Thulesen: Partier nærmest skubbede Støjberg til at gøre det

Venstre og De Konservative nævner som Dansk Folkeparti "barnebrude" i betænkning om Støjbergs valgbarhed.

Artiklens øverste billede
Thulesen Dahl har anerkendt, at Inger Støjberg er kriminel, men trods dommen mener han i lighed med resten af partiets folketingsgruppe ikke, at hun er uværdig til at sidde i Folketinget. Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

De partier, som tirsdag vil sende eksminister Inger Støjberg ud af Folketinget, ”har travlt med at vaske hænder”, mener Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

Et stort antal af folketingsmedlemmerne var ifølge den afgående DF-formand ikke blot enige i målet med den ulovlige instruks, som tidligere udlændinge- og integrationsminister Støjberg gav for fem år siden:

- Man skal huske på, at det gjorde hun på baggrund af et stort flertal i Folketinget, der ikke bare vil have det til at ske, men nærmest skubbede hende til at gøre det. Virkelig krævede af ministeren, at nu måtte hun få styr på det.

Inger Støjberg blev 13. november i Rigsretten idømt 60 dages ubetinget fængsel. Instruksen hun gav var ulovlig, og hun handlede forsætligt.

Thulesen Dahl har anerkendt, at Inger Støjberg er kriminel, men trods dommen mener han i lighed med resten af partiets folketingsgruppe ikke, at hun er uværdig til at sidde i Folketinget.

- Nej, for vi mener faktisk, at Grundloven siger, at man skal foretage en konkret vurdering. Og at der ikke er en automatik i det. Derfor taler paragraf 30 om det med, at det er Folketinget, der vurderer, om man er værdig.

I betænkningen om Inger Støjbergs valgbarhed fra Udvalget til Valgs Prøvelse, som Folketinget behandler tirsdag, står partiernes holdning til sagen.

- Venstre og Det Konservative Folkeparti er modstandere af barnebrude, men parrene skulle have været adskilt efter en individuel vurdering, som i øvrigt havde været lovlig, skriver de to partier.

Ingen andre - ud over DF - nævner ”barnebrude”. For sagen handler ikke om det, har de løbende gentaget. Den handler om, at ministeren har handlet i strid med loven.

Det vil Kristian Thulesen Dahl ikke anerkende.

- De kan ikke efter min opfattelse komme uden om, at man også er nødt til at diskutere, hvad det grundlæggende handler om. Ikke bare diskutere Rigsrettens strafudmåling, siger han.

Inger Støjberg optrådte tidligere i år på Dansk Folkepartis årsmøde i Herning. Siden har den afgående DF-formand flere gange sagt, at han håber, at hun vil melde sig ind i partiet.

Han har efter dommen fastholdt, at Inger Støjberg kan blive både medlem og formand for DF. Det forhindrer hverken dommen fra Rigsretten eller udfaldet af dagens afstemning.

Der er dog intet nyt om Støjbergs fremtid fra Kristian Thulesen Dahl før afstemningen tirsdag eftermiddag.

- Ingers beslutninger om hendes fremtid vil hun selv komme med på et tidspunkt. Det skal jeg ikke foregribe. I dag handler det om debatten om hendes værdighed, siger han.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.