Regeringen åbner for at udbetale feriepenge af flere omgange

Finansministeren lægger nu drypvis udbetaling af alle fem ugers indefrosne feriepenge på forhandlingsbordet.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Regeringen åbner for at udbetale to ugers indefrosne feriepenge - og at forhandle om de sidste tre ugers feriepenge i efteråret.

Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) til DR.

- Vi kan i første omgang aftale at udbetale to uger og så mødes igen til efteråret og tage stilling til, om vi også skal sætte de sidste tre uger i spil, siger han til DR.

De indefrosne feriepenge har været på forhandlingsbordet, når finansministeren og Folketingets partier har drøftet den såkaldte sommerpakke, som skal give danskerne flere penge mellem hænderne.

Regeringen har hidtil spillet ud med udbetaling af to ugers feriepenge. Men partier fra begge politiske fløje har ønsket, at alle fem uger af de indefrosne penge skal udbetales hurtigst muligt.

Finansministeren åbner nu for, at alle fem uger kan komme i spil. Men det skal ikke ske på én gang, mener han.

- Vi vil jo gerne være med til at sætte gang i hjulene på dansk økonomi, og der er feriepengene jo ét af de værktøjer, som vi kan bruge, siger Nicolai Wammen til DR.

- Samtidig kan vi se, at den her coronasituation kan vare længe, og derfor lægger vi ikke op til at fyre det hele af på én gang.

De indefrosne feriepenge er et resultat af den nye ferielov, der blev gennemført i 2019. Den vendte optjeningen af feriepenge om, og dermed stod danskerne til at få et års ”ekstra” feriepenge udbetalt.

Udbetalingen ville dog først ske, når man havde ret til folkepension.

Samlet drejer det sig om omkring 100 milliarder kroner før skat groft baseret på fem ugers ferie.

Udbetales to uger vil det i grove tal svare til omkring 40 milliarder kroner i alt.

En lønmodtager, der tjener omkring 300.000 kroner om året før skat, kan dermed se frem til at få 8400 kroner udbetalt. Sådan lød vurderingen fra forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea torsdag.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.