• Artiklen opdateres

Støjberg i historisk forsvarstale: Jeg gjorde det eneste rigtige

Inger Støjberg langer ud efter Socialdemokratiet og fastholder, at hun ikke har beordret ulovligheder, da hun adskilte asylpar.

Artiklens øverste billede
Inger Støjberg (V) kommer på anklagebænken i den blot sjette rigsretssag, siden Rigsrettens oprettelse i 1849. Den seneste sag var Tamilsagen, hvor tidl. justitsminister Erik Ninn Hansen blev idømt fire måneders betinget fængsel i 1995. Tirsdag gik hun selv på talerstolen, inden Folketinget stemte om tiltalen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I en forsvarstale, som formentlig vil skrive sig ind i historiebøgerne, fastholder Inger Støjberg, at hendes ordre om at adskille unge par på danske asylcentre var rigtig.

»Jeg greb ind. Jeg gjorde, hvad jeg fastholder, var det eneste rigtige politiske og menneskelige at gøre,« siger hun om adskillelsen af parrene, hvor den ene part var under 18 år.

Om kort tid vil et overvældende flertal i Folketinget endeligt vedtage den tiltale, som sender den tidligere minister og næstformand i Venstre for Rigsretten pga. den ulovlige praksis, som hendes beslutning fra februar 2016 førte til.

»Jeg står ved, at der i barnebrudssagen er begået fejl. Og jeg har også flere gange beklaget dem. Men i modsætning til alle jer, der om lidt trykker på den grønne knap, så var jeg i lokalet. Jeg ved, hvad jeg har sagt og gjort, og jeg ved, at jeg ikke beordrede nogen til at gøre noget ulovligt,« siger Inger Støjberg.

Hun bliver tiltalt for – som daværende minister – at være ansvarlig for den ulovlige praksis, der blev iværksat på grund af hendes beslutning. Anklagen går på brud på ministeransvarlighedslovens paragraf fem, som siger, at »en minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.«

Både Folketingets Ombudsmand og Instrukskommissionen, som har gransket sagen, har konkluderet, at der blev administreret ulovligt, da de i alt 23 asylpar blev adskilt som følge af Støjbergs instruks.

Blandt andet fordi der skulle foretages partshøringer og individuelle vurderinger i hver enkelt sag.

Ifølge Instrukskommissionens gennemgang af forløbet var adskillelserne »klart ulovlige«, og Inger Støjberg havde på forhånd fået »klare« advarsler fra sit departement om, at en ordning uden undtagelser ikke ville være lovlig.

Desuden gav Støjberg sidenhen urigtige og vildledende oplysninger om forløbet til Folketinget.

Siden har to uvildige advokater hyret af Folketinget vurderet, at der var grundlag for en rigsretssag mod Inger Støjberg med en »rimelig formodning« om domfældelse, såfremt Instrukskommissionens kritikpunkter står ved magt.

De to advokater – Anne Birgitte Gammeljord og advokat Jon Lauritzen – er også udpeget som anklagere ved rigsretssagen.

Partier har »ingen rygrad«

I forbindelse med rigsretssagen har Venstre, Konservative og Socialdemokratiet tilføjet, at de politisk set var enige i, at de unge par skulle adskilles, men at loven selvfølgelig skulle have været overholdt.

Det melding giver Støjberg ikke meget for:

»Det klinger ærlig talt lidt hult. Man anklager ikke nogen, hvis man mener, at de gjorde det rigtige. Det vidner om én ting: Ingen rygrad,« siger hun og betegner rigsretsanklagen som den »ultimative mistillidserklæring.« Ikke kun over for hende selv, men også over for den politik, hun står for, hævder hun.

Rigsretssagen mod Støjberg vil blive den blot sjette i danmarkshistorien.

Ni Venstre-politikere – inklusiv Inger Støjberg selv – vil stemme imod rigsretssagen. Det samme vil Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og løsgænger Lars Løkke Rasmussen.


Støjbergs fremtid uvis

Støjbergs egen fremtid i Venstre er fortsat et åbent spørgsmål, efter hun i mere end en måned har »vendt skråen«, som hun selv har udtrykt det.

30. december gik hun af som partiets næstformand efter en række åbenlyse uenigheder med formand Jakob Ellemann-Jensen, og siden da har hun overvejet sin fremtid.

Støjberg er stadig retsordfører for Venstre, men det er ikke sikkert, at hun får lov til at fortsætte på posten, mens rigsretssagen står på.

Ifølge gruppeformand Karsten Lauritzen (V) vil gruppeledelsen først på et senere uspecificeret tidspunkt tage stilling.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.