SF's formand sender sin datter i privatskole: »Det har ikke været noget nemt valg«

SF's formand Pia Olsen Dyhr har valgt at tage sin datter ud af folkeskolen. »Jeg er mor først. Dernæst politiker,« lyder argumentet.

Artiklens øverste billede
SF-formand Pia Olsen Dyhr pointerer torsdag i sit Facebook-opslag, at hendes holdning stadig er, at folkeskolen har brug for flere ressourcer. Foto: Miriam Dalsgaard

Pia Olsen Dyhr, SF-formand og mangeårig fortaler for, at ressourcestærke forældre sender deres børn i den danske folkeskole, har valgt at tage sin datter ud af folkeskolen efter 6. klasse.

Det skriver Pia Olsen Dyhr torsdag i et Facebook-opslag, hvor hun forklarer bevæggrundene for familiens beslutning.

»Hendes klasse kørte desværre rigtig dårligt de sidste år, og hun havde ikke længere lyst til at gå der, da hendes tætte veninder valgte at skifte skole. Derfor valgte min mand og jeg sammen med min datter, at det bedste for hende var at følge med,« skriver SF-formanden blandt andet.

Opslaget kommer ifølge Pia Olsen Dyhr, fordi Ekstra Bladet fredag vil bringe en historie om datterens skoleskifte. Derfor forsøger hun nu at komme kritikken i forkøbet.

»Det har ikke været noget nemt valg, men vi synes ikke, at vores datter skulle være fanget i en dårlig klasse på grund af frygt fra mediernes reaktion. Jeg er mor først. Derefter politiker,« skriver hun.

Den danske folkeskole har længe været udfordret af, at forældre trækker deres børn ud af folkeskolen og i stedet indskriver dem på fri- eller privatskoler. Det har bl.a. været folkeskolereformen og inklusionsmål samt manglende ressourcer på skolerne, der har gjort forældrene bekymrede for fagligheden.

SF har gentagne gange meldt ud, at det er bekymrende, at forældre fravælger folkeskolen, fordi privatskolerne ikke er med til at løfte det sociale ansvar. Partiet har også udtrykt ønske om at sænke tilskuddet til privatskolerne og omfordele ressourcerne.

Pia Olsen Dyhr pointerer torsdag i sit Facebook-opslag, at hendes holdning stadig er, at folkeskolen har brug for flere ressourcer.

SF-formanden er ikke den første politiker, der har sendt ét eller flere børn i privatskole. Mette Frederiksen stod i en lignende situation, da hun i 2010 som Socialdemokratiets socialordfører sendte sin datter i privatskole - vel at mærke efter at hun år forinden havde kritiseret andre forældre »med overskudsbørn« for at gøre det samme.

Også Mette Frederiksen argumenterede for sit valg ved at henvise til sit barns tarv og sagde i den forbindelse til Ritzau, at hun havde »fået et mere nuanceret syn« på emnet.

Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har også fået kritik for at sende sine børn i privatskole, samtidig med at hun opfordrede andre forældre til at tilvælge folkeskolen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd pegede senest i en undersøgelse i august i år på, at det særligt er børn af familier fra den øvrige middelklasse og overklassen, der har skolegang på private skoler eller friskoler frem for folkeskolen.

Ifølge Undervisningsministeriet var 78,5 pct. af danske elever fra 0.-9. klasse indskrevet på en folkeskole, mens 18,1 pct. går på fri- og privatskoler.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.