Udgift på elregningen står til at stige – V stemmer for trods krav om skattestop

Det må ikke blive dyrere at være dansker, sagde Venstre. Fredag stemmer partiet for en lov, der vurderes at ville hæve prisen på elregningen.

Artiklens øverste billede
Venstres forsyningsordfører, Carsten Kissmeyer, mener ikke, at tariffen til Energinet er en skat eller afgift. Arkivfoto: Casper Dalhoff.

I en uge, hvor Venstre brugte sit skattestop til at sige nej til en politiaftale med regeringen, vil det store borgerlige parti stemme for et lovforslag, der ventes at gøre det dyrere at være dansker og virksomhed.

Det offentlige selskab Energinet anslår i en foreløbig beregning, at den nye regulering vil øge de såkaldte tariffer på elregningen med mellem 3 og 6,5 øre pr. kilowatt-time – bl.a. fordi Energinet vil skulle opbygge en større egenkapital.

For jernstøberiet Valdemar Birn i Holstebro vil det give en ekstraregning på op mod 6,5 mio. kr. For en almindelig husstand vil det koste 120-260 kr. ekstra om året fra 2023.

Venstre var ellers helt klar, da partiet sagde nej til at skrive under på en aftale med regeringen om ekstra betjente og et nyt nærpoliti, fordi det finansieres ved at hæve prisen på bøder, pas og køreprøver.

»Vores virksomheder er presset pga. coronakrisen, og danskerne oplever, at skatter og afgifter i den situation kun går op, op og op, hvilket desværre også flytter job ud af Danmark. Vi bliver nødt til at sige fra. Der bliver nødt til at være en opposition i Folketinget mod regeringens skatteangreb,« skrev retsordfører Inger Støjberg (V).

At Venstre med den argumentation samtidig kan lægge stemmer til højere tariffer »virker noget teknokratisk«, mener Dansk Folkepartis energiordfører, Morten Messerschmidt. Også i den liberale tænketank Cepos er der undren over Venstres ageren:

»Formålet her er at få penge i kassen, så tarifstigningen er at betragte som en øremærket skattestigning,« siger tidligere chefrådgiver i Skatteministeriet og nuværende analysechef i Cepos, Otto Brøns-Petersen.

Energiordfører Carsten Kissmeyer (V) afviser, at Venstre bryder sit eget skattestop:

»Tariffen for at få transporteret strømmen er en omkostning, du dækker. Det er ikke en skat eller afgift. Det ændrer ikke ved, at Venstre går meget op i, at det ikke bliver dyrere at være dansker.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.