Fortsæt til indhold
Politik

Fredag eftermiddag trykkede Løkkes ambassadør på den grønne knap. Med ét rykkede Danmark meget tættere på palæstinenserne

Analyse: Bag lukkede døre er Danmarks linje i Israel-Palæstina-konflikten langsomt ved at ændre sig. En ubelyst afstemning i New York i sidste uge viser, hvem der fører taktstokken i regeringen.

Fredag i forrige uge trykkede den danske FN-ambassadør på ja-knappen i den store plenarsal i FN-bygningen i New York.

En enkelt stemme i et hav af FN’s mange andre lande, men ikke desto mindre var den bemærkelsesværdig.

Den var nemlig kulminationen på en forandring i den danske politik over for Israel, som er sket gennem de sidste syv måneder siden terrorangrebet den 7. oktober.