun endnu værre af, at Copenhagen Pride også blander sig i konflikten mellem Israel og Hamas,« skriver hun.

Det er en henvisning til et rodet forløb, hvor Copenhagen Pride erklærede solidaritet med palæstinenserne og afkrævede sine sponsorer svar om deres eventuelle investeringer mv. i Israel og Palæstina. Priden ville udelukke »Enhver partner, der ikke kan give os et tilfredsstillende svar på de spørgsmål og bekymringer, vi rejser,« lød det også fra Copenhagen Pride.

Siden trak den i land og kaldte det en kommunikationsfejl. Forpersonen gik også af. Det stoppede dog ikke sponsorflugten og var også årsagen til, at der ikke bliver nogen borgerlige sektioner i optoget, som Jyllands-Posten har beskrevet. Når der ikke komme en jødisk sektion, så skyldes det primært bekymring for sikkerheden, har den tidligere jødiske initiativtager fortalt til JP.

Kun nationale flag

Danmarksdemokraternes Karina Adsbøl peger desuden på endnu en grund til, at hun er imod regnbueflaget ved Folketinget: Andre vil også have hejst deres flag.

»Når et flertal i præsidiet stemmer for at flage med pride-flaget, ved Copenhagen Pride-ugen, så kan det jo heller ikke efterfølgende give afslag til andre organisationer, som henvender sig med ønske om flagning ved deres mærkedag. Det er en glidebane,« skriver Adsbøll, som oplister en række tænkte organisationer og mærkedage så som Nato-dagen, Knæk Cancer, kvindernes internationale kampdag, World Aids Day, Amnesty International og Greenpeace.

»Hvis man vil fejre noget, så kan man flage med vores smukke flag, Dannebrog,« mener hun.

Også Moderaternes medlem af præsidiet, Jeppe Søe, stemte imod, oplyser han i en sms:

»Jeg stemte imod at flage, da vi er alle danskeres parlament og dermed ikke skal flage med andet end nationale flag.«

I en orientering i juni oplyste Folketingets formand, Søren Gade, at beslutningen om at hejse flaget kun gælder for 2024, og at »spørgsmålet vil blive taget op igen næste år«.

Han udtalte samtidig, at regnbueflaget ved Christiansborg snarere skal ses som en støtte til sagen end til organisationen Copenhagen Pride:

»Regnbueflaget repræsenterer først og fremmest en sag – og ikke en organisation. Jeg har den opfattelse, at det er vigtigt at holde fokus på sagen, nemlig friheden til at være den, man er, og leve det liv, man vil. Derfor har et flertal i Præsidiet valgt, at Folketinget flager med regnbueflaget om lørdagen i prideugen, som vi har gjort siden 2020.«