Lovforslag skal stoppe mulighed for at lukke kommissioner

En regerings ret til at lukke undersøgelseskommissioner vil blive fjernet i ny lov. Irak-kommissionen spøger.

Artiklens øverste billede
Tidligere justitsminister Søren pind stoppede den såkaldte Irak-kommission under daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen. Arkivfoto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

I december besluttede et enigt Folketing at skabe en ny type kommissionsundersøgelse, nemlig en granskningskommission.

Lovforslaget til dette, der er sendt i høring, indeholder dog også et nyt skridt, der vil fjerne en regerings mulighed for at stoppe nedsatte undersøgelseskommissioner.

- Når Folketinget nedsætter en kommission, så er det fordi, at der er noget, der skal undersøges. Det er et af de tungeste og dyreste våben, vi har, når det kommer til parlamentarisk kontrol med regeringen, siger SF's retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt.

- Derfor bør det heller ikke være sådan, at en nytiltrådt regering bare uden videre kan stoppe sådan et arbejde. Det kræver som minimum, at man spørger Folketinget. Og derfor er jeg meget tilfreds med dette her.

For nuværende kan en regering - nærmere bestemt justitsministeren - egenhændigt stoppe en undersøgelseskommission.

Det gjorde daværende justitsminister Søren Pind (V) under daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) som noget af det allerførste efter regeringens tiltræden i 2015, da Irak-kommissionen blev lukket.

Den blev nedsat i 2012 for at undersøge forløbet omkring Danmarks deltagelse i Irak-krigen, der blev vedtaget med et smalt flertal i Folketinget.

Det er da også den episode, der spøger for Karina Lorentzen Dehnhardt.

- Der er ingen tvivl om, at vi i SF kritiserede rigtigt meget, at man lukkede Irak-kommissionen. Det gjorde den tidligere regering og det var rigtigt ærgerligt, siger hun.

At fjerne en regerings mulighed for at lukke en kommissionsundersøgelse var en del af det forståelsespapir, som den nuværende socialdemokratiske regering blev dannet på.

Karina Lorentzen Denhardt mener, at det er helt naturligt, at tiltaget er blevet ført ind i den politiske aftale om granskningskommissioner.

- Det giver god mening, at man også får rettet loven, så man sikrer, at kommissioner kan få lov til at arbejde færdigt.

- Og at en mindretalsregering ikke bare kan lukke den, fordi den ikke er enig i den, siger hun.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.