Store forskelle på, hvor gode skolerne er til at sikre sig lokalområdets elever

Nogle af byens folkeskoler underviser kun knap hver fjerde af de elever, som bor i deres skoledistrikt, mens andre skoler er på over 80 pct.

En opgørelse fra Børn og Unge, Aarhus Kommune viser, at der er store forskelle på, hvor godt fat byens 42 folkeskoler har i eleverne i deres nabolag.

Mårslet Skole, Skødstrup Skole, Elev Skole, Skæring Skole og Virupskolen ligger i toppen af skoler med den højeste såkaldte egenskoleandel og har det fællestræk, at de alle befinder sig i udkanten af kommunen, hvor der er længere til naboskolerne. Vestbyskolerne Ellekærskolen, Tovshøjskolen og Sødalskolen har sværest ved at holde på eleverne, hvilket bl.a. kan forklares med, at nogle børn skal med bus til et andet skoledistrikt, fordi højst 20 pct. af eleverne på en årgang må have et behov for sprogstøtte.

Ifølge opgørelsen er egenskoleandelen faldet med 1,3 pct.point fra 2011 til 2019, så byens folkeskoler skåret over én kam underviser 63,2 pct. af distriktets elever.

Udviklingen begejstrer langtfra børne- og ungerådmand Thomas Medom (SF).

»Faldet er meget lidt i det store billede, men problemet er, at det ikke er jævnt fordelt, og at faldet på nogle skoler er på over 10 pct.point. Det er bekymrende.«

Han fik i slutningen af februar et notat, der giver bud på, hvorfor ni skoler har oplevet sivninger af elever i denne størrelsesorden.

»Nogle steder er det udtryk for, at der er vigende opbakning på den lokale skole, og at folkeskolens vision og lokalsamfundet er under pres,« siger rådmanden.

Skole med størst fald

Rosenvangskolen i Viby tegner sig for det største fald - på 16,5 pct.point siden 2011, så skolen nu favner 58,8 pct. af eleverne i skolens distrikt. Skoleleder Eva Vilsgaard havde ikke tid til at forklare JP Aarhus, hvad hovedårsagen er til faldet og, hvad det betyder for Rosenvangskolen. Hun henviser til de forklaringer, hun har givet i notatet til rådmanden.

Heri opremser hun en række bud. Bl.a. at skolen i en årrække oprettede to store børnehaveklasser i stedet for to mindre, hvilket kan have fået flere til at vælge privatskole. Det samme kan Rosenvangskolens status som fusionsskole, skolereformen, og at skolen i 2015 fik modtagelsesklasser, da der mange syriske flygtninge kom til landet.

Samtidig har Rosenvangskolen altid oplevet et fald i de ældre årgange, hvor elever tager på efterskole eller til den nærliggende Rundhøjskolen for at dyrke sport på højt niveau. En stribe andre skoler også ligger i rimelig afstand fra Rosenvangskolen, fremhæver skolelederen:

»Bor man i kanten af vores skoledistrikt har man ofte lige langt til naboskolen og til os, hvilket gør, at man som familie oplever flere muligheder.«

For eksempel den nye Frederiksbjerg Skole, der har bedre fysiske faciliteter end Rosenvangskolens gamle og slidte bygninger. Renoveringen af disse gamle bygninger ser Eva Vilsgaard som et bud på, hvordan udviklingen kan vendes. Ikke mindst renovering af madkundskabslokale, lige som en forbedring af gymnastiksale og omklædningsrum »vil være en god historie i området«. Samtidig vil en kommunikationsmedarbejder kunne hjælpe, lyder et andet af skolelederens forslag til forbedringer.

Forældre: Ret op på skoler

Cecilie Harrits, formand for Skole og Forældre Aarhus, der organiserer skolebestyrelser og forældre til børn i folkeskolen, hæfter sig ved, at der er store forskelle på, hvor stor en andel af eleverne i distriktet, skolerne favner. Hun mener, at faktorer som skolernes økonomi til specialundervisning, antal elever i klasserne, »kæmpestort« efterslæb på vedligehold, indeklima og læringsmiljøer spiller ind:

»Det bør kommunen få rettet op på, hvis vi ønsker at flere skal vælge folkeskolen i fremtiden.«

Cecilie Harrits er også formand for skolebestyrelsen på Samsøgades Skole, hvor egenskoleandelen ligger på 39,7 pct. Det forklarer hun bl.a. med, at der ligger tre store privatskoler i nabolaget, og at nogle elever flytter, når de kommer op i de ældre klasser.

»Det er klart, at vi gerne vil have, at flere børn vælger skolen, fordi det er en virkelig god skole, hvor børnene bliver en del af et fællesskab, der også er forankret i lokalmiljøet. Der kan være brug for, at vi får fortalt om alle de gode initiativer og tiltag på skolen,« siger formanden og tilføjer, at der bliver arbejdet målrettet på at skabe en tryg overgang fra børnehaverne til skolen.

S-forslag

Flere skal vælge den lokale folkeskole, mener Socialdemokratiet, der har stillet et forslag herom.

»Det kan være, at nogle egenskoleandele bliver så lave, at skolerne langsomt ikke ligner virkeligheden i skoledistriktet længere. At folkeskolen ikke bliver så blandet, som vi gerne vil have, fordi nogle vælger andre skoler eller private tilbud. Hvis forældrene bliver ved med at vælge skolen fra, har den svært ved at levere et attraktivt skoletilbud. Derfor er det vigtigt, at vi bliver skarpere på, hvordan vi gør den lokale folkeskole til det naturlige førstevalg,« siger politisk ordfører Anders Winnerskjold (S), der står bag forslaget, som har været i byrådet, hvor det skal op igen efter en udvalgsbehandling.