Folketinget har vedtaget rigsretssag mod Inger Støjberg

Den kun sjette rigsretssag i danmarkshistorien bliver en realitet, efter et flertal i Folketinget tirsdag har vedtaget at rejse tiltale mod tidligere udlændingeminister Inger Støjberg (V) i sagen om de ulovlige adskillelser af unge asylpar tilbage i 2016.

139 folketingsmedlemmer stemte for.

30 stemte imod, nemlig Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, løsgængeren Lars Løkke Rasmussen og et mindretal i Venstres folketingsgruppe.

Ingen stemte blankt, men ti folketingsmedlemmer var ikke til stede. Blandt andre de fire nordatlantiske medlemmer, erhvervsminister Simon Kollerup, som er sygemeldt, og finansminister Nicolai Wammen, som er på barsel.

Anklagen mod Støjberg går på brud på ministeransvarlighedslovens paragraf fem, som siger, at »en minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.«

Som daværende minister var det Inger Støjberg, der besluttede, at alle par, hvor den ene part var under 18 år, skulle indkvarteres hver for sig på danske asylcentre.

Under dagens afstemning blev Støjberg siddende på sin plads i folketingssalen, hvor hun blandt andet talte Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Imens trådte politikerne i mindre grupper ind i salen for at afgive deres stemme på coronasikker vis.

Forud var gået en ophedet debat, hvor særligt Støjbergs støtter fra Dansk Folkeparti var gået på talerstolen med hårde indlæg mod de partier, der støtter rigsretssagen.

Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, langede også hårdt ud efter flertallet:

»I, der stemmer for, I begår en fejl. En historisk og alvorlig fejl. Jeg håber, at historien kommer til at dømme jer hårdt,« sagde Vermund fra Folketingets talerstol.

Også tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen tog ordet og advarede mod en rigsretssag. Han mente, at en sådan vil grave grøfter, splitte befolkningen og samtidig kunne give Inger Støjberg et »matyrium«, hvis hun frifindes.

Støjberg selv fastholdt under debatten, at hun gjorde det eneste rigtige - både politisk og menneskeligt - ved at beordre de unge asylpar adskilt. Det gjorde hun for at beskytte pigerne, »barnebrudene« mod tvangsægteskaber, fastholdt hun.

I flere tilfælde var der dog tale om stort set jævnaldrende flygtningepar, som ønskede at leve sammen, og som blev genforenet, da den ulovlige adskillelse blev standset og parrene blev hørt.

Både Folketingets Ombudsmand og Instrukskommissionen, som har gransket sagen, har konkluderet, at der blev administreret ulovligt. Blandt andet fordi der skulle foretages partshøringer og individuelle vurderinger i hver enkelt sag.

Ifølge Instrukskommissionens gennemgang af forløbet var adskillelserne »klart ulovlige«, og Inger Støjberg havde på forhånd fået »klare« advarsler fra sit departement om, at en ordning uden undtagelser ikke ville være lovlig.

Desuden gav Støjberg sidenhen urigtige og vildledende oplysninger om forløbet til Folketinget.

Instrukskommissionen fandt dog ikke grundlag for at konkludere, at Inger Støjberg direkte havde udtalt en ordre til embedsfolkene om at iværksætte en ulovlig administration, men embedsfolkene handlede i overensstemmelse med Inger Støjbergs »udtrykte ønske« – et ønske, som Inger Støjberg fastholdt på trods af flere mundtlige advarsler, skriver undersøgelseskommissionen.

I alt blev 23 asylpar, hvor pigen var 15-17 år adskilt fra mænd i alderen 18-32 år. Flere af parrene var flygtet fra krigen i Syrien og havde små børn eller ventede barn sammen.

På baggrund af Instrukskommissionens delberetning har to uvildige advokater hyret af Folketinget vurderet, at der var grundlag for en rigsretssag mod Inger Støjberg med en »rimelig formodning« om domfældelse, såfremt Instrukskommissionens kritikpunkter står ved magt.

De to advokater – Anne Birgitte Gammeljord og advokat Jon Lauritzen – er også udpeget som anklagere ved den kommende rigsretssag.